KÆPHESTEN UD AF SKABET

Inde i Kreds Fyn-formand Claus Falkenbys klædeskab, har der gennem det sidste år stået en kæphest. Ikke med hans gode vilje, men fordi det sidste år ikke lykkedes at placere Kreds Fyns journalistiske pris Kæphesten, der ud over æren også giver ret til at have kæphesten med det lyserøde stofhoved stående derhjemme.

»Heste skal på græs og derfor har bestyrelsen lagt sig i selen for at finde kandidater i år,« sagde Claus Falkenby. Og det lykkedes da også blandt de fire nominerede at finde frem til en værdig prismodtager.

Vinderen er Hans Kiel fra Fyens Stiftstidende, der allerede som 26-årig blev redaktionschef, men som siden vendte tilbage til de skrivendes rækker.

»Hans er nu blevet 50 og har også haft sine kæpheste, som han har kæmpet for. Men jeg har dog vundet en flaske whisky, fordi det trods Hans' store indsats, endnu ikke er lykkedes at få fjernet Thomas B. Thriges gade,« sagde Claus Falkenby, og hentydede til den store, meget trafikerede vej, der går gennem Odense centrum. Og som Hans Kiel i artikler og kommentarer gennem en årrække har kæmpet for at få fjernet.

Hans Kiel har også været formand for Odense Journalistforening i 12 år i træk og modtog sammen med prisen en check på 1.000 kroner.

0 Kommentarer