I 2010 forsøgte medicinalfirmaet Ferring at udnytte Storbritanniens injurielovgivning til at sagsøge Jyllands-Posten for en historie. Det endte med, at de måtte opgive, betale JP's advokatregning og rykke sagen til Danmark, hvor de tabte.

I Danmark måtte Jyllands-Posten gerne skrive, at medicinalfirmaet Ferring havde »smuglet« penge uden om Skat. Den dyre lektie fik Ferring i byretten ved Aarhus sidste år.

Den var muligvis ikke gået i England, der har en væsentligt skrappere injurielovgivning set fra journalisters synspunkt. Ferring gjorde da også, hvad de kunne for at udnytte den engelske lovgivnings muligheder for såkaldt injurieturisme. Det betyder, at den engelske lovgivning i vid udstrækning åbner for injuriesager mod journalister, udgivere og forskere, selv om det, de har sagt eller skrevet, er foregået i et andet land og handler om en person, der ikke er engelsk.

En lovgivning, der antageligvis kostede Ekstra Bladet små to millioner kroner i 2006, da islandske Kaufting Bank sagsøgte avisen i London, fordi Ekstra Bladet havde kaldt dem »skattefiflere« i en række historier. Den sag har været grundigt beskrevet, imens den nyere sag om Jyllands-Posten ikke er offentligt kendt.

Prisforskel på 866 mio. kr.
Den nuværende chef for gravergruppen på Politiken og formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik, John Hansen, arbejdede på Jyllands-Posten i sommeren 2010. Her fandt han ud af, at Ferring i Danmark havde solgt patentet til et medikament til Ferring i Schweiz. Skat var ikke enig i den prisfastsættelse, som Ferring havde fundet frem til. Skat mente, at prisen var sat 866 millioner for lavt og krævede derfor en god sum penge.

Den historie skrev John Hansen, og han brugte termer som, at Ferring havde "smuglet" og "sneget" 866 millioner uden om dansk skat. Dette ordvalg fandt Ferring meget "ubehageligt", som der står i dommen fra Retten i Aarhus. Uden krav om berigtigelse eller andre advarsler indledte Ferring en sag mod Jyllands-Posten ved de britiske domstole, selv om Storbritannien ingen rolle havde spillet i historien og Ferring, ifølge John Hansen, ikke havde særlige interesser i Storbritannien.

»Normalt plejer der at være nogle forudgående henvendelser, inden man bliver sagsøgt. I det her tilfælde var det trin nummer et. Jeg sad med indtrykket af, at det var en skræmmereaktion fra Ferring. De ville ikke have noget omtale. Overhovedet. Jeg følte mig sikker på det, jeg havde skrevet, men omvendt havde jeg det også skidt med, at det kunne komme til at koste måske fem millioner kroner for min avis. Det er rigtig mange penge,« siger John Hansen.

Forlig uanset hvad
Ligesom med sagen mod Ekstra Bladet har rigmænd og store firmaer flere gange haft held til at føre injuriesager ved de britiske domstole, selv om de påståede injurier ingen relation har haft til Storbritannien, ud over at man har kunnet læse dem på nettet. Et af problemerne med systemet er, at advokatlønningerne er så høje, at man i mange tilfælde ønsker at indgå forlig, uanset om man har ret eller ej.

»Som udgangspunkt vil man gerne lukke en sag hurtigst muligt,« fortæller Ole Ravnsbo, der er advokat med speciale i medieret, sidder i bestyrelsen i JP/Politikens Hus og førte sagen for Jyllands-Posten.

Det betyder ifølge kritikere af lovgivningen, at store firmaer med store advokatbudgetter nærmest kan afpresse kritikere til stilhed. Sådan skulle det dog ikke gå for Jyllands-Posten. Det lykkedes avisen Jyllands-Posten at få Ferring til at opgive sagen med Ferring og samtidig betale et par hundrede tusind kroner for Jyllands-Postens advokatregninger, hvor langt størstedelen gik til det britiske advokatfirma.

Intimiderende
Jyllands-Postens advokater havde fået Ferring overbevist om, at sagen på trods af den brede opfattelse for, hvad der kan godtages, ville blive afvist ved de britiske domstole. Jyllands-Posten kunne dokumentere, hvor få eksemplarer af avisen der bliver sendt til England, og hvor få britiske IP-adresser der havde læst artiklen på Jyllands-Postens hjemmeside.

I stedet førte Ferring sagen ved retten i Aarhus, hvor de i november sidste år tabte klart.

»Sådan en sag kan virke meget intimiderende, og da den kørte, talte jeg med nogle kolleger om, at det kunne brede sig til andre virksomheder, hvis det lykkedes. Det gjorde det heldigvis ikke og Jyllands-Posten har også skrevet om Ferring flere gange efterfølgende,« fortæller John Hansen.

I øjeblikket er der en lovgivningsproces i gang i England, som vil gøre det meget sværere at gøre brug af injurieturisme.

Journalisten.dk har henvendt sig til Ferring to gange, men firmaet er endnu ikke vendt tilbage.