Chefredaktør Carsten Juste og kulturredaktør Flemming Rose har forskellige fortolkninger af det journalistiske projekt med Muhammed-tegningerne.

Carsten Juste: Der var selvcensur

– Hvad var formålet med det journalistiske projekt med Muhammed-tegningerne?

»Man har forsøgt at beklikke vores motiver, men vi havde rene og gode journalistiske motiver. Formålet var at afdække, om der findes selvcensur i Danmark ud over den selvcensur, vi allerede havde set. Vi ville undersøge, om danske bladtegnere tør tegne Muhammed, eller om de ikke tør tegne Muhammed.«

– Du var skeptisk over for udfaldet af undersøgelsen, da 12 ud af 40 svarede?

»Jeg var utryg ved det, for jeg ville gerne vide, hvorfor de 28 ikke havde svaret. Tre af dem var jo vores egne, så selve undersøgelsen var for tyndbenet. Derfor bad jeg om at få flere forklaringer fra tegnerne. Det ville ikke være journalistisk forsvarligt at skrive, at kun 12 ud af 40 reagerede. Forklaringerne betryggede mig ved projektet, og så sagde jeg 'nu kører vi'. Forbeholdet gik rent på lødigheden af den journali-stiske undersøgelse. Ikke på tegningernes indhold.«

– Kunne man ikke sige, at undersøgelsen netop afkræfter den journalistiske tese om selvcensur, når 12 rent faktisk vælger at tegne?

»Ja, jo, teoretisk set, men det er jo kun tre-fire stykker, der rent faktisk har tegnet Muhammed, og det er kun to tegninger, som er decideret farlige. Det er kun dem med krumsablen og bomben i turbanen,« siger Carsten Juste.

– Men du kunne lige så godt have besluttet, at historien ikke skulle trykkes?

»Enhver, der beskæftiger sig med journalistik, ved, at tilfældigheder også gør sig gældende. Når jeg vurderede, at den var på kanten, så var det ikke på grund af tegningerne, men på grund af undersøgelsens validitet. Men med de få tilmeldinger og med udgangspunkt i det faktum, at kun en lille håndfuld tegninger rent faktisk forestillede Muhammed, så var det stærkt nok til at sige: Ja, der er selvcensur,« siger Carsten Juste.

– Det virker, som om Flemming Rose er meget mere begejstret for det journalistiske projekt?

»Der er den forskel, at Rose er en fri kulturredaktør med ret til at føre nogle debatter. Det gør en meget stor forskel at være den, der har det endelige ansvar. Rose kan tænke på projektet, men jeg er nødt til at tænke på hele virksomheden og dens medarbejdere. Det er forskellige roller, og det er meget anderledes at sidde med hovedansvaret i denne her situation.«

Flemming Rose: Der var ikke selvcensur

– Hvad var formålet med det journalistiske projekt med Muhammed-tegningerne?

»Min pointe var, at tegnerne skulle optræde under eget navn. At de på den måde skulle demonstrere, at de lagde afstand til selvcensur.«

– Hvor mange af de 28 tegnere, som ikke tegnede, undlod at tegne på grund af selvcensur?

»En hel række ville ikke tegne på grund af konkurrenceklausuler eller fordi de var imod idéen. Der var kun én, som angav frygt som årsag.«

– Burde I så ikke lægge projektet ned, når der netop ikke var selvcensur?

»Nej, vi havde jo forud registreret flere konkrete eksempler på, at selvcensuren fandtes, for eksempel i forhold til Kåre Bluitgens børnebog. Vi kunne have valgt at lave en helt almindelig journalistisk historie, som havde gennemgået de seks konkrete eksempler på selvcensur og talt med alle de implicerede parter. Så havde vi fået et læserbrev og der havde ikke været mere med det. Nu valgte vi i stedet et journalistisk statement med tegninger. Hvis man virkelig ser på tegningerne, så er projektet jo nøjagtig som en journalistisk historie, hvor du har forskellige stemmer om selvcensur og om, hvis skyld det så er. Én tegner mener, at Jyllands-Posten overdriver problemstillingen, og kalder os en flok reaktionære provokatører. Én tegner siger, at det bare er Kåre Bluitgen, der har lavet et pr-stunt. Så er der én, som siger, at det bare er noget, der foregår i en kontekst, hvor man er ude efter muslimerne. Derfor har han sat Kåre Bluitgen og Pia Kjærsgaard ind i et forbryderalbum. Nogle er mere neutrale, og så er der én, der fokuserer på kvindeundertrykkelse, og endelig én tegner, der peger på dem, der har kidnappet islam til terror.

– Det var altså ikke tænkt som en undersøgelse af, om selvcensuren er udbredt i bladtegnerkredse?

»Nej, tanken var, at hvis tilstrækkelig mange mennesker stiller sig op og siger, at de ikke ligger under for selvcensur, så kan man udvande den frygt, som nogen måtte have for at gøre det her.«

– Hvad havde været vinklen, hvis kun få havde turdet?

»Hvis 20 tegnere havde svaret, at de ikke ønskede at tegne på grund af frygt, så havde det været historien. Men sådan var det ikke.«

– Så det er en historie, som viser, at der ikke er selvcensur?

»Ja, det er helt oplagt for de tolv tegneres vedkommende.«

– Så det er en positiv historie, fordi de går ud i fællesskab og siger: Vi kan godt?

»Ja helt præcis, de tør godt.«

Juste og Rose på konfrontationskurs

Kulturredaktør Flemming Rose og chefredaktør Carsten Juste har i den seneste tid modsagt hinanden flere gange offentligt.

Om et samarbejde med den iranske avis Hamshahri om at bringe tegninger af den jødiske holocaust:

»Min avis forsøger at etablere en kontakt til den iranske avis, og vi vil bringe karikaturtegningerne den samme dag, de offentliggør dem.«
Flemming Rose ifølge CNN (Flemming Rose sagde også, at de skulle vurderes ud fra journalistiske væsentlighedskriterier, men det blev klippet fra).

»Vi kommer aldrig til at bringe de billeder i min avis.«
Carsten Juste ifølge DR Nyheder.

Om at bringe tegninger, hvor Jesus bliver gjort til grin, og hvor der er en jødestjerne på en bombe:

»Vi vil vise, at Jyllands-Posten ikke har en specielt anti-islamisk kurs.«
Flemming Rose ifølge TV 2/NYHEDERNE.

»Der er tale om gamle tegninger, og projektet er blevet skrinlagt for ikke at skabe unødig debat.«
Carsten Juste ifølge tv2.dk.

Om at fortryde, at Jyllands-Posten har bragt Muhammed-tegningerne:

»Det er klart, at hvis jeg havde vidst, at danske liv ville blive truet, som vi har set det, så ville jeg – og heller ikke nogen anden dansk chef – have trykket på knappen.«
Carsten Juste ifølge TV AVISEN.

»Nej, det er jeg ikke enig i.«
Flemming Rose ifølge DR.

*
Læs også de øvrige artikler om Muhammed-sagen i denne udgave af Journalisten: »Fra løs idé til krise«, »Kære dagbog«, »Orkanens øje«, »Slaget om ytringsfriheden«, »Europa om Muhammed-tegningerne«, »Gris på bålet«, »Nej til europæiske retningslinjer for pressen« og »Tvivl og vrede«.