Det har afgørende betydning, at kronprinsen i Saudi-Arabien, som gav ordre til det brutale drab på journalisten Jamal Khashoggi, bliver straffet, siger den dræbte journalists forlovede, Hatice Cengiz, i en udtalelse på Twitter.
Det skriver Ritzau.
Udtalelsen kommer i kølvandet på en detaljeret amerikansk efterretningsrapport, hvori CIA anklager kronprins Mohammed bin Salman for at have godkendt drabet på Khashoggi.
– Det ville ikke kun give os retfærdighed for Jamal, men det kan også forhindre lignende hændelser i fremtiden, skriver hun.