Som øverste chef for Det Berlingske Officin, et af Danmarks største mediehuse, er der noget, du skal vide.

Danske mediefolk og chefer ved godt, at private virksomheder helst skal give overskud, så ejerne kan få en skilling, og så er der penge til at investere i forskning, forbedringer og nye produkter.

Der er bare et lille problem.

Danske mediefolk synes, at ledelsen er dygtig, hvis den bruger hver en indtjent skilling på lige netop det medie, de selv arbejder på. Derfor er profit et mistænkeligt skældsord. Man glemmer, at overskud på avisdrift er nødvendigt for at kunne satse stort på online-medier.

Denne særegenhed er også historisk bestemt. Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet er fondsejede. Derfor behøver de ikke hælde skillinger i ejernes lommer, og det var jo smukt, for så var der flere penge at lave avis for. Problemet var, at det blev en sovepude, fordi ledelserne ikke blot holdt op med at tjene penge til ejerne. De holdt op med at tjene penge i det hele taget – heller ikke til forbedringer og nye produkter.

Du skal vide, at også Det Berlingske Officin har rullet sig ind i det samme slumretæppe, selv om butikken ikke er fondsejet.

Helt tilbage i 1977 reddede Danmarks rigeste erhvervsmand, Mærsk McKinney Møller, og en håndfuld udvalgte sekundanter Berlingske Tidende fra den sikre bladdød. Som en national gestus rakte man hånden ud under det gamle bladhus. Mod sædvane krævede erhvervslivet ikke noget nævneværdigt afkast. Skam over den, som talte om penge i den sammenhæng.

Den nationale institution skulle blot køre rundt ligesom de fondsejede konkurrenter. Livet gik sin stille gang frem til en dag i 1999, hvor Berlingske Tidende kom for skade at skrive, at faderen, A.P. Møller, havde været lige lovlig ivrig for at handle med tyskerne under Anden Verdenskrig.

Mærsk blev rasende og solgte hele Det Berlingske Officin. En af Danmarks største mediearbejdspladser med næsten 3.000 medarbejdere.

Den nye ejer, en norsk ketchupfabrik ved navn Orkla, væltede ind, som en elefant i den fine gamle glasbutik. Ikke alene stillede man en kumme op i Berlingske Tidendes kantine med Orkla-produktet risifrutti til fri afbenyttelse (havde det så blot været årgangsrødvin!). Nordmændene talte også om noget så vulgært som PENGE. Og dét var ikke velset.

Orkla Media ville have uhørte overskud på 15 procent – ligesom i det private erhvervsliv!

Den danske presse var ude med dommedagsprofetierne. Hvordan skulle det gå med sådanne udanske og urimelige krav? Nordmændene blev hurtigt lullet i søvn.

Den pæne gamle norske virksomhed holdt alle de underskudsgivende medier i live og kørte grønthøsteren hen over udgifterne – som i den offentlige sektor.

Man arbejdede lidt forsigtigt med nye medier, men de helt store satsninger på online-medier, tv eller radio blev det aldrig til.

Det havde imidlertid tjent Det Berlingske Officin bedre, hvis Orkla havde levet op til løfterne om ordentlige overskud. Så havde officinet måske haft flere penge til både aviskrig og offensive satsninger.

Nu er det dig, Montgomery, der i den danske presse har overtaget rollen som den Store Stygge Ulv, der vil æde bedstemor og Rødhætte og hoste dem op i bidder. I dette nummer af Journalisten kan vi konstatere, at du godt nok har været hårdere end norsk granit i din fortid.

Jeg vil råde dig til at fastholde din profithunger. Jeg håber, at du kan vække den danske mediebranche og vise, at man kan tjene penge på avisdrift. Så det er ikke din pengetørst, der bekymrer. Det er svaghederne ved din forretning, som gør, at det er svært at tro på dig som ejer.

Problemet med dit selskab Mecom er, at det helt enkelt ikke var rigt nok til at købe Orkla Media, så officinet nu også skal forrente dyre lån. Og så har du for lidt erfaring med udvikling af kommercielle medier på nettet. Ansæt nogle folk med dokumenteret evne til den del af butikken.

Jeg håber, at du trods de svære odds kan få butikken til at blomstre – det er jo forudsætningen for at investere i journalistisk kvalitet.