search

Kæft, strid og bunkerkaos

En lille satirisk mail. Mere skulle der ikke til for at vælte den gode stemning på Danmarks Medie- og Journalist-højskole. Mailen rettede en kritik mod fusionens nye design og blotlagde en langt mere alvorlig kamp om værdier på skolen.

En lille satirisk mail. Mere skulle der ikke til for at vælte den gode stemning på Danmarks Medie- og Journalist-højskole. Mailen rettede en kritik mod fusionens nye design og blotlagde en langt mere alvorlig kamp om værdier på skolen.

XXXMUNDKURV. Det kunne have været så godt. Et poleret og storslået design skulle give fusionen mellem Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole et nyt og harmonisk ansigt. Institutionen, som nu kalder sig Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har fået specialdesignet skriften Aller Sans til fusionens fire hjemmesider og til de ansattes visitkort.
En lille satirisk mail har nu slået glamouren og fællesskabet i stykker, da den laver tykt grin med designet, som er spækket med XXer.
Forfatteren bag satiren, lektor Jan Dyberg, udsendte en vittig fællesmail om skolens auto-signatur, som blandt andet ser sådan ud: xxxxxxxxxxxxxxxxJanxxxxxxDybergxxxx xxxxxxxxxxxxx.
Joken blev taget ilde op af ledelsen, og den førte til en bitter strid om, hvad medarbejderne må mene.
»Ledelsen har travlt med at sige, at jeg ikke har fået en decideret irettesættelse, men jeg kan ikke tolke det som andet. At mailen er blevet påtalt, er klart en indskrænkelse af min ytringsfrihed,« siger Jan Dyberg.
Ifølge direktør for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jens Otto Kjær Hansen har der været et mindre antal medarbejdere, som er meget utilfredse med designet. Bestyrelsen i organisationen, hvor to af medlemmerne er medarbejdere, bakkede enigt op om designet.
»Der skal ikke mange negative røster til, før nogen oplever en lille storm mod designet. Måske drejer det sig om 10 mennesker, som virkelig synes, det er elendigt. I mit hoved har lige så mange sagt, at det godt nok er smart,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Rektor på Journalisthøjskolen Anne-Marie Dohm vil ikke kommentere den konkrete sag, men hun har fokuseret på at skabe en blidere omgangstone, efter at fusionen trådte i kraft 1. januar.
»Når man går ind i en fusion, er det vigtigt at have en respektfuld tone over for hinanden. Medarbejderne skal kunne begå fejl uden at blive til grin, og uden at det bliver blæst ud på fællesmailen. Den enkelte medarbejder skal kunne føle sig tryg ved at gå på arbejde,« siger Anne-Marie Dohm.
Jan Dyberg er ikke den eneste, som har fået, hvad han selv kalder en påtale.
»Der findes flere eksempler på Journalisthøjskolen, hvor ledelsen har forsøgt at påvirke, hvad medarbejderne siger og drøfter. Jeg er uenig med ledelsen, fordi jeg synes, der skal være en meget fri debat,« siger Asbjørn Slot Jørgensen, tillidsrepræsentant for DJ-medarbejderne på Journalisthøjskolen.
Forlagsdirektør for Ajour Teddy Petersen har kendskab til fire ansatte, som af ledelsen er blevet bedt om ikke at ytre sig.
»For bare halvandet år siden var det utænkeligt, at ledelsen irettesatte medarbejderne for kritiske mails. Det er helt uanstændigt og et forsøg på at tryne medarbejderne én for én,« siger Teddy Petersen. Han undrer sig over, hvorfor underviserne finder sig i det, hvilket han finder typisk for organisationen.
»I stedet er det de studerende, der må skrive om problemet i deres blad. Det er jo helt karakteristisk og pinligt for de ansatte,« siger forlagsdirektør Teddy Petersen.
Direktør Jens Otto Kjær Hansen har opfordret ansatte til at undlade at udsende deres utilfredshed med organisationen via fællesmailen, som når ud til knap 200 mennesker.
»De ansatte må kritisere ledelsen, så meget de ønsker. Men de må ikke proppe holdninger ned i halsen på andre ansatte, som ikke har bedt om det. Vi har fuldstændig frie, elektroniske opslagstavler på vores intranet, hvor de kan udtrykke sig om hvad som helst helt frit,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

XXX VÆRDIKAMP. Jan Dybergs mail var blot det lille stik, som åbnede Journalisthøjskolens sår på vid gab. Ud vælter problemer, som er langt mere alvorlige end kontroversen om XXerne. Lektor Thorkild Ellerbæk har gået på betonen på Journalisthøjskolen i sine fløjlsblazere i mere end 20 år. Han ser websitet som et symptom på en værdikamp, som i øjeblikket er i fuld gang på Journalisthøjskolen.
»Ledelsen vil have, at vi opfører os pænt. Når vi overskrider rektors grænser, falder hammeren. Vi er vant til at have en fri, åben og barsk diskussion,« siger lektor på Journalisthøjskolen Thorkild Ellerbæk. Han ved, hvad det vil sige at mærke hammeren falde. Han blev kaldt til tjenstlig samtale af Anne-Marie Dohm efter at have kritiseret sin nærmeste chef. Alligevel er det ikke lykkedes ledelsen at lukke munden på ham.
»Det er svært at stå over for studerende, som spørger, hvorfor vi finder os i det. Jeg kan ikke bare stiltiende se på, at pænheden og populistiske holdninger styrer ledelsen af Journalisthøjskolen. Det er ikke rart, at der er en stemning, hvor folk ikke har lyst til eller tør sige noget. Jeg synes ikke, vi skal acceptere den udvikling. Det er dræbende for kreativitet og journalistisk udvikling, hvis vi bare skal rette ind efter tidsånden,« siger Thorkild Ellerbæk.
Direktøren for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, afviser, at medarbejdernes ytringsfrihed bliver begrænset, og han opfordrer til god tone.
»Grænsen går, hvis medarbejdere siger eller skriver noget, som kan krænke kolleger. Jeg tolererer ikke mobning på min arbejdsplads. Jeg er ked af, at nogle gør det til en debat om ytringsfrihed. Det er direkte misbrug af begrebet om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er at kunne ytre sig uden at blive straffet for at gøre det – ikke at man selv kan bestemme hvordan, for eksempel ved at bruge en fællesmail. På Journalisthøjskolen må underviserne sige, hvad de vil. Vi har bare spilleregler om, hvor de må ytre sig,« siger Jens Otto Kjær Hansen.


XXXHELVEDESFUSIONEN.
I de gode gamle dage, da Journalisthøjskolen stadig var Danmarks Journalisthøjskole, og rektoren stadig hed Kim Minke, kastede ansatte og studerende ofte verbale mudderkager i hovedet på ledelsen. Uden at blive sat på plads. Kim Minke var for usynlig og for mumlende. Medarbejderne var udpræget stolte over, at loftet var så højt, at de frit kunne svine.
Da Anne-Marie Dohm blev udnævnt til ny rektor, var forventningerne tårnhøje. Hun var hentet direkte fra en stilling som kommunikationschef for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, og hun havde tidligere været reportagechef på Jyllands-Posten. Som yngre kvinde, der var aktiv i medierne, blev hun symbolet på den fornyelse, Journalisthøjskolen stod over for i forbindelse med fusionen.

Så legende let skulle det ikke gå. Fusionen trak tænder ud af dimensioner. En stor del af medarbejdergruppen var imod fusionen, men institutionens bestyrelse med Lisbeth Knudsen i spidsen valgte at gennemtrumfe beslutningen.
Det betød, at medarbejderne skrev læserbreve, holdt krisemøde i 11. time og stillede spørgsmål til den selvejende institutions lovgrundlag.
Dagen efter fusionen udtalte Anne-Marie Dohm til Børsen: »Journalister er opdraget til at være skeptiske, men det er naturligt, og det opfatter jeg ikke som negativt.« Siden har det vist sig at holde stik. DJ-medarbejderne er stadig skeptiske.
De har for eksempel haft svært ved at tage pulsen på ledelsens arbejde. Hjemmesiden har ikke haft opdaterede bestyrelsesreferater. Indtil Journalisten tog kontakt til skolen, er underviserne blevet mødt af forældede vedtægter, som ikke var underskrevet af Undervisningsministeriet.
Samtidig har Journalisthøjskolen ikke holdt et eneste møde i sikkerhedsudvalget, som skal være med til at sikre undervisernes trivsel. Hovedsamarbejdsudvalget, som er en sammenslutning af de lokale samarbejdsudvalg, mødtes for første gang nogensinde i midten af august. Mere end syv måneder efter at fusionen trådte i kraft. Ledelsen forklarer det med, at forhandlingerne trak ud, og det var svært at koordinere et møde.
»Det er svært at fusionere, fordi vi blander to forskellige kulturer, og efterfølgende er omstillingsprocessen svær og lang. Det sker ikke uden gnidninger,« siger direktør Jens Otto Kjær Hansen.
Christian Breinholt, som er akademisk uddannet og medlem af samarbejdsudvalget på Journalisthøjskolen, ser heller ikke tiden efter fusionen som ukompliceret.
»Vi synes stadigvæk, at vi mangler at se synergieffekten. Ideologisk og mentalt mangler vi også at få svar på, hvorfor vi skulle fusionere. Lige nu bruger vi en masse tid og penge på at synkronisere alting med Update og Mediehøjskolen, uden at skolen får det bedre. Det er da klart, at der er en frygt for, at disse ressourcer ikke kommer undervisningen til gode,« siger lektor Christian Breinholt.

Tillidsrepræsentant Asbjørn Slot Jørgensen fortæller, at der ikke kun er negativ stemning på Journalisthøjskolen.
»Det er selvfølgelig masser af positive ting at sige. Vi udvikler os mere nu, end vi nogensinde har gjort.«

 

 

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Den 1. januar 2008 fusionerede Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole under det nye navn Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Der er nu tre afdelinger i organisationen
– Mediehøjskolen (tidligere Den Grafiske Højskole)
– Journalisthøjskolen (tidligere Danmarks Journalisthøjskole)
– UPDATE (Center for journalistisk kompetenceudvikling)

 

JAN DYBERGS MAIL:

Emne: (ang. ytringsfrihed på DJH): Vinderen af konkurrencen om bedste design til auto-signatur er
… endnu ikke fundet. Du kan altså fortsat nå at deltage.

Som bekendt skal alle koncernens ansattes mail-signatur nu have samme udtryk og stil, og derfor denne konkurrence om de bedste bud på, hvordan signaturen skal se ud for at sende de rette værdier. Så derfor: Hvis du vil have indflydelse på, hvordan DIN mail-signatur kommer til at se ud fremover, så send et bud af sted så hurtigt som muligt.

Det skulle være overflødigt at nævne, men signaturen skal naturligvis ligge inden for de designmæssige rammer og udtryk, som den samlede visuelle identitet er baseret på.

Herunder kan du se det foreløbigt eneste bidrag i konkurrencen:

 

Venlige hilsner

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxJanxxxxxxDybergxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxLektorxxxxjournalistxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxJournalisthøjskolenxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxOlofxxxPalmesxxxxxAlléxxxx11xxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxx8200xxxxÅrhusxxxNxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxwww.Journalisthojskolen.dkxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxMobxxx(+45)xx23xx69xx73xx06xxxxxx
xxxxxxTlf.dir:xxx(+45)xxx89xxx440xxxx224xxxxx
xxxxxTlf.omst:xxx(+45)xxx89xxxxx440xxx440xxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

 

Kommentarer
5
Lars K Jensen
05.11.08 13:12
Re: Kæft, strid og bunkerkaos

Først fusionerer man CFJE med DJE 2006/07. Så fusionerer man Journalisthøjskolen med Den Grafiske Højskole nu.

Beder man næsten ikke om problemer, når man placerer to så store fusioner så tæt på hinanden? Så vidt jeg husker, var der også problemer med CFJE-sitet, INDEN det blev opdateret. Hvis man da kan kalde den nuværende version en opdatering.

Kære DMJX: Jeres nye site er forfærdeligt og fornærmende overfor alt, hvad Update, Journalisthøjskolen og Den Grafiske Højskole stod/står for. Det må der meget gerne snart være nogen, der fortæller jer.

// Lars

Fremhævet af Journalisten
Lars K Jensen
05.11.08 13:32
Re: Kæft, strid og bunkerkaos

..i øvrigt: God artikel, Anne.

// Lars

Fremhævet af Journalisten
Karsten Vestergaard
06.11.08 10:03
Re: Kæft, strid og bunkerkaos

Jeg synes den havde været bedre, hvis den havde valgt at holde sig til nærmere beslægtede emner, end fusion og indentitet vs. mobning og ytringsfrihed.

Processen med at sammenlægge de to skoler til én, er en proces, der kræver meget af alle de involverede, både "blod" ved interne omstruktureringer, "sved" ved samlingen af puslespillet og "tårer" ved afsked med nogle traditioner og sådan-har-det-atid-været situtationer.

Designet er et forsøg på at skabe en fælles ramme. Hvis jornalisterne synes den nye identitet ikke er i orden, så tænk på hvad folk med indsigt i grafisk kommunikation må tænke. Her er der selvfølgelig også delte meninger - både for og imod. Fælles for dem alle er dog, at de stadig i vid udstrækning accepterer dem, der har gjort det indledende forsøg. 

Den anden halvdel (hvis ikke mere) af artiklen omhandler utilfredshed med et skifte i toppen, og medarbejderes syn på deres måde at håndtere dem på. En problemstilling, som jeg har på fornemmelsen af, altid har været til stede, i større eller mindre grad - korriger mig endelig, hvis jeg tager fejl.

Jeg vil ikke tage parti i den stridighed, men jeg ser faktisk en artikel, der bruger en udløsende faktor (fusionen og identiteten) til at debattere et grundlæggende forhold (personalepolitik og ytringsfrihed). Jeg tror bare ikke at kritik af designet specifikt, er årsagen til påmindelsen/irettesættelsen/hammeren/what-ever.

Afsnittet "XXXHELVEDSFUSIONEN" som indledes med at beskrive hvor dejligt det har været at man som studerende eller ansat, måtte kaste med mudder på ledelsen uden at blive irettesat, er to forskellige størrelser.

Et mål for identiteten må være at se om "fuglen kan flyve." Hvad enten den er god eller dårlig, pengene værd eller fornyende, så giv den lidt plads og se om vingerne folder sig ud. En artikel som denne er kun med til at holde den nede i benene.

Med venlig hilsen

Karsten Vestergaard
Lektor på Mediehøjskolen ("de andre")

Fremhævet af Journalisten
Kirstine Vinderskov
06.11.08 11:35
Re: Kæft, strid og bunkerkaos

Fusioner involverer mindst to parter og det har Journalisten helt overset i artiklen Kæft, Strid og bunkerkaos.

Som medarbejder på mediehøjskolen - tidliger Grafisk Højskole - og den anden part i fusionen kan jeg slet ikke genkende min arbejdsplads i artiklen.

Hverken værdikampen, mundkurve eller fusions-frustratiuoner af den karakter som artiklen beskriver kan jeg genkende.

Hvorfor er der ingen medarbejderkilder fra Mediehøjskolen i artiklen?

Er det mundkurv, mangel på interesse eller blot en alt for indforstået vinkling.... 

Fremhævet af Journalisten
Jens Otto Kjær Hansen
07.11.08 08:50
Re: Kæft, strid og bunkerkaos

Tæt på sandheden om Højskolen?

Det er en skam, at netop Journalisten vælger ikke at gøre det, som vi ellers prædiker her på skolen: Gå ud i verden og stop ikke før, du er så tæt på sandheden, som du kan komme.

Artiklen ”Kæft, strid og bunkerkaos” tegner på en del punkter et skævt billede af institutionens tilstand. Det er dog helt rigtigt, at vi ønsker en omgangform præget af respekt for den enkelte. Det er sørgeligt for ytringsfriheden, at noget så vigtigt forveksles med krav om rimelig adfærd på en arbejdsplads.

Som en tillidsmand citeres for i artiklen: ”Skolen udvikler sig mere end nogensinde.” Vi ved, at det ikke er let at kapere for hver og en. Men det er synd, hvis det overskygger billedet af et stort antal engagerede og aktive medarbejdere i fuld gang med at realisere masser af krævende udvikling. 

Vi kan i flæng nævne: Fornyelse af grunduddannelsen, integration af nye web- og mobile medier i begge journalistuddannelser på mindre end et år, fordobling af antal kandidatstuderende, fordobling af journalistforskningskapaciteten, nye partnerskaber med verdens førende journalistuddannelser, samarbejde om aktiviteter i Danmark med Poynter – for nu at tage et udvalg. 

Alt dette sker samtidig med realiseringen af en omfattede fusion. Alle, der har medvirket i fusioner og integration af forskellige kulturer, ved, at mængden er snubletråde overstiger enhver fantasi. Det har den også gjort for os.

Og ja, der er forskellige synspunkter om mange ting. Vi forlanger ikke, at alle skal være enige i alt. Men vi tror, at en god omgangsform af de fleste opfattes som en velkommen fornyelse. 

Med venlig hilsen

Anne-Marie Dohm, rektor på Journalisthøjskolen og

Jens Otto Kjær Hansen, direktør Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen