Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
TV 2 kommer for nuværende ikke til at bestille nye produktioner fra produktionsselskaberne og har ikke en dato for, hvornår man begynder på det igen.
Det bekræfter TV 2 over for MediaWatch.
Det skyldes ifølge MediaWatch, at TV 2 ikke ved, hvor reklamemarkedet bevæger sig hen.
Bestillingsstoppet kommer, mens den danske tv-branche i forvejen er i krise, og der bliver ikke taget let på det hos Producentforeningen, hvor direktør Jørgen Ramskov kalder det ”et kæmpestort problem”.
”Når man snakker med producenter, kan man høre, at krisen virkelig kradser. Det gør den på tværs af fiktion og tv,” siger Jørgen Ramskov til MediaWatch.