De ni lokaludgaver af JydskeVestkysten satser nu for alvor på konstruktiv journalistik og rollen som den, der skaber positiv udvikling i lokalsamfundet. Eksempelvis har man forsøgt at redde Esbjergs kriseramte fodboldklub, EfB. Og læserne er begejstrede. »Vi vil gerne se os selv som byens sidste torv,« siger chefredaktør Mikael Justesen til Journalisten.dk.
Det har været undervejs et stykke tid: Den såkaldte konstruktive journalistik, hvor avisen indtager en helt anderledes aktiv rolle i samfundet end blot den traditionelle rapportering. En rolle, hvor journalisterne i samklang med borgerne er med til at skabe en positiv udvikling frem for at stå ude på sidelinjen.
Og nu er der for alvor kommet gang i udviklingen i det jyske. Efter mindre forsøg valgte JydskeVestkysten at satse full scale på konstruktiv journalistik i foråret. Med støtte fra Pressens Uddannelsesfond og i et samarbejde med Jesper Borup, ekstern lektor på SDU, har samtlige ni lokalredaktioner blandt andet været igennem et træningsforløb for at klæde alle på til at gøre op med gamle vaner, for så i stedet at tænke specifikt i konstruktiv journalistik og udbrede tankegangen om, at avisen reelt kan indtage en helt anden aktiv rolle i lokalsamfundet.
»Vi er nu blevet katalysator for alt det gode. Hvor vi tidligere har stået på sidelinjen og måske har peget fingre, så er vi nu med til at bringe forskellige parter sammen, mobilisere en masse gode kræfter og løse problemer,« fortæller chefredaktør Mikael Justesen til Journalisten.dk.
Konkret besluttede Esbjergredaktionen sig eksempelvis for at gå i redningsaktion for den kriseramte fodboldklub EfB og sørgede blandt andet for, at man trak fulde huse på stadion til de afgørende kampe ved at gøre adgangen gratis.
I Haderslev gravede den lokale redaktion sig ned i de mange regler og direktiver, der gælder, hvis man vil arrangere en byfest. Det store bureaukrati tager pippet fra mange af de frivillige, der meget gerne vil give deres tid, men som ikke magter den administrative opgave. Her viste redaktionen så ved hjælp af grafikker og andet, hvilke ansøgninger og tilladelser, der var nødvendige – bare for at afholde i byfest i Gram. Det fik både politi, lokal- og landspolitikere til at reagere – så nu er der ændringer på vej.
Videre til Sønderborgredaktionen, der satte fokus på byen Havnbjerg, der opstod i takt med Danfoss' vækst i Nordborg, men som nu sygner voldsomt hen, fordi ingen længere vil bo i byen. Det resulterede i et stort borgermøde og løfter om opbakning til udvikling fra Danfoss.
Og på Aabenraa-redaktionen arbejder man lige nu med en serie om den kendte kunstner Franciska Clausen, der var fra Aabenraa, men hvis billeder nu står i et magasin på Trapholt-museet i Kolding. Her håber redaktionen på, at man kan være med til at få bygget et nyt museum til den lokale malers værker – som i givet fald kommer hjem fra Kolding.
Og det er blot fire af mange eksempler.
»Når vi gør alt det her, så er det fordi vi tror på, at avisens rolle i fremtiden er at være identitetsskabende og fællesskabs-skabende. Vi ser os selv som byens sidste torv. At det er hos os, at den konstruktive debat om udviklingen i lokalsamfundet foregår.«
Ifølge Mikael Justesen skal den massive satsning på den konstruktive journalistik munde ud i, at JydskeVestkysten får udarbejdet en decideret håndbog med praktiske fif, etiske overvejelser og metode-gennemgang samt en definition af, hvad konstruktiv journalistik vil sige i JydskeVestkystens regi.
»Vi vil nemlig fortsætte af den vej. Og meget mere end i dag, Vi vil ind på banen og spille en rolle for det gode i det område, vi dækker. Vi er lokalpatrioter – og vi er stolte af det,« siger han.
Mikael Justesen er udmærket klar over, at der er en potentiel risiko for, at avisen bliver lidt for gode venner med kilderne. Altså på den forkerte måde. Og at det derfor er uhyre vigtigt at sætte de rigtige grænser, så avisens journalister fortsat kan bedrive kritisk journalistik og fungere som demokratiets vagthund:
»Det er klart, noget vi skal være opmærksom på. Hvis for eksempel den lokale Venstre-forening synes, det er et problem, de ikke har borgmesterposten, så dur det selvfølgelig ikke, at vi laver et projekt for dem. Vi skal finde de projekter, der er gode alle – eller for stort set alle,« siger han og tilføjer, at medarbejderne har været meget opmærksomme på de etiske aspekter.
»Det vidner om, at de tager deres rolle alvorligt. Og selvfølgelig skal vi tænke os om. For hjælper vi en bestemt virksomhed, så risikerer vi at træde en konkurrent over tæerne. Og det må ikke ske. Derfor er vi også på vej med en etisk kogebog på Jydske Vestkysten med hvordan vi forholder os til de etiske aspekter.«
Men redaktører som Lisbeth Knudsen og Michael Dyrby har direkte advaret imod konstruktiv journalistik. Blandt andet sagde Berlingskes chefredaktør sidste efterår: »Vi skal jo ikke fordreje virkeligheden, hvis den er grim.« Det kan hun vel have ret i?
»Jeg er ikke enig med dem, for jeg tror, der er en stor forskel på, hvordan man arbejder og tænker på de store landsmedier og så hos os. Vi har en anden funktion,« siger JydskeVestkysten chefredaktør og tilføjer:
»Men det er samtidig vigtigt at understrege, at vi gerne vil lave kritisk journalistik. Du er nødt til at kunne påpege problemerne, identificere dem og isolere dem – for så at gøre noget ved det. Men kritisk journalistik og konstruktiv journalistik behøver ikke være to modsætninger. Hvor man tidligere hængte en politiker eller en erhvervsmand ud og aftvang vedkommende svar på alt, så ser jeg ikke noget forkert i, at vi går aktivt ind i problemløsningen. Så kritisk journalistik er snarere forudsætningen for konstruktiv journalistik,« siger Mikael Justesen, der rent faktisk til næste år har planer om en overbygning på dette års satsning på konstruktiv journalistik, som netop handler om at styrke den kritiske journalistik.
Og hvordan ser det så ud med reaktionerne og modtagelsen ?
Ja, ifølge Mikael Justesen har læserne været stærkt begejstrede:
»I Esbjerg siger vores lokalredaktør, at han aldrig har fået så meget respons på noget som helst han tidligere har foretaget sig – som at fylde stadion.
Og det samme i Aabenraa med vores juleprojekt, hvor vi sørgede for, at der var julemad til alle. Det var med til at give avisen et fantastisk brand. Og i forbindelsen med planerne om en skolelukning i Tønder, hvor vi arrangerede et borgermøde, der kom der 600 mennesker.«
Hvad angår salget af avisen, hvilket jo er nok så vigtigt, så tør Mikael Justesen ikke umiddelbart sætte et lighedstegn mellem de positive reaktioner fra læserne og så avisens oplag og læsertal.
»Vi siver, men ikke så meget som alle mulige andre. Og om det er på grund af det her, det ved jeg ikke. Det kan man ikke måle på.«
»Men i en tid, hvor vores monopol på at formidle nyheder forsvinder, så bliver vi som avis nødt til at finde et andet ståsted. Og her er konstruktive nyheder en vej frem. Det er ikke løsningen på den trykte presses problemer alene. Men det kan være en af dem,« siger JydskeVestkystens chefredaktør.
Næste skriddt i udviklingen af lokaljournalistikken bliver et markant fremstød for navnestoffet, som går i luften den 15. september. Her får samtlige 9 lokale udgaver af JydskeVestkysten deres egne navnredaktører og et opslag med navnestof hver eneste dag i alle aviser.
»Det passer meget godt sammen med vores forståelse af os selv som byens sidste tov. Og vi vil udvide navnebegrebet, så det ikke kun bliver 70 års fødselsdage. Det bliver meget mere blandet. Og vi vil bruge en del krafter på at skaffe bedre forbindelser til institutioner, foreninger og erhvervsliv. Og måske også samarbejde med fødegangene,« siger han.
(opdateret 14:15)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er jo ikke hver dag, man får læserne til at juble.
Det kunne selvfølgelig være rart - for JV og andre - at der så også er flere, der vil købe avisen. Udfordringer er der nok af, men som et gammelt, kinesisk ordsprog siger: "Når forandringens vinde blæser, vil nogle bygge læhegn, mens andre bygger vindmøller." Håber JVs vindmøller får god vind i vingerne.
Venlig hilsen og god weekend
Torben Cederholm Krogh