Et kvart århundredes traditioner for et bevidst troværdigt udtryk bliver fornyet. Det er lykkedes JP at ændre både skrifttyper og design, uden at nogen har reageret.

JPs fornemmelser for Bodoni er ved at ebbe ud. Den regulære, firkantede, solide skrifttype, Bodoni, er næsten helt væk fra søndagsavisen. Den blev for tung, for gammeldags og for stiv.

Den er erstattet af en ny rubrik- og brødskrift, der hedder Stone Serif.

Med den ny skrift følger også nyt design. Der er løs højrekant, luft og flere indgange til artiklerne.

Siden 13. august sidste år har søndags-JP gennemgået en forandring, men kun en har reageret: En læser fra Ålborg mailede, at det var dejligt, siderne var blevet så lyse.
Inde på søndags-redaktionen i JPs bladhus i Viby står avisdesigneren, grafikeren, fotospecialisten og kunstmaleren Lars Pryds i farverig skjorte med grafiske mønstre og studerer bogstaver. Han har været ansat på JP i fem år og drømmer om bogstaver om natten.

"Skrifttypen er jo selve det redskab, der skal formidle teksten, derfor er det vigtigt at finde en skrift, der er let at læse, og som gør det nemt for læseren at navigere rundt på en side eller et opslag. Samtidig er typografien med til – ubevidst – at fortælle noget om den tryksag, den bruges i. Skriften er med til at skabe bladets identitet," siger Lars Pryds.

Han læser bøger, udenlandske tidsskrifter, plakater, men stort set ikke andre aviser, for at få ideer til nyt design. Han arbejder tæt sammen med avisdesignernes guru, Mario Garcia, eks-cubaneren i Florida, der inspirerer avisfolk verden over og har været med til at ændre mere end 400 avisers udseende.

 

Det udefinerlige
På gulvet foran Lars Pryds ligger fem tilsyneladende ens avis-sider – men når de ligger tæt sammen, kan man se, at overskrifter, brødskrifter og billedtekster varierer. Også brugen af quotes, uncialer og typografien i faktaboksene ændrer udtryk hen over de fem sider. Der har været mange flere sider, men de er havnet i papirkurven.

"Bodoni er en troværdig skrift. Det er vores skrift, Jyllands-Postens skrift," siger Pryds, der har brugt mange forsøg, inden han stoppede ved Stone Serif. Den skrift betegner han som lige så troværdig som Bodoni, men mere elegant og moderne.

Han taler om den med samme kærlighed, som når designeren Erik Mortensen fortalte om en smuk kjole på en flot kvinde.

"Det er det udefinerlige, der gør forskellen," siger han og forklarer:

"Det er detaljerne. En fod, der er halvvejs trukket tilbage. A'et er mere spidst og se f'et! Det slutter ikke bare i en rund bolle."

 

En organisk proces
Det begyndte ved SNDs (The Society for News Design) verdenskongres for halvandet år siden i København. Det er SND, der uddeler priser for de bedst designede avis-sider.

Chefredaktør Jørgen Ejbøl og JPs bladhus i København var vært for en workshop, som Mario Garcia stod for. Tilbage på hovedsædet i Viby hidkaldte Ejbøl Garcia, der holdt møder med blandt andre Lars Pryds og kom med et udkast til et forslag, som Pryds har arbejdet videre på.

Første deadline var 13. august sidste år, da det nye tillæg Brunch skulle udkomme. Siden da har der ikke været deadlines. En organisk proces kalder Pryds det. Det betyder, at ændringerne sker i takt med, at ideerne er på plads og godkendte.

28. januar i år var alle sektions-forsider ændrede med undtagelse af første sektion.

I marts blev Stone Serif indført. Bodonien forsvandt stort set fra søndagsavisen. I dag eksisterer den kun i første sektion samt på leder- og debatsider i Indblik, hvor den står over for en ny side med Stone Serif. Desuden bliver Bodoni stadig brugt i hverdagsavisen. Lige nu er tanken fortsat at bruge den til de hårde nyhedshistorier, men måske i det Lars Pryds kalder for "en mildere og spinklere udgave".

Billedteksterne står ikke længere i kursiv, men er nu i en lille fed Congress Sans, som også bliver brugt til faktabokse og mellemrubrikker.

Nogle af Pryds og Garcias forslag har været for vilde. For eksempel arbejdede de med et design, hvor avisens hoved flyttede ned og fik henvisnin-ger hen over sig.

"Det var for vildt – både for Ejbøl og mig. Det dur ikke at sætte noget over avisens hoved," siger Pryds og tilføjer, at det også var upraktisk.

 

Journalisterne ramt
Det er vigtigt for ham, at denne gennemgribende ændring af JP sker så ubemærket som muligt. Han arbejder med et begreb, han kalder "det usynlige design".

"Man skal ikke tænke over brødskriften. Man skal bare læse den, derfor dur det heller ikke at vælge noget moderne og usædvanligt. Det vil distrahere," siger Pryds.

Hans design influerer også på journalisternes arbejde.

De skal skrive kortere, dels fordi der nu er mere luft på siderne, dels fordi en historie sjældent får en hel side alene.

Inde på søndagsredaktør Jens Kaisers kontor kommer der en kontant melding om, at journalisterne bestemt ikke skriver kortere af den grund. Men artiklerne bliver gjort kortere: Der skal være plads til små-artikler og henvisninger til artikler inde i sektionen. Sektions-forsiden skal have så meget at byde på, at læserne er nødt til at åbne sektionen.

Tilmed indebærer det nye design, at hver artikel skal deles op i flere enheder. Der skal være faktabokse og sidehistorier til hovedartiklen.

Lars Pryds er ikke bange for, at JP ved at bruge Garcia mister sit særpræg og kommer til at ligne alle andre aviser.

"Garcia er god til at sætte sig ind i den enkelte avis. Han giver det input, der passer til os, men han dikterer ikke. Det sker i et samspil med os," siger Lars Pryds.

Noget Garcia ikke er kommet igennem med på JP er hans kærlighed for at fremhæve ord i en rubrik eller en tekst med en anden farve. Pryds har lavet en prøve-side, men den ligger på gulvet sammen med de andre kasserede.

Besøg Lars Pryds' hjemmeside på http://www.pryds.com/lp/newspage.html. Her viser han sine prisbelønnede avissider, sine malerier, grafik og bogomslag.

Lars Pryds er 39 år, født i Kolding og uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. I 1996 blev han ansat på JP.