search

Justitsministeren: Spionchefer var i deres gode ret til at holde møde med medierne

Nick Hækkerup svarer ikke på, hvorvidt regeringen var orienteret om eller indblandet i efterretningschefernes møde med medierne

Forargelsen i mediebranchen var stor i december, efter at cheferne for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og den fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kaldte direktører for danske nyhedsmedier til møde.

På møderne blev mediecheferne mindet om, at det kan være strafbart at videregive fortrolige oplysninger fra de to spiontjenester.

Analysen fra branchen lød, at møderne både var intimiderende og et forsøg på at få medierne til at indføre selvcensur. Også politisk har der været kritik af efterretningschefernes fremturen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er imidlertid ikke enig i den analyse, fremgår det af et svar til Folketingets Kulturudvalg.

Her skriver ministeren, at pressens ytringsfrihed selvsagt er helt central i et demokrati som det danske, men:

”Hvis PET konkret finder anledning til at drøfte forhold vedrørende statens sikkerhed og rammerne for videregivelse af klassificerede oplysninger med diverse medier, falder dette naturligvis inden for PET’s arbejdsområde,” skriver han i svaret.

Mistanke om læk til medier

Møderne blev afholdt, efter at fire nuværende og tidligere ansatte i PET og FE blev anholdt og sigtet for læk af fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesterne. Tre af de sigtede er anholdt, mens varetægtsfængslingen af den hjemsendte FE-chef Lars Findsen i går blev forlænget til 4. februar.

De er sigtet efter straffelovens paragraf 109, stk. 1, der vedrører landsforræderi i forbindelse med viderebringelse af fortrolige oplysninger, der opfattes som statshemmeligheder og kan skade Danmarks forhold til andre stater. Overtrædelse af den paragraf kan udløse fængsel i op til 12 år.

Det var på den baggrund, at efterretningscheferne valgte at afholde møder med mediecheferne, oplyser PET i svaret fra justitsministeren.

”I forbindelse med en konkret efterforskning i PET om overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, var opstået mistanke om, at højt klassificerede oplysninger om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder og samarbejdspartnere uberettiget var blevet videregivet til journalister ved disse medier, og at disse oplysninger kunne komme til offentlighedens kendskab via medierne,” oplyser PET.

Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, har tidligere fortalt, at spioncheferne kom ind på tre konkrete sager. Den ene omhandler terrordømte Ahmed Samsam, der ifølge Berlingske arbejdede som agent for de danske efterretningstjenester i Spanien.

Den anden er Ekstra Bladets Cavling-vindende projekt om FE og PET’s trusselsvurderinger af danske børn i fangelejre i Syrien, som regeringen tilbageholdt i et år.

Derudover omtalte efterretningscheferne også sagen om Danmarks samarbejde med USA’s efterretningstjeneste NSA, som er beskrevet af Berlingske, Weekendavisen, Politiken og DR i samarbejde med en række udenlandske medier.

”På møderne udtrykte efterretningstjenesterne bekymring over risikoen for, at stærkt sensitive oplysninger om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder og samarbejdspartnere kommer til offentlighedens kendskab, hvilket vil kunne have en alvorlig skadevirkning for efterretningstjenesterne og forringe disses muligheder for i fremtiden at løse deres opgaver effektivt,” skriver PET i svaret fra justitsministeren.

Understreger journalisters pligt til at vidne

Sagen om det mulige læk fra efterretningstjenesterne har taget flere opsigtsvækkende drejninger, heriblandt at en række journalister er blevet inviteret til vidneafhøringer, hvilket også har vakt kritik og er blevet set som et forsøg på at få journalister til at røbe deres kilder.

Heller ikke det ser justitsministeren noget problematisk i. Han understreger, at journalister også har pligt til at afgive forklaring i retten, hvis de bliver indkaldt som vidner i en straffesag, og at det skal ske under hensyn til kildebeskyttelsen.

Justitsministeren bemærker, som Journalisten også tidligere har beskrevet, at undtagelserne for journalister og redaktørers vidnepligt kan frafalde i sager om alvorlig kriminalitet med en strafferamme på mere end fire år.

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, har også spurgt justitsministeren, om han eller regeringen var orienteret eller på anden måde indblandet i efterretningstjenesternes møder med mediecheferne. Det afviser ministeren dog at svare på.

”Justitsministeren kan orientere regeringen om sager af denne karakter i regeringens sikkerhedsudvalg. Jeg kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse besvare spørgsmål om, hvad regeringen måtte være blevet orienteret om i regeringens sikkerhedsudvalg, idet oplysninger herom er klassificerede,” står der i svaret.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen