search

Kaare R. Skou tilbage på skærmen

Efter otte ugers tvungen afspadsering vender Kaare R. Skou tilbage til skærmen på TV 2 den 1. april.

Efter otte ugers tvungen afspadsering vender Kaare R. Skou tilbage til skærmen på TV 2 den 1. april.

TV 2's nyhedschef Michael Dyrby sendte den fjerde februar i år sin politiske reporter Kaare R. Skou på tvungen afspadsering »Af hensyn til Nyhederne, vores troværdighed og Kaare selv.«

Afspadseringer kom efter åbenmundede udtalelser fra Kaare R. Skou, der udtalte, at han med ret stor sandsynlighed kunne sige, at oplysningen om Jægerkorpsets indsættelse i Irak i 2007 kom fra Forsvarsministeriet.

Dér mente Michael Dyrby, at Kaare R. Skou gik for tæt på den kildebeskyttelse, han og Rasmus Tantholdt havde lovet kilden.

Først 1. april er Kaare R. Skou klar til at genoptage sit arbejde på stationen, mener ledelsen.

»Når vi lige syntes, at Kaare skulle have et par uger, eller fire derhjemme, skyldtes det, at der var så meget støj omkring sagen. Vi frygtede, at hvis han pludselig tonede frem, mens det hele var meget ophedet, så kunne det give lidt flimmer i billedet eller støj i kommunikationen. Derfor – også for Kaares egen skyld – holdt vi ham lidt hjemme i de par uger,« siger politisk redaktør Henrik Qvortrup til Ritzau.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen