I dag går Jysk Fynske Mediers næste hyperlokale satsning i luften. LystrupLiv, som mediet hedder, kommer til at dække byerne Lystrup, Elsted, Elev og Nye i Østjylland.
Det skriver Århus Stiftstidende.
LystrupLiv bliver som udgangspunkt udgivet som nyhedsbrev sendt direkte til læsernes mailboks og skal beskæftige sig med nye trafikale knudepunkter og udvidelse af den lokale idrætshal.
De seneste par måneder har Jysk Fynske Medier oprustet lokaljournalistikken, ved blandt andet at smide 30 millioner kroner efter nye digitale nyhedsmedier.