search

Kære Pressenævn: Internettet husker længere end 4 uger

Pressenævnet tror stadig, at nyheder er glemt efter 4 uger. For dem der bliver ramt af negativ omtale, ser virkeligheden helt anderledes ud.

Pressenævnet tror stadig, at nyheder er glemt efter 4 uger. For dem der bliver ramt af negativ omtale, ser virkeligheden helt anderledes ud.

I dag bliver en hel del sager afvist af Pressenævnet, fordi den forurettede part ikke har indsendt sin klage inden 4 uger efter mediets publicering.

Det seneste eksempel kom for to uger siden, da en person ville klage over artiklen ”Portræt: [Klager] – netvandal”, der var bragt i Netavisen 180grader.dk.

Det er en standard-sag, som afvises af formanden, fordi klagen indløber senere end fire uger efter publiceringen.

Men, giver 4 ugers fristen stadig mening i den digitale tidsalder?

Tidligere – hvor nyheder udkom på papir eller radio/tv, har reglen vel eksisteret som en fornuftig afvejning mellem tre hovedargumenter:

  • For den forurettede er fire uger en rimelig tid til at sammenfatte sin klage. Efter fire uger har man også en fornemmelse af, hvor store konsekvenserne af en negativ presseomtale har været (er det værd at klage).
  • For redaktører (og Pressenævn) er det rimeligt, at man ikke skal svare for gamle sager. Dokumentationen kan blive væk, etc.
  • Efter noget tid glemmer folk, hvad der stod i avisen, eller hvad der blev sendt i radio/tv.

Den afvejning er nu for simpel fordi nettet husker – næsten alting – i meget længere tid. Nogle gange uendeligt.

Klageren i sagen henviste til, at den negative omtale er meget synlig i Google, og her har han jo en pointe. Medielandskabet er ændret. Førhen pakkede man fisk ind i gamle nyheder, som var (relativt) glemt efter nogle uger.

Ganske vist glemmes netnyheder også, men lige så snart nogen søger på person- og firmanavne, så dukker de gamle artikler op igen – ofte i toppen af søgeresultaterne. Dermed kan de have benhårde konsekvenser for folk, der ikke kan komme videre med livet.

Mediejurist: Klagefristen er et problem 

For 1½ uge siden spurgte jeg mediejurist Oluf Jørgensen om emnet, og han er enig i, at der er et problem. Hans svar kommer her:

“Klagefristen på 4 uger efter publicering er et problem, når oplysninger hænger på nettet og kan googles til “evig tid”. Mange vil først opdage krænkende oplysninger og omtale, når der er gået 4 uger, og så er en besværlig retssag eneste mulighed.

Pressenævnet kan blive et værdifuldt organ for netpublicering, hvis tidsbegrænsningen for klage bliver fjernet. Vi har faktisk brugbare bestemmelser i den oversete lov om massemediers informationsdatabaser. Loven har et kapitel om offentligt tilgængelige informationsdatabaser, der stort set ikke har været brugt. I denne lov løber klagefristen på 4 uger ikke fra publiceringen, men fra mediets svar på en klage.

Det bør overvejes, hvordan loven om massemediers informationsdatabaser kan gøres anvendelig. Det er formentlig nødvendigt at ændre den lidt, så den også kan omfatte tekster, der allerede er offentliggjort i anden sammenhæng.”

Jeg har tidligere skrevet om, at Pressenævnet ikke er fulgt helt med ind i den digitale tidsalder. F.eks. har de en meget simpel forståelse af Facebook, som efter min mening kan give ret uheldige konsekvenser. (Læs mere i blogindlægget: ”Forstår Pressenævnet Facebook”.

Hvad med medierne på Facebook? 

Det er fremragende, at Journalisten.dk har taget emnet op. (Så fik jeg også gjort mit blogindlæg færdigt). Læs mere i artiklen ”Redaktører vil lempe klageregler

Flere redaktører er positive over for at lempe tidsfristen – men nogle vil kun gøre det som en undtagelse, hvis der f.eks. er tale om personlige tragedier.

Samlet set tegner der sig imidlertid et billede af et Pressenævn, der ikke er fulgt helt med ind i den digitale tidsalder.

Det er ganske vist muligt at anmelde websites og blogs til Pressenævnet. Det har en stor del af medierne også gjort. Men sidst jeg tjekkede, havde kun tre medier tilmeldt deres Facebook-site. Det kan nemt blive et problem, efterhånden som Facebook bliver brugt til mere end blot links til websites. Status for hovedparten er i dag, at man ikke kan klage til Pressenævnet. Dermed er man henvist til en lang og kostbar klagevej via det almindelige retssystem. Det vil som hovedregel være så dyrt, at det de fleste opgiver på forhånd.

Hvis Pressenævnet ikke formår at favne de digitale medier vil det langsomt miste sin status som en vigtig etisk institution i dansk presse. Og det ville være ganske ærgerligt.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen