Med en app på telefonen målte Jyllands-Posten larmen, klapsalverne og jublen under hele Jakob Ellemann-Jensens tale, da han tiltrådte som formand i Venstre lørdag den 21. september.

”Vi forventede, at det bare ville være en kåring. Der ville ikke være kritiske pip imod ham, så spørgsmålet var alene, hvor stor opbakningen var til ham, og hvornår den kom tydeligst til udtryk,” siger politisk journalist Nikolaj Rytgaard, der målte udsvingene på sin egen telefon.

Målingen blev til en kurve i Jyllands-Postens spalter, som udpegede kerneøjeblikke, hvor salen brød ud i størst jubel. Det var et greb, der skulle give artiklen noget anderledes end en klassisk nyhedsartikel eller reportage om Ellemanns tiltræden.

Det blev som ventet en klapsalvende kåring af @JakobEllemann. Så vi besluttede os for at decibelmåle, hvor bifaldene var størst.

Rapport fra dagens landsmøde —> https://t.co/layuC66fHs #dkpol #velm19 pic.twitter.com/ZLhraEuPHX

— Nikolaj Rytgaard (@nikolajrytgaard) September 21, 2019

Hvad gav det at bruge et anderledes greb til artiklen?

”Grebet gav forhåbentlig en mere original dækning. Han kom ikke med store nyhedsudmeldinger, og jo mere nyhedsfattig, sådan en begivenhed er, jo mere har vi brug for at finde et greb, der kan løfte det,” siger han.

”Jeg håber, at det har en stop-op-effekt for læserne, og at de bliver draget ind i artiklen, fordi det ikke ligner de andre artikler.”

Langt fra en videnskabelig måling

Idéen om at måle klapsalver og lave en kurve havde længe rumsteret i Nikolaj Rytgaards hoved.

Men han havde svært ved at finde en anledning, hvor det kunne bruges på en måde, der ikke rummede for meget usikkerhed.

”Jeg havde tænkt, vi kunne bruge det til de politiske superweekender, hvor tre partier holder landsmøder samtidig, for at vise, hvor entusiasmen var størst. Men det blev usikkert, for larmen afhang af rummet, hvor vi stod med mikrofonen, og af, om der var flest til S-kongres eller hos de Radikale. Det ville ikke give nogen mening at sammenligne,” siger han.

Med de usikkerheder synes du så, målingen hos Venstre var troværdig?

”Ja, når vi kun laver det på én tale. Selvfølgelig er der usikkerheder, og jeg kan ikke bruge den videnskabeligt til at sammenligne med andre taler,” siger han.

”Jeg var også meget nervøs for, om støjkilder ville ødelægge målingen. Men der var ingen forstyrrende elementer under hans tale. Jeg kunne også se, at målingen slog meget ud, når der var store klapsalver. Det flugtede,” siger han.

En klar gimmick

Nikolaj Rytgaard mener, det er vigtigt, at JP’s nyhedsredaktion tænker kreativt, når de skal dække begivenheder, hvor nyhederne ikke er store.

Er det generelt noget, I skal gøre mere i nyhedsjournalistik?

”Det synes jeg. Ellers bliver det bare det samme år ud og år ind,” siger han og giver et andet eksempel:

”Da vi dækkede DF’s landsmøde forrige år, lavede vi en simpel voxpop med 20 medlemmer om, hvorvidt de helst ville samarbejde med Venstre eller Socialdemokratiet. Men der var en af de 20 Kristian Thulesen Dahl. Der kunne du side om side dykke ned i, hvad Jørgen fra Varde og Thulesen Dahl mente. Det var anderledes,” siger han.

Var det her med decibelmålingen ikke også bare en gimmick?

”Som udgangspunkt var det en gimmick. Men den endte med at have en journalistisk pointe, fordi vi kunne se de bragende klapsalver til meldingen om, at Venstre skulle gå efter en borgerlig regering og ikke et SV-projekt. Vi kan ikke bruge det som en videnskabelig, repræsentativ rundspørge, men vi får opfanget nogle signaler,” siger han.