Kommentar til Uffe Gardels indlæg i Journalisten nummer 6 “Måske er efteruddannelse slet ikke så vigtigt”.

Det er altid relevant at diskutere, om udbyttet af vores efteruddannelse i DJ står mål med indsatsen. Men selv om jeg ikke har en undersøgelse at referere til, vil jeg vove den påstand, at efteruddannelse er både vigtig og nødvendig og fortsat skal være et vigtigt indsatsområde for DJ.

Du fokuserer på, at efteruddannelse handler om at sikre højere løn og jobsikkerhed for den enkelte. Efter min mening handler efteruddannelse også om at sikre, at vi som faggruppe, som kollektiv, hele tiden er godt opdaterede.

Sidemandsoplæring og virksomhedsrettede kurser kan være det rigtige, når der sker nyt på den enkelte redaktion. Men så er der ikke tale om efteruddannelse. Efteruddannelse har et større perspektiv – man får lov til at se ud over sin egen næsetip og lære, hvordan tingene gøres på andre arbejdspladser, og man får færdigheder, der gør, at man står stærkere, hvis man vil søge jobs andre steder.

Efteruddannelse er nemlig mere end konkrete færdigheder, man kan bruge her og nu: Efteruddannelse er inspiration – man bliver introduceret til nye måder at gøre tingene på, man får ny viden og selvtillid og mod til at søge nye veje.

Det er helt nødvendigt for vores mobilitet – hvis vi ønsker et sporskifte, eller hvis det er nødvendigt for vores fortsatte beskæftigelse at gå nye veje, for eksempel fra journalistik til kommunikation, eller fra stillfoto til video.
Journalistiske færdigheder er generelle færdigheder, skriver du. Jeg er grafisk designer og har mange generelle færdigheder i bagagen, som jeg bruger hver dag. Men medieverdenen er i en rivende udvikling: Nye måder at kommunikere på, nye medieplatforme og ny teknik gør, at løbende efteruddannelse er nødvendig, for at jeg fortsat kan bestride mit job.

At mange ikke udnytter deres overenskomstmæssige ret til efteruddannelse, handler hverken om, at de er dumme, eller at cheferne er dovne. Det har jeg nu heller ikke hørt nogen påstå. Der er mange andre barrierer for at komme på efteruddannelse, men det er en helt anden diskussion.

– Karen Hedegaard, formand for DJ’s Beskæftigelses- og Uddannelsespolitiske Udvalg

SVAR: Kære Karen Hedegaard, tak for dette interessante indblik i, hvordan DJ tænker: Efteruddannelse handler om at sikre os som kollektiv, skriver du, og derfor er det forkert af mig at fokusere så meget på, om efteruddannelse styrker den enkelte journalists position på arbejdsmarkedet.

Jeg vil dog anbefale DJ at gøre det samme som mig, altså fokusere på efteruddannelsens betydning for den enkelte journalist. Af to grunde: For det første er det svært at se, hvordan journalister som kollektiv kan blive styrket, uden at den enkelte journalist også bliver styrket. For det andet er det nu engang de enkelte journalister, som skal sætte sig i kursuslokalet, og de skal have en grund til at gøre det.

Efteruddannelse er i mange år blevet brugt af DJ som en slags trøstebolsje, man kunne stikke udsatte medlemsgrupper, som man ellers ikke rigtigt kunne hjælpe – freelancerne, for eksempel – og for at kunne gøre det har man løbende fremsat påstande om efteruddannelsens gavnlige virkninger.
Selv hævder du for eksempel, at efteruddannelse er godt for selvtilliden og mobiliteten.

Jeg vil opfordre til, at man holder inde med påstandene og i stedet får lavet en grundig undersøgelse af, hvilken virkning efteruddannelse faktisk har. Så kan branchen måske få mere gavn af de penge, den anvender på efteruddannelse.

Bedste hilsner,
– Uffe Gardel, Berlingske