search

Jyske freelancere: Lav et netværk ligesom os

En gruppe freelancere i Syd- og Sønderjylland har lavet deres eget netværk, hvor de kan sparre med hinanden. Det giver nye kunder.

En gruppe freelancere i Syd- og Sønderjylland har lavet deres eget netværk, hvor de kan sparre med hinanden. Det giver nye kunder.Freelancere i provinsen kan lære af en gruppe på 10 kolleger i trekantsområdet mellem Vejle, Kolding og Esbjerg. De har nemlig oprettet et netværk, hvor de bruger hinanden til at sparre, skaffe kunder og udvikle deres forretning.
Bag initiativet står den 35-årige freelancejournalist Marlene Grøftehauge fra Kolding. Hun mailede rundt til 15-20 freelancere i regionen, og de fleste svarede positivt. Hidtil har 10 freelancere – både skrivende journalister og freelancere inden for kommunikation og PR – meldt sig. De kommer blandt andet fra Kolding, Vejle, Fredericia og Esbjerg.

»Sidste gang mødtes vi, fordi et netværksmedlem stod over for en stor udfordring med at lande en bestemt kunde, hun længe havde bejlet til. Hun manglede bare lige et skub til at komme ud over stepperne. Vi brugte to-tre timer på at give hende en masse input, og forleden skrev hun, at det nu var lykkedes at lave aftalen. Hun var glad – og det var jeg også,« fortæller Marlene Grøftehauge.

Selv om det tager tid at mødes, er tiden givet godt ud, mener hun.
»Vi andre fik jo også noget ud af øvelsen, fordi vi selv står over for de samme udfordringer med at lukke aftaler med kunder. Jeg fik da i hvert fald nogle ideer til at komme videre,« forklarer hun.

Marlene Grøftehauge fortæller, at netværk ligesom Sydjysk Journalistnetværk egner sig godt til dele af Danmark, hvor der er så langt mellem freelancerne, at det ikke vrimler med relevante kontorfællesskaber.
»I provinsen sidder folk ofte derhjemme og arbejder. Og de har nogle udfordringer, som de ikke kan komme videre med. I netværket kan de mødes med os andre eller ringe og maile, hvis de har behov for hjælp.«

Netværket aftalte i øvrigt på det første møde, at hvis nogen tager kunder fra hinanden, ender netværket med at blive opløst.
»Hvis vi hugger fra hinanden, kan det jo ikke lade sig gøre. Og hvis to i netværket kæmper om den samme kunde, må man se, hvem der har de bedste kompetencer til at løfte opgaven,« forklarer Marlene Grøftehauge, der gerne giver gode råd, hvis andre freelancere i provinsen ønsker at lave netværk.

Kommentarer
5
Finn Arne Hansen
18.11.11 14:32
Fynsk freelancenetværk?
God gået, god idé. Hvis nogen vil være med til at stable et netværk af fynske freelance-skribenter på benene, så skriv til hansen@bureau4.dk
Fremhævet af Journalisten
Iben Hauschultz
19.11.11 14:43
Re: Jyske freelancere: Lav et netværk ligesom os

Og jeg er gerne tovholder på et netværk for freelancere i grænselandet.

Mail til iben@hauschultz.dk

Fremhævet af Journalisten
Iben Hauschultz
19.11.11 14:45
Re: Jyske freelancere: Lav et netværk ligesom os

... og jeg er gerne tovholder på et freelancenetværk i Sønderjylland/grænseegnen.

Skriv til iben@hauschultz.dk

Fremhævet af Journalisten
Iben Hauschultz
19.11.11 15:04
Re: Jyske freelancere: Lav et netværk ligesom os

Flot!

Jeg er gerne tovholder på et freelance netværk i Sønderjylland/grænselandet.

skriv til iben@hauschultz.dk

Der har jo også lige været FreelanceForum, hvor netop netværker var på dagsordenen i open space. Et af resultaterne var at vi er nogle, der vil tage initiativ til et virtuelt netværk til gensidig sparring og idéudvikling via skype.

Jeg har forpligtet mig til at fyre op under freelancerne i mit område, så giv gerne lyd på iben@hauschultz.dk

Fremhævet af Journalisten
Geert Mørk
20.11.11 10:21
Re: Jyske freelancere: Lav et netværk ligesom os

Super ideer med lokale netværk! Lidt historik: i flere år eksisterede "De Fynske Pressefotografer" som et meget velfungerende netværk med masser af aktiviteter til glæde for de fynske fotografer. Somme tider med næsten 100% fremøde:-)  Af mange forskellige årsager har vi ikke mødtes i nogle år, men denne debat kunne muligvis være anledningen til, at vi genoptog vores møder?

:-) Geert Mørk 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen