Kæmpe rokade på Berlingske faldet på plads

Omlægning på Berlingske gennemføres uden fyringer. Tillidsmanden roser chefredaktion for et »gnidningsfrit og udramatisk« forløb. Avisen får nye redaktører på blandt andet erhverv, indland og søndagsredaktionen (opdateret 16.07)
10.06.2015 · 14:56

»Det er nok talmæssigt og indholdsmæssigt den største omlægning, jeg har været med til. Og det er blevet gennemført meget gnidningsfrit og udramatisk.«

Sådan siger tillidsmand på Berlingske Uffe Gardel om den rokade, som medarbejderne i dag blev orienteret om.

Omlægningen kan gennemføres uden fyringer, forklarer han.

»Det er en stor øvelse, hvor man har nedlagt omkring 20 stillinger, og der er flyttet rundt på omkring dobbelt så mange mennesker fra ledelsen og ned i vores rækker – og den anden vej. Det har kunnet lade sig gøre uden fyringer, og det er vi tillidsfolk meget lettede over,« siger han.

11-12 frivillige fratrædelser

Nedlæggelsen af stillinger bliver klaret ved, at 11-12 medarbejdere tager imod en frivillig fratrædelse og ved for eksempel at bringe ubesatte stillinger i spil.

»Der er blevet vist en betydelig kreativitet og fleksibilitet fra chefredaktionens side, og det er vi glade for. Og vi er glade for, at folk har været parate til at blive flyttet til nye arbejdsopgaver,« forklarer Uffe Gardel.

Han siger, at forløbet ikke har været nemt.

»Men organisationen kan i morgen gå i gang med arbejdet uden at være chokeret efter en fyringsrunde, som kunne have lammet os i lang, lang tid fremover. Konklusionen for mig er, at det faktisk kan lade sig gøre at gennemføre så stor en omlægning på en fredelig måde - og det er der vel også et budskab i til andre arbejdspladser og deres ledelser.«

Nye redaktører

Omlægningen betyder blandt andet, at Peter Suppli Benson bliver ny erhvervsredaktør i stedet for Linda Overgaard, mens journalist Kasper Krogh bliver indlandsredaktør.

Jette Holm skifter fra stillingen som indlandsredaktør til søndagsredaktør.

Nuværende søndagsredaktør, Søren Domino, bliver reporter på christiansborgredaktionen.

Gert Nielsen fra Berlingske Bilen bliver ny navneredaktør.

Karl Kühlmann Selliken skifter fra stillingen som navneredaktør til en stilling som souschef på udlandsredaktionen.

Fagforening frygtede fyringer

I august 2014 – kort efter at de nye belgiske ejere havde købt Berlingske Media – skrev Journalisten om De Persgroeps historik i forhold til at overtage mediehuse.

Dengang var der ildevarslende meldinger fra formanden for journalistforbundet i den flamske del af Belgien, Pol Deltour. Han kender en del til De Persgroep set fra medarbejdernes synspunkt.

»Jeg er bange for, at der er mange folk, som må forlade bygningen. I stedet ansætter De Persgroep yngre folk med større teknologisk kunnen, som er billigere i drift. Det har vi set flere gange. Hver eneste avisovertagelse har medført mange fyringer, men de får gode aftrædelsesordninger,« sagde Pol Deltour.
(Opdateret 16:07 med flere navne på redaktører)

Kommentar

11/06/2015 - 15:48

Dinrs Boertmann

Hatten af for Uffe G. og de andre tillidsrepræsentanter.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02