”Det er bare monumentalt. Jeg tror aldrig, jeg har prøvet noget, der er så lettende. Jeg er simpelthen så sygt glad.”

Sådan siger Anders Bøtter, vært på P6 Beat, efter at en politisk aftale har sikret P6 Beat og P8 Jazz’ overlevelse frem til 2024.

Med aftalen, som er indgået af Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og regeringen, giver partierne DR 15 millioner kroner årligt i 2022, 2023 og 2024, og det er de millioner, der skal sikre de to radiokanalers fremtid.

De to kanaler har været truet af lukning siden 2018, da det blev besluttet, at DR skulle spare 420 millioner kroner årligt. To gange er der fra politisk hold blevet sendt en redningskrans på 15 millioner kroner, så kanalerne kunne fortsætte i 2020 og 2021. Men den redningskrans var ikke at se, da regeringen præsenterede sit finanslovsudspil i september – altså lige indtil i dag.

”Det er bare så fedt. Jeg kan næsten ikke være i mig selv, og hvis jeg ikke havde stået i en metro, havde jeg nok råbt og skreget,” siger Anders Bøtter.

For Anders Bøtter handler lettelsen ikke om, at han er sikret sin freelancetjans på 16 timer om ugen fremover.

”Det har intet med mit eget arbejde at gøre. Det har noget at gøre med det lytterfællesskab, vi har brugt 10 år på at opbygge. Det handler om den musik på kanalen, som ellers ikke har noget hjem herhjemme,” siger han.

Samme melding kommer fra værtskollegaen Jacob Hincheley.

”Det lyder småprætentiøst, men min jobsituation er ikke det vigtigste. Jeg er meget lettet på lytternes vegne. Jeg ved, hvad det betyder for danske musikere og det danske vækstlag. Det er jeg rigtig, rigtig lettet over,” siger han.

Et hjem for dansk musik

Indtil i dag stod P6 Beat og P8 Jazz til at skulle lukke ved årsskiftet, og med den udsigt har flere danske kunstnere den seneste tid givet udtryk for, at de to kanaler har været afgørende for deres musikkarriere. Den hjemløse musik er fra de kunstnere, der ligger i mellemvækstlaget, siger Anders Bøtter:

”Det er dem, som kan rejse rundt og spille på spillesteder, som ikke har noget andet hjem end P6 Beat. Det er dem, vi elsker at formidle og fortælle om,” siger han.

Anders Bøtter og resten af medarbejderne samledes ved middagstid til et møde for medarbejderne på P6 Beat og P8 Jazz, der har været planlagt i et par uger.

”Vi venter på at kunne give hinanden et kæmpe knus,” siger Anders Bøtter.

Der er ingen tvivl om, at hans kolleger også er lettede. Værterne Mikael Simpson og Jacob Hincheley var i gang med at sende live, da Mikael Simpson i ’Formiddagen med Simpson’ læste nyheden op for sin kollega, der udbrød, ”det er løgn!”. Jacob Hincheley skrev efterfølgende på Twitter, at han havde sat sig til at græde på et af DR’s toiletter.

Jeg sidder på DRs toilet og græder nu. Uden pis. Men med gråd. ???? https://t.co/pIUkfQ91bI

— Jacob Ege Hinchely (@JacobHinchely) October 14, 2021

”Jeg reagerede i affekt. Det har nok siddet i mine skuldre og tårekanaler, fordi jeg ikke ellers har reageret på det,” uddyber Jacob Hincheley, der kalder dagen for turbulent, vanvittig og overvældende.

Dårlig trivsel

Han forklarer, at han og de andre værter de seneste tre år har haft besluttet sig for ikke at ville klynke, men har forsøgt at tage det hele med oprejst pande.

”Vi har år efter år været usikre. Til alle redaktionsmøder har jeg været ’mister positive’, der har sagt, at det nok skulle gå. Den sidste måned har været det sværeste overhovedet. Den melding kommer ikke et kvarter i lukning, men to sekunder i lukning, og det har været lidt for spændende for alle hos P6 Beat og P8 Jazz,” siger han.

Og situationen har sat mærker på redaktionen, supplerer Anders Bøtter.

”Trivslen blandt mine kolleger har virkelig været dårlig. Der har været en forfærdelig stemning. Vi har sendt det bedste, vi kunne. Vi har holdt os oppe på grund af lytterne. Det har ligget som en dyne over det hele, og små konflikter – også privat – kan være blevet større, fordi man også har skullet kæmpe den kamp,” siger han.

Kalder forhandling uanstændig og usmagelig

Den seneste uges tid er kampen igen blevet kæmpet offentligt. Anders Bøtter bragte et åbent brev hos Kulturmonitor med kritik af DR’s ledelse, og DR’s kulturdirektør, Henrik Bo Nielsen, sagde i går til Berlingske, at kanalernes overlevelse afhang af en ny pose penge fra Folketinget.

Det fik kritik fra blandt andet direktøren i Danske Medier, Mads Brandstrup. Han mente ikke, at DR kunne tillade sig igen at bede om penge til produkter, som DR selv burde kunne prioritere i institutionens årlige budget på knap fire milliarder kroner.

Anders Bøtter er stadig ikke tilfreds med DR’s håndtering af spørgsmålet om lukning af de to kanaler. Han mener, at DR’s ledelse har fokuseret for meget på forholdet til Christiansborg end på DR’s medarbejdere og kalde forløbet ”uanstændigt og usmageligt”.

”Vi har hele tiden fået at vide, at de kæmper bag linjerne, men jeg føler, at DR manglede at sige, at de ville kæmpe til sidste blodsdråbe for de kanaler. De har kastet os ind i de forhandlinger som et kort, de kunne spille, og så har de smidt den over til Christiansborg,” siger han.

”Vi har noget reparation, der skal laves nu. De kunne have gjort det bedre. Skaden er sket. Det kan de ikke gøre om, men jeg vil håbe, at vi for fremtiden kan lære mere om hinanden og undgå at tage så specifikke produkter til forhandlinger. Så havde vi været fri for at se det produkt, vi kæmper for, igen og igen blive bragt ind på den måde.”

Men for nu handler det om at kunne blive ved med at lave radio til glæde for både lyttere og musikere.

”Jeg håber, at det her nulstiller de ting, og vi kan starte forfra,” siger Anders Bøtter.

DR: Vi skulle sætte navn på

DR’s kulturdirektør, Henrik Bo Nielsen, mener imidlertid ikke, at medarbejderne eller de to kanaler er blevet brugt som brikker i et politisk spil.

”Da DR skulle lave spareplanen på 420 millioner kroner, skulle vi navngive de kanaler, der skulle lukke. Det var en del af den politiske beslutningsproces, og det betyder, at alt blev navngivet. Det var både DR3 på flow, Ultra på flow og P6, P8 og P7. Der var skaden sket, så det blev først en diskussion, da vi sagde, at vi ville fortsætte kanalerne, hvis nogen ville finansiere det.”

”Men jeg kan godt forstå, at det som medarbejder er hårdt at se, at det er ens kanal. Men sådan var reglerne dengang, og det har vi ikke kunnet viske ud, selv om det har ændret sig siden,” siger Henrik Bo Nielsen.

Henrik Bo Nielsen anerkender, at det har været en hård periode for medarbejderne på kanalerne, og at medarbejderne kan have brug for at lande efter tre usikre år.

”Medarbejderne skal mødes med deres redaktionschefer og redaktører og diskutere, hvordan livet er, når man har været på tålt ophold i noget tid. De relationer ligger lokalt, og det er de diskussioner, de skal have.”

”Jeg oplever ikke noget fjendtligt eller mistillid blandt ledelse og medarbejdere. Jeg tror ikke, nogen har været i tvivl om, hvad vi ville, når vi har sagt, at vi gerne ville fortsætte kanalerne.”