For et par uger siden lancerede Jysk Fynske Medier (JFM) deres plan om at investere 30 millioner kroner i en række nye digitale ultralokale medier. Nu sættes der handling bag ordene.
I et opslag søger Jysk Fynske Medier 20 journalister til stillinger i blandt andet Aarhus og København.
Det fremgår af opslaget, at JFM søger journalister, der trives med at skabe nyt, prøve nyt og knytte relationer til både brugere og kilder.
De nye medier skal udkomme med nyheder dagligt fra kommunerne Skanderborg, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs, og derudover i flere bydele i Aarhus og København. Medierne skal fungere som digitale abonnementsmedier.