Afmatningen på annoncemarkedet betyder, at Jyllands-Posten reducerer den journalistiske stab.

Siden 1. april er der forsvundet 15 journaliststillinger på Jyllands-Posten.

Otte journalister er rejst, og de stillinger er ikke blevet genbesat. Dertil kommer, at syv vikarer netop har fået at vide, at deres vikariater ikke vil blive forlænget. En kontraktansat, en barselsvikar og en orlovsvikar har endda fået en fyreseddel og forlader deres job henholdsvis en måned, tre måneder og fire måneder tidligere end planlagt.

Tilbage på Jyllands-Posten er 203 journalister og redaktører.

Fyringerne skyldes ifølge chefredaktør Carsten Juste, at avisen ligesom andre aviser ikke tjener nok på annoncerne i øjeblikket.

"Hele markedet er ganske lammet," siger han og forklarer, at afviklingen af de 15 journaliststillinger er sket stille og roligt, fordi medarbejderne også erkender problemet, og fordi Jyllands-Posten for to år siden skilte sig af med 29 medarbejdere gennem en frivillig aftrædelsesrunde.

"Løbende tilpasninger," kalder tillidsrepræsentant Erik Vohnsen forløbet. Han har sagt til ledelsen, at "inden de overhovedet begynder på nogle narrestreger med at fyre de fastansatte, skal ledelsen først spare på freelancere, vikarer og korttidsansatte."

Han tør ikke udtale sig om, hvorvidt der er risiko for flere fyringer.

"Hvad der sker fremover, kan ingen spå om. Ingen kender dagen, førend Ejbøl (ansvh., red.) er gået i seng. Men omvendt ville jeg være endnu mere utryg, hvis ledelsen stillede sig op og sagde, at der ikke ville blive tale om nedskæringer uanset, hvordan udviklingen på annoncemarkedet artede sig," lyder det fra tillidsrepræsentanten.

Lige nu venter alle på Jyllands-Posten spændt på at se regnskaberne for august og september. Tallene vil givetvis få indflydelse på overenskomstforhandlingerne, der begynder 1. oktober.