Ombudsmanden skal tage stilling til en principiel sag om, hvordan et ministerium må uddele solohistorier til medier. Jyllands-Posten har klaget over Skatteministeriet og har vedlagt en båndet telefonsamtale med Skatteministeriets særlige rådgiver Thomas Brahm som dokumentation.

Optagelsen løfter noget af sløret for, hvordan et ministerium arbejder med uddeling af solohistorier – og hvordan det reagerer, hvis journalister ikke accepterer den fremgangsmetode:
»Ok, så er der nogle uskrevne spilleregler – og nu taler vi bare helt åbent her – som du så ikke helt anerkender, og det er jo fair,« siger særlig rådgiver Thomas Brahm til Jyllands-Postens journalist Jesper Høberg på båndoptagelsen.

Påmindelsen om de »uskrevne spilleregler« falder, efter at Høberg har gjort Skatteministeriet opmærksom på, at det er imod loven at dele solohistorier ud til andre medier, hvis et medie forinden har udtrykt interesse for dem – og at han agter at klage til ombudsmanden, hvis det sker.

Selv om særlig rådgiver Thomas Brahm siger, at det er »fair«, at Jyllands-Postens reporter ikke anerkender de uskrevne regler, som ministeriet beskriver dem, så lægger han i samtalen samtidig afstand til Jyllands-Postens inddragelse af ombudsmanden:
»Det der med at true med ombudsmanden. Jeg oplevede det som meget aggressivt, og det provokerede mig stærkt, den tone der var i det,« siger Thomas Brahm, der også nævner i telefonsamtalen, at det »ikke er udgangspunktet for et frugtbart samarbejde«.

Jesper Høberg fra Jyllands-Posten tolker Thomas Brahms ord som en trussel om, at han ikke længere kan få adgang til de samme oplysninger, hvis han ikke accepterer Skatteministeriets »uskrevne spilleregler« om, at medierne kan få lov til at skrive om hver deres del af den kommende plan:
»Jeg synes, det er noget mærkeligt noget at sige, bare fordi man kræver at blive behandlet i henhold til loven. Hvis ikke man har et frugtbart samarbejde, har man så et ufrugtbart samarbejde? Det er svært for mig at tolke helt præcist, hvad han mener, men det er klart, at der ligger en eller anden form for trussel i, at han ikke vil behandle os på samme måde,« siger Jesper Høberg.

Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura og forvaltningsret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at den særlige rådgivers udtalelser i telefonsamtalen er foruroligende:
”Det er usagligt, at embedsmanden omtaler journalisten som provokerende, fordi han varsler en klage til ombudsmanden. Den usaglige reaktion illustrerer, hvordan Skatteministeriets spindoktor forventer at kunne styre informationsstrømmen til medierne,” skriver Oluf Jørgensen i en mail, der giver udtryk for, at sagen ikke er enestående:
”Det er desværre langtfra sjældent, at de politisk ansatte spindoktorer viser manglende respekt for de forvaltningsretlige principper om saglighed og lighed,” skriver Oluf Jørgensen.

Særlig rådgiver Thomas Brahm afviser i dag, at der skulle være noget problematisk i hans udtalelser. Han skriver til Journalisten, at han var overrasket over tonen fra Jesper Høberg:
”Jeg er aldrig før blevet truet med en ombudsmandssag. Derfor valgte jeg at ringe tilbage til Jesper Høberg for at få renset luften, så der kunne være grundlag for et fornuftigt samarbejde fremover. At Jesper Høberg så optager samtalen – uden at oplyse mig om det – for at bruge det mod mig, taler for sig selv. Samtidig mener jeg ikke, at min opførsel skulle være usaglig. Jeg havde ingen intention om at udsætte JP for forskelsbehandling,” skriver Brahm.

Journalisten har de seneste måneder afdækket, hvordan ministerier deler såkaldte godbidshistorier ud til medierne. Vi har dokumenteret, hvordan historierne i højere grad bliver positive over for det politiske budskab, når de bliver uddelt af ministerierne, og hvordan den fremgangsmåde kan føre til decideret misinformation i medierne.

Journalisten har også forsøgt at finde ud af, i hvor høj grad tildelte solohistorier finder vej til medierne, men hverken journalister, kommunikationsfolk eller særlige rådgivere omkring Christiansborg har ønsket at give indblik i, hvor ofte det sker. Thomas Brahm giver i telefonsamtalen udtryk for, at det er en udbredt måde at arbejde på:
»I har også fået solohistorier. Det er en normal måde at arbejde på. Jeg har aldrig oplevet at blive truet med en ombudsmandssag på den måde. Men jeg oplever tværtimod, at dine kolleger – også på alle de andre medier – selvfølgelig gerne ville have mest muligt til det medie, man nu engang er på, men at den måde man arbejder på er, at man får visse ting solo,« siger Thomas Brahm.

Jyllands-Postens klage til ombudsmanden er interessant, fordi den i høj grad udfordrer de »uskrevne spilleregler«, der er omkring uddeling af solohistorier på Christiansborg. I 2004 slog ombudsmanden fast, at en forvaltningsmyndighed ikke må uddele oplysninger til noget medie, hvis andre medier har vist interesse for de samme oplysninger. Jyllands-Posten mener, at det er lige præcis, hvad Skatteministeriet endte med at gøre i denne sag.

Hvert år laver SKAT en plan over, hvad myndigheden vil arbejde med, som bliver offentliggjort i starten af året. I 2013 fik den titlen Produktionsplan 2013. Planen er typisk blevet brugt til at få fokus på SKATs indsatsområder i medierne, og journalisterne, der dækker området på flere store medier, var alle opmærksomme på, at den var på trapperne, og havde spurgt efter den.
Det havde Jyllands-Posten også gjort. Jesper Høberg har dækket skatteområdet med sin kollega Kristoffer Brahm, som er onkel til tidligere omtalte særlige rådgiver i Skatteministeriet,  Thomas Brahm. Den 8. januar skriver Kristoffer Brahm følgende i en mail til Thomas Brahm:
”Skat er på trapperne med den nye indsatsplan for 2013, som vi (Jesper Høberg og jeg) gerne vil sætte fokus på. Tror du, det er muligt, at vi kan få den solo – eventuelt kombineret med et interview med Holger K.?”

Tilbagemeldingen fra Thomas Brahm var, ifølge Jesper Høberg, at det ikke kunne lade sig gøre, da man havde tænkt sig at dele planen op i flere forskellige historier, som man ville dele ud til forskellige medier – deriblandt Jyllands-Posten. Skatteministeriet bekræfter, at man havde de overvejelser. Herefter har Kristoffer Brahm ikke haft noget at gøre med forløbet og har derfor heller ikke ønsket at udtale sig til Journalisten.

På Jyllands-Posten er man ikke tilfreds med det svar. Avisen vil gerne have hele planen, så de selv kan prioritere de vigtigste dele af den og give et overblik til deres læsere. De mener, at det ville være imod reglerne, hvis Skatteministeriet giver solohistorier til andre medier uden at give de historier til Jyllands-Posten – også selv om Jyllands-Posten skulle få en eller flere solohistorier selv.

Derfor skriver Jesper Høberg til Skatteministeriet, at man har i sinde at klage til ombudsmanden, hvis de har tænkt sig at slice planen op og dele ud. Den 10. januar ringer Thomas Brahm til Jesper Høberg og kommer med ovennævnte ytringer. Thomas Brahm erkender i samtalen, at det er rigtigt, at ombudsmandens udtalelse forhindrer Skatteministeriet i at dele historier ud til andre medier, hvis Jyllands-Posten ikke accepterer det. Konklusionen på samtalen er derfor, at Skatteministeriet bliver nødt til at sende den omtalte plan ud til alle medier samtidig. Det gør ministeriet også den 6. februar, men Jyllands-Posten har klaget til ombudsmanden over, at Politiken, Berlingske og DR omkring den 1. februar alligevel kunne lave historier om emner fra den omtalte produktionsplan.

Cirka tre uger efter telefonsamtalen, den 29. og 30. januar, giver skatteminister Holger K. Nielsen interviews til Politiken, Berlingske og DR. De tre historier omhandler tre forskellige indsatsområder under SKAT, som alle er et selvstændigt punkt i den endelige Produktionsplan 2013.
Skatteministeren fortæller, at ”vi forstærker indsatsen yderligere allerede i år” i Berlingske. I Politiken siger han, at ”der er brug for at skærpe indsatsen allerede i år”. DR’s historie handler om, hvor mange penge man har drevet ind på et bestemt område i SKAT.

Jesper Høberg fra Jyllands-Posten mener, at det er oplysninger, som han også skulle have haft adgang til, og derfor klagede han til ombudsmanden den 1. februar.
”Ministeriet planter informationer, som jeg har efterspurgt, men er blevet nægtet adgang til. Dertil kommer, at en spindoktor ringer op og truer med et dårligt samarbejdsklima, hvis jeg fastholder, at ministeriet skal overholde loven. Det lyder, lugter og smager som magtsyge,” skriver Jesper Høberg i en mail til Journalisten.

Journalisterne bag historierne i Politiken, Berlingske og DR mener ikke, at der er tale om plantede informationer eller klassiske godbidshistorier. Det er korrekt, at de alle bygger deres historier på nye informationer, som de har fået af skatteministeren – eller Skatteministeriet, men ingen af dem har fået udleveret dele af Produktionsplan 2013. Journalisterne på alle tre medier pointerer, at det, de har fået informationer om, er områder, som de tidligere har beskæftiget sig med og gennem længere tid har efterspurgt nye oplysninger om i Skatteministeriet.

Thomas Brahm og Skatteministeriet skriver i en mail til Journalisten, at der ikke er overtrådt nogen regler:
”Det kan jo ikke være sådan, at fordi JP ringer og beder om SKATs produktionsplan samtidig med andre medier – på et tidspunkt, hvor den ikke er færdig – så nedlægger JP et de facto forbud mod, at en minister i den mellemliggende periode giver interviews til andre medier om emner, han har fokus på,” skriver Thomas Brahm.

Skatteministeriet understreger, at den pågældende plan ikke var færdig, da man modtog henvendelserne fra Jyllands-Posten. Det blev først godkendt dagen inden offentliggørelsen.
Eksperter på området vil ikke spå om, hvem ombudsmanden ender med at give ret, men Oluf Jørgensen pointerer, at ombudsmandens tidligere udtalelse handlede om aktindsigt og derfor ikke nødvendigvis inkluderer informationer, man giver via interviews.