Danske medier skal hver dag vurdere, om de overholder Facebooks fotopolitik eller ej. Er billederne af Simon Spies’ morgenbolledamer over stregen? Er Røde Mors logo? Går grænsen ved nyhedsbilleder af ydmygede krigsfanger?
Hvis medierne overtræder reglerne, risikerer de at blive udelukket fra Facebook i 24 eller 48 timer. Som Journalisten skrev i går, undgår medierne så vidt muligt fotos, der kan føre til udelukkelse.
Chefredaktør på Vice Benjamin Kürstein forklarede:
”Vi vælger, hvis ikke dagligt, så i hvert fald ugentligt, andre billeder til vores historier på Facebook, end dem vi oprindeligt har brugt som bærende illustration på vores hjemmeside, da vi ved, at det vil føre til en blokering på Facebook, hvis vi ikke tager denne forholdsregel.”
Kristoffer Pinholt, digital chefredaktør på TV 2, sagde:
»Hvis vi for eksempel skal dække en kunstudstilling på Kongens Nytorv, hvor nøgne menneskekroppe er udstillet, ville vi vælge et billede, der ikke bryder Facebooks politik på området. Eller vi ville sløre billedet.«
Ingen numser og brystvorter
Journalisten har bedt Facebooks presseafdeling om at give nogle råd til medierne om, hvordan de holder sig på den sikre side og undgår karantæne. Vores henvendelse førte til et mailsvar fra Spotlight PR, der laver pressearbejdet for Facebook i de nordiske lande.
Mailen henviser blandt andet til de standarder, der fremgår af Facebooks hjemmeside.
Her fremgår det, at Facebook har en global politik, hvor man fjerner fotos af kønsdele, numser og kvindebryster (hvis man kan se brystvorterne). Det er ok at vise ammende kvinder og kunst, hvor der optræder nøgenhed.
Det er ikke tilladt at vise billeder af krig, vold eller ulykker, hvis hensigten er at forherlige det, billederne viser.
Men hvor går den grænse i praksis?
Journalisten har i en ny mail spurgt Facebook til en række fotos, som har været bragt i medierne. Vi spurgte, om disse otte billeder ville blive slettet fra Facebook.
”Facebook kommenterer ikke konkrete eksempler. Jeg vil derfor igen henvise til Facebooks Community Standards,” lyder svaret fra Alice Käck, Spotlight PR, på vegne af Facebook.
Herunder bringer vi de otte billeder. Journalisten har også bragt to af dem på vores Facebook-side.
Rejsekongen Simon Spies fik massiv medieomtale i 1972, da han og en gruppe såkaldte morgenbolledamer holdt reception uden en trevl på kroppen i Husmanns Vinstue i København.
Er billedet en overtrædelse af Facebooks billedpolitik?
Foto: Preben Niemeyer/Polfoto
AP-fotografen Eddie Adams tog i 1968 et billede af en sydvietnamesisk politichef, der henretter en officer fra Vietcong på åben gade i Saigon. Billedet er et af de meste kendte fotografier fra Vietnamkrigen, og Eddie Adams vandt Pulitzerprisen for billedet i 1969.
Er billedet en overtrædelse af Facebooks billedpolitik?
Foto: Eddie Adams/AP/Polfoto
I happeningen ’Den kvindelige Kristus’ vandrede kunstneren Lene Adler Pedersen i 1969 gennem Børsen, nøgen bærende på et kors.
Er billedet en overtrædelse af Facebooks billedpolitik?
Foto: Polfoto
I januar 2015 var der vinterbader-festival i Skagen. Billeder herfra førte til, at vinterbadernes facebookgruppe blev lukket i 24 timer af Facebook.
Er billedet her en overtrædelse af Facebooks billedpolitik?
Foto: René Schütze/Polfoto
Den feministiske bevægelse Femen bliver ofte omtalt i danske medier. På billedet fra 2014 demonstrerer Femen mod det franske højreparti Front National.
Er billedet en overtrædelse af Facebooks billedpolitik?
Foto: Jean Bernard Vernier/Polaris/Polfoto
Det er i strid med Facebooks standarder at vise brystvorter. Men det er ok, at nøgenhed indgår i kunst. Alligevel afviste Facebook i sidste uge en annonce med kunstnerkollektivet Røde Mors logo fra 1970’erne.
Må medierne vise Røde Mors logo på Facebook?
Foto: Røde Mor
Nyhedsmedier i hele verden viste i 2003 billeder, hvor amerikanske soldater ydmygede indsatte i det irakiske Abu Ghraib-fængsel.
Er dette billede en overtrædelse af Facebooks billedpolitik?
Foto: AP/Polfoto
I 2015 valgte chefredaktør på Femina Camilla Kjems og tre andre redaktionelle medarbejdere på Femina at vise deres upolerede spejlbilleder frem. Og stå ved dem.
”Ingen af os er forkerte – eller mere rigtige end andre. Vi er bare os selv. 100 procent,” beskrev Femina dengang initiativet.
Er Ulrik Jantzens billede en overtrædelse af Facebooks billedpolitik?
Foto: Ulrik Jantzen/Femina
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det mest absurde er, at indsigelser mod Facebooks afgørelser og "karantæner" er nyttesløse af én årsag:
Facebook-medarbejdere hel- og halvledere m. fl. skjuler sig bag anonymitet. Der er ingen adgang til navngivne personer - hverken den ledende del - eller "kontrollerende" ditto. Facebook er i bund og grund en klam affære, der desværre har fanget så mange millioner mennesker i sit spind.
Kære Lars...
Det er ikke mig, der har opfordret til selvcensur og begrænsninger i ytringsfriheden i forbindelse med "10 års jubilæet" for Muhammed-tegningerne.
Og det er ikke mig, der ser gennem fingrene med, at et foto i journalisternes fagblad kan virke krænkende på nogen.
Så tillad mig at opfatte din seneste kommentar som "rygsvømning".
God weekend også til dig...
Kære John,
Du lader dig forføre af din selvopfundne stråmand. Det er ikke kønt. Det er ikke sandt.
God weekend
Mvh Lars W
Kære Lars...
Artiklen, som Christian henviser til, og som også jeg har som udgangspunkt, indledes med ordene:
"Lad det være sagt med det samme: Dansk Journalistforbunds nye formand, Lars Werge, har ingen holdning til, hvornår det kan være relevant for medierne at genoptrykke Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, der har 10 års jubilæum til efteråret."
Selvfølgelig har du ingen holdning til dette, der ret beset er et hypotetisk spørgsmål, hvor ingen kender den situation, der kan opstå, så det er relevant at genoptrykke dem.
Derfor brugte jeg vendingen "journalistisk relevant".
Lad mig "sparke" ind her, at jeg bestemt ikke mener, at de skal bringes for at provokere eller håne, men kun hvis det er journalistisk relevant.
Men når du i samme artikel bakker op om Lars Refns afvisning af brug af Muhammed-tegningerne - selv om du tager det forbehold, at han ikke udtrykker forbundets holdning - så er der for mig som læser ikke tvivl om, hvor du står.
Og slet ikke nårr du i samme artikel senere opfordrer til selvcensur og accept af begrænsninger i ytringsfriheden.
Men det er tilsyneladende kun, når det er muslimer, der kan blive krænket - ikke hvis det er kristne...
Kære Christian,
Det er vist ikke så svært at læse, at jeg ingen holdning har til, om tegninger skal bringes eller ej. Det er indledningen til historien.
Mvh Lars W
Flere