Det er så yndigt at følges ad – men kompliceret, hvis partneren også er ens chef.

ROMANTIK. »Chefredaktør Poul Madsen og nyhedsredaktør Marie Louise Toksvig har nu besluttet fremover at danne fast par. En glædelig begivenhed, som fortjener et stort tillykke.«

Sådan lød det i en mail til alle Ekstra Bladets medarbejdere fra administrerende chefredaktør Hans Engell den 23. marts. Men ud over at bekendtgøre, at sød musik var opstået på de smalle, kringlede gange på Rådhuspladsen 37, meddelte Hans Engell også, at den glædelige begivenhed ville få konsekvenser for de to nyforelskede.

Mailen slutter nemlig af med at konstatere, at 'beslutningen vil helt naturligt få arbejdsmæssige konsekvenser, som vil blive besluttet inden for de kommende måneder'. Det sker på trods af, at Ekstra Bladet ikke har nogen nedskreven politik på området. Chefredaktør Poul Madsen fortæller til Journalisten, at det er på hans og Marie Louise Toksvigs foranledning, at mailen er blevet sendt ud til medarbejdergruppen på Ekstra Bladet.

»Alene mistanken om, at fortroligheder bliver udvekslet bag kulissen, gør, at jeg har besluttet, at sådan her kan det ikke fortsætte. Jeg har altid været god til at holde kæft over for min partner – da jeg jo har prøvet det her før på TV 2 (Poul Madsen var tidligere gift med TV 2-værten Susanne Utzon, red.) – og derfor altid har holdt tingene adskilt. Men alene mistanken gør, at jeg mener, at man på et tidspunkt er nødt til at gøre noget andet,« siger Poul Madsen og fortsætter:

»En af os er nødt til at finde et andet job eller i hvert fald et job i et andet hjørne af koncernen. Vi er nu i gang med at afklare, om det er det ene eller det andet, der skal ske.«

Ekstra Bladet er som så mange andre redaktionelle miljøer et sted, hvor der ofte er magi i luften. Men mailens og Poul Madsens klare udmelding om, at hans forhold til en medarbejder vil få jobmæssige konsekvenser, er nye toner.

»For mig at se er det eneste rigtige i en situation som denne at melde klart ud og sige: 'Kære venner, det bliver ikke, som det har været før på Ekstra Bladet, da man havde en chefredaktør, der var kæreste med en medarbejder – nemlig i Gades tid. Der kommer en løsning på det her. Vi vil bare godt lige have lov at være glade i nogle måneder, inden det sker,« siger Poul Madsen.

Marie Louise Toksvig er i sin stilling som nyhedsredaktør ofte bindeleddet mellem den menige reporter og chefredaktionen. En position, hvor hun er helt på det rene med, at hendes forhold til chefredaktør Poul Madsen vil kunne skabe problemer.

»Forestil dig en faglig diskussion med en kollega, der skal afgøres af Poul, og han så giver mig ret. Alene mistanken om, at jeg får ret, fordi vi kører hjem sammen om aftenen, er ubehagelig for alle,« siger Marie Louise Toksvig og tilføjer.

»Det vil også være vanvittig ubehageligt for mig, for så er vi inde og tale om noget, som handler om min faglige og personlige integritet og dømmekraft. Jeg har været længe nok i det her fag og været hunkøn længe nok til at vide, at den slags kan være ekstra ufedt for kvinder, hvis det opstår«.

Marie Louise Toksvig frygter dog på ingen måde, at offentliggørelsen af hendes og Poul Madsens forhold kan betyde, at hun ufrivilligt må forlade Ekstra Bladet, hvor hun i denne omgang har været siden 2004.

»På det helt formelle plan kan de jo ikke fyre mig for at være forelsket i min chef. Sådan tolker jeg i hvert fald ikke mailen,« siger hun.

Marie Louise Toksvig bakkes op af sin tillidsrepræsentant, Thomas Szlavik, der efter at have modtaget mailen straks tog fat i Hans Engell.

»Jeg meddelte Hans Engell, at hvis han havde tænkt sig, at der skulle ske noget med mit medlem, som var i strid med overenskomsten eller andre regler, så ville han få ballade. Han svarede, at det behøvede jeg ikke at spekulere på, for der ville ikke ske noget, hvor jeg ville blive indblandet,« fortæller Thomas Szlavik.

Ekstra Bladets medarbejderforening har ikke diskuteret, om der burde laves konkrete regler på området. Men Thomas Szlavik er soleklar i sin udmelding: Hvis dette er en ny stil fra ledelsens side, så skal der laves nedskrevne regler.

»Hvis man ønsker, at der ikke skal være forhold mellem medarbejdere, så skal det selvfølgelig være aftalt og skrevet ned på forhånd, så folk ved, hvad de kan forholde sig til. Men vi har ikke før haft en situation, hvor konsekvenserne har været oppe at vende,« siger han.

Journalisten har i tre dage lagt beskeder hos Hans Engell. Den administrerende chefredaktør har ikke ringet tilbage. Heller ikke den administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Lars Munch, har mange kommentarer til sagen:

– Er det her udtryk for en ny politik i JP/Politikens hus?

»Vi har ikke noget nedfældet regelsæt på området, og det er den eneste kommentar, jeg har til det.«

– Vil der blive lavet retningslinjer på området i fremtiden?

»Det har vi ikke taget stilling til … øøhhh … det er der ikke nogen planer om.«

– Hvorfor vil det så i dette tilfælde få jobmæssige konsekvenser?

»Jeg har ikke kommentarer til det konkrete tilfælde, og jeg har ikke mere at sige.«

– Har du været inde over beslutningen om, at forholdet skulle offentliggøres?

»Naturligvis er jeg inde over en sag som denne her,« lyder det fra Lars Munch.

Først øllen, så cigaretterne og nu kæresterne

Det er så yndigt at følges ad – men kompliceret, hvis partneren også er ens chef. Danske medier har typisk ikke nedfældet en politik om par på jobbet. Sig det højt og tydeligt, hvis man ikke må være kærester, lyder rådet.

PARDANS. Mediefolk går ikke alene mægtigt op i deres arbejde og taler om det hele tiden. Ofte møder vi også vores udkårne på jobbet. Men det er ikke altid uproblematisk, når hjerterne slår i takt. Specielt ikke, hvis en menig og en chef på samme afdeling eller redaktion deler seng.

Erik Bjerager, der er chefredaktør på Kristeligt Dagblad, mødte sin nuværende kone, Anna-Lise, på bladet.

»Som chef skal man fremstå uafhængig og upartisk i forhold til medarbejderne. Derfor er man næsten nødt til at disfavorisere sin samlever, så der ikke opstår mistanke. Dermed er der allerede en forkert balance fra starten,« siger han.

»Medarbejderne var i mit og min kones tilfælde meget søde. De sagde, at de ikke mente, at det var et problem. Men parforhold stiller jo kollegerne i en svær situation, fordi det kan lægge en dæmper på den frie samtale. I vores tilfælde løste vi problemet ved, at min kone forlod avisen.«

Kristeligt Dagblad har ikke faste retningslinjer for, hvem der må danne par med hvem.

»Men vi burde måske nedskrive en politik på området. Der er også her på avisen flere eksempler på, at parforhold mellem medarbejdere langtfra er uproblematiske,« siger han.

En rundringning viser, at mediekoncerner som NORDJYSKE, Egmont, DR eller TV 2 ikke har en nedskrevet personalepolitik, der omfatter sød musik i luften – selv om kys, kram og pardans er helt almindeligt.

TV 2s direktør, Peter Parbo, er modstander af nedskrevne regler.

»Der kunne jo føre til, at man måtte flytte dygtige folk – også hvor det er helt uproblematisk,« siger han.

Direktøren mener ikke, at de hidtidige eksempler på parforhold har givet problemer.

Heller ikke på TV 2/NYHEDERNE, hvor nyhedschef Michael Dyrby er gift med redaktør Helle Høy.

Michael Dyrby siger med et grin, at der ikke ville være mange medarbejdere tilbage på TV 2, hvis man ikke måtte være kærester. Og han tilføjer:

»For 10-15 år siden var der ikke nogen, der tænkte over det. Der var det bare sådan, det var. Dengang var der øl i maskinen, og der ikke var nogen, der talte om rygeforbud. Nu er der ingen, der drikker i arbejdstiden, og vi diskuterer rygeforbud. Det næste bliver så nok nogle regler for, hvad der skal ske, hvis folk flytter sammen,« siger nyhedschefen.

Helle Høy er redaktør på Rød Zone og Dags Dato Special i aktualitetsafdelingen. Og når Helle Høys løn er et diskussionspunkt, så forlader gemalen Michael Dyrby lokalet.

»Jeg er hendes øverste chef, men jeg er ikke hendes nærmeste chef, og det er mit figenblad. Jeg tænker da på, om jeg er uhildet, men hvis man er dygtig og passer sit arbejde, så kan jeg ikke se, at et parforhold skulle stå i vejen,« siger han.

»Jeg tror i virkeligheden, at min kone har det sværere, fordi hun i princippet er udelukket fra en del social aktivitet. Man sidder jo ikke og sviner chefen til, når man ved, at konen sidder lige ved siden af,« siger Michael Dyrby.

På Berlingske Tidende har man derimod nedskrevne regler. Ifølge personalechef Dorrit Kampmann findes der en ældre ledelseshåndbog, som fastslår, at medarbejdere med familiære relationer ikke må have direkte reference til hinanden.

På B.T. er meldingen kontant. Her siger ansvarshavende chefredaktør Arne Ullum til Berlingske-koncernens personaleblad:

»Om vores chefer må have et forhold til underordnede? Ja, det må de gerne, når bare de lige hus-ker at aflevere deres opsigelse næste morgen.«

Arne Ullum går endda et skridt videre:

»Et kys til en julefrokost, så er det ud! Og det er chefen, der må gå, ikke medarbejderen.«

B.T.s holdning er et særsyn. Da der er flest mandlige chefer i medieverdenen, er det oftest kvindelige medarbejdere, der danner par med mandlige chefer. Og det er ofte de kvindelige medarbejdere, der forlader arbejdspladsen. Måske fordi de yngre kvinder er på vej op, mens de typisk ældre mandlige chefer allerede har toppet og har svært ved at finde nyt job på samme niveau, som en chef udtrykker det.

De relativt få kvindelige chefer i medielandskabet bliver i kraftige vendinger advaret mod at flette fingre med underordnede. Det sker i Mette Terkelsen og Nina Vedel-Petersens bog »Kampteknik på chefgangen« .

»Hammeren falder hårdere. Det skal man vide. Man skal gøre op med sig selv som kvinde, at det kan koste jobbet, og så skal man vide, at der stadig hersker fordomme mod kvinder, som er sammen med mandlige kolleger. Sådan er det,« siger Nina Vedel-Petersen, som er redaktør på Dagens Puls.

Nina Vedel-Petersen mener i øvrigt, at man som ansat har ret til et privatliv og ikke nødvendigvis bør annoncere for hele arbejdspladsen, at man har et forhold.

»Ens kolleger har ikke krav på at vide alt, hvis man i øvrigt opfører sig professionelt. Man er ansat, ikke købt med hud og hår«, siger hun.

Chefredaktøren på Fyens Stiftstidende, Egon Tøttrup, er uenig. På Fyn er det en erklæret politik, at man ikke vil ansætte ægtefæller på redaktionen, uanset om de er chefer eller ej.

»Vi har ikke skrevet vores politik ned, men den praktiseres og er alment kendt af redaktionen,« siger Egon Tøttrup.

Ved ansættelsessamtaler bliver ansøgere udtrykkeligt gjort opmærksom på, at der ikke er mulighed for, at deres ægtefæller får job på avisen.

Dansk Journalistforbund råder mediearbejdspladserne til at få deres mere eller mindre klare uskrevne regler nedfældet på papir. Specielt hvis man som på Ekstra Bladet kan konstatere i en fælles mail, at et parforhold 'helt naturligt vil få arbejdsmæssige konsekvenser'.

»Så bør man i allerhøjeste grad få skrevet en politik ned og få den meldt meget klart ud. Så det er kendt af alle, hvem der er omfattet af reglerne. Man kan ikke fyre den ene af parterne, medmindre det på forhånd er meldt klart ud, at det vil være konsekvensen,« siger journalistforbundets chefjurist, Anne Louise Schelin.

Skjult kærlighed

PAR. I George Clooneys journalistfilm »Good Night, og Good Luck« skjuler ægteparret Joe og Shirley Wershba deres kærlighed. De er begge ansat som tv-reportere i det amerikanske selskab CBS, hvis personalepolitik forbyder, at ægtepar er ansat på redaktionen

Flere danske redaktører nævner frygten for skjulte forbindelser som en begrundelse for ikke at have firkantede skriftlige regler om pardannelser.

»Det er vanskeligt at styre de der drifter. Så det ville være for meget, hvis man skulle fyre folk. Det vil bare føre til, at man holder kærligheden skjult. Det er ikke smart, hvis den ene er chef for den anden, men det kan løses i al fredsommelighed,« siger chefredaktør Ulrik Haagerup fra NORDJYSKE Medier.