Kærlig serie om elendige fodboldspillere hædret

Mogens Jørgensen, TV 2 Nord, vandt Maren-prisen for en serie om Ulsteds Serie 6-hold. ”Udsendelserne udstråler kærlighed til sporten. Det er både kærligt og morsomt. Tillykke, Mogens,” lyder begrundelsen
  • Anne Mette Welling
    Mogens Jørgensen fra TV 2 Nord vandt Maren-prisen for en serie om et hold i bunden af fodboldrækkerne.
06.03.2017 · 11:00

Der var hele 14 indstillinger og 13 kandidater – der var en enkelt genganger – til Kreds 6’s særlige pris, Maren-prisen, der ”tildeles et medlem af DJ for en bemærkelsesværdig, særlig eller vedholdende journalistisk indsats i Kreds 6”, som der står i kriterierne. Prisen er opkaldt efter den nordjyske kernelæser, -lytter eller -seer, Maren i Kæret – eller som den afgående formand, Villy Dall, rettede det til: Maren i Mosen.

Efter en udvælgelsesproces, der strakte sig over hele middagen – hvor mange nye medlemmer var kommet til efter generalforsamlingen lørdag eftermiddag – kunne det nu afgåede medlem af Marenpris-komitéen Lars Borberg afsløre, at prisen gik til journalist Mogens Jørgensen, TV 2 Nord, for ”at tilrettelægge og stå i spidsen for serien om Ulsteds Serie 6-hold med et underlæggende tema om mænds kammeratskab og kærlighed til fodboldspil”, som der stod i indstillingen.

”I 1997 fik han Maren-prisen for en helt unik måde at formidle sportsreportage på i børnehøjde. Nu har Mogens igen lavet fantastisk og nærværende fjernsyn, hvor vi kommer med på bunden af Serie 6. Det er fornemt filmet, indfanget og formidlet, og udsendelserne udstråler kærlighed til sporten. Det er både kærligt og morsomt. Tillykke, Mogens,” sagde Lars Borberg, da en synligt rørt Mogens Jørgensen modtog prisen.

Tv – en holdsport

Efter at have rømmet sig et par gange takkede Mogens Jørgensen og sagde:

”Fodbold er et holdspil – og det er tv også. Det her er en holdindsats, der kræver en god lydmand, gode kamerafolk, en god redigeringstekniker og så videre – så den her pris skal deles med resten af mit hold. Og den skal hjem og stå på redaktionen.”

Da Mogens Jørgensen havde sundet sig lidt oven på prismodtagelsen, kunne han tale med Journalisten:

”Om det er en Cavling eller en Maren-pris – det er stort, fordi det er en hæder fra kolleger. Og det er en sejr på mange planer, fordi den her serie ikke er graverjournalistik – det behøver ikke altid være den kritiske vinkel, der vinder.”

En del af serien om Ulsted Serie 6 kan ses på TV 2 Nord.

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04