Kommunikationsafdelingerne i en række kommuner tegner et alt for lyserødt billede af virkeligheden. Især i kommuner, hvor et parti sidder på magten, kan kommunikationsfolkene komme i klemme. Eneste mulighed kan være at skifte job.

KOMMUNIKATION. I Gentofte Kommunes husstandsomdelte informationsavis “Gentofte Lige Nu” optræder borgmesteren, Hans Toft, jævnligt med budskabet om, at kommunen fortsat har “høj service og lav skat”. Han er samtidig afbildet i hvert eneste nummer – ofte iført borgmesterkæde. I Ishøj kunne hans socialdemokratiske borgmesterkollega, Ole Bjørs­torp, “med stor stolthed fremvise et godt regnskabsresultat” for regnskabsåret 2009.

Og i Vallensbæk har politikere i oppositionen svært ved at se forskel på informationsavisen “Vallensbæk Nu” og kampagnemateriale fra de Konservative.

»Nogle af spareforslagene i budgettet bliver fremstillet så rosenrødt, at der kun mangler musikken fra Morten Korchs “De Røde Heste” for at fuldende billedet,« siger byrådsmedlem Søren Wiborg fra Socialdemokraterne.

Det ligner en tendens. For selv om nogle kommuner kommunikerer nøgternt, er der også en del, der bruger kommunikationsfolkene til at profilere det førende parti og kommunens politik. I Gentofte siger Marie-Louise Andreasen fra Det Radikale Venstre, at kommunens informationsavis er et unuanceret reklameblad for kommunens siddende flertal.

»Når borgmesteren får lov til at sige, at kommunen har “høj service og lav skat”, er det hamrende fordrejende. Der er stadig lav skat, men den blev sat op for to år siden. Og høj service – hvem definerer det?« spørger hun.
Roger Buch, kommunalforsker ved Journalisthøjskolen, understreger, at det er tiltrængt, at der kommer fokus på problemet.

»Det er en del af rollen som borgmester, at han får stor opmærksomhed, men hvis et enkelt parti har absolut flertal, ligger der en større fristelse til at udnytte positionen,« siger Roger Buch.

I omkring 20 ud af 98 kommuner har et enkelt parti absolut flertal i kommunalbestyrelsen, og i netop de kommuner er det særligt svært at være kommunikationsmedarbejder, hvis man er utilfreds med linjen, forklarer Roger Buch.

»Man kan gå til kommunaldirektøren eller direktionen, der har til opgave at forsvare medarbejderne mod at blive brugt politisk. Men hvis man gør det, risikerer man, at det skader ens karrieremuligheder, og så er det barske råd, at man må finde job et andet sted,« siger Roger Buch.

Den ansvarshavende redaktør på KommuneAvisen i Holstebro, Karsten Peier, advarer mod, at man som kommunal kommunikationsmedarbejder lader sig misbruge.

»Vi er ansat af kommunen og skal først og fremmest tjene borgerne. Derfor skal vi ikke optræde som borgmesterens eller byrådets spindoktorer. Vi kan godt hjælpe dem med at kommunikere fakta og beslutninger ud, men vi skal ikke hjælpe de enkelte byrødder og partier med at fremme deres politiske mærkesager eller holdninger.«

For at undgå at avisen spiller en utilsigtet politisk rolle, har Holstebro indført spærretid, så ingen lokalpolitikere optræder i KommuneAvisen i valgår.

Debatten om, hvilken rolle kommunikationsafdelingerne skal spille, blussede i februar op i Vallensbæk syd for København. Oppositionen i byrådet er blandt andet sur over, at to ugers ekstra lukkedage i daginstitutionerne præsenteres som et fremskridt i avisen Vallensbæk Nu, og de negative konsekvenser bliver ikke taget alvorligt, når børnene i stedet skal gå på en såkaldt “sommer-camp”.

»Der står ikke noget om, hvordan forældrene får børnene derned, hvad de skal have at spise, og om børnene bliver passet af pædagoger, som de kender. Ville det ikke være fair og redelig information at få med?« spørger Søren Wiborg fra Socialdemokraterne.

Lasse Krogh-Bohse, kommunikationsmedarbejder i Vallensbæk, siger, at Vallensbæk Nu kommunikerer det, byrådet har besluttet.
»Og vi præsenterer det som en udmærket løsning, hvis politikerne mener det. Det er en del af vores job. Det er ikke vores job at mene noget andet end politikerne – så mister vi vores arbejde. Det hører med til det at være professionel,« siger han.

Efter debatten om Vallensbæk Nu siger Lasse Krogh-Bohse, at han dog er blevet mere opmærksom på, hvor balancen ligger.

»Vi har lært, at når man indfører lukkedage i daginstitutioner, skal de mere praktiske konsekvenser også være med i bladet. Ikke fordi det kommunikationsmæssigt er det rigtige sted – forældre får jo besked direkte. Men det skal med, fordi det er det demokratisk rigtige sted.«