Jurist: Østrigsk blasfemi-sag havde fået andet udfald i Danmark

Menneskerettighedsdomstolen har givet Østrig medhold i en sag, hvor landet har dømt en kvinde for blasfemi, fordi hun har sagt, at profeten Muhammed havde pædofile tendenser. Men en tilsvarende sag i Danmark ville falde anderledes ud, fastslår jurist
  • Foto: European Court of Human Rights
31.10.2018 · 09:09

En årelang sag fra Østrig om ytringsfrihed har vakt opsigt, fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fredag gav den østrigske stat medhold i, at det var den rigtige afgørelse, da Østrig dømte en kvinde skyldig i at nedgøre islam. Kvinden (E.S.) havde ved et seminar om islam sagt, at profeten Muhammed havde pædofile tendenser.

Afgørelsen er dog ikke direkte retningsgivende for, hvad man i Danmark kan tillade sig at sige om profeten Muhammed eller andre religiøse symboler. Det vurderer Jacob Mchangama, jurist og direktør og tænketanken Justitia.

E.S. blev nemlig dømt ud fra en blasfemiparagraf, som vi i Danmark har afskaffet.

”Dommen slår netop fast, at de enkelte stater har vide grænser for selv at regulere og skabe den rette balance mellem hensyn til forskellige rettigheder. Og i Danmark har vi helt afskaffet blasfemiparagraffen, så medmindre man vil fortolke det som racisme at kalde Muhammed pædofil – og det kan jeg ikke se, man kan – så er den slags ytringer ikke strafbare i Danmark,” siger han.

Han mener, menneskerettighedsdomstolen generelt sætter tolerancetærsklen lavere, end vi gør i Danmark, i sager om kontroversielle ytringer som blasfemi og hadsk tale. Et eksempel er, at domstolen har godkendt et forbud mod det islamiske parti Hizb ut-Tahrir i Tyskland, mens der i Danmark ikke er lovhjemmel til et forbud.

Forskel på meninger og fakta

Jurist og forskningschef ved DMJX Vibeke Borberg fremhæver, at der er forskel på at udlægge noget som en meningstilkendegivelse og som fakta.

”Retstilstanden er, at der er højt til loftet, når der er tale om meningstilkendegivelser – eksempelvis at sige: Jeg synes, islam har et middelalderligt menneskesyn. Men når man udlægger noget som facts, så skal der være et faktuelt belæg, og det siger menneskerettighedsdomstolen, at hun ikke har levet op til,” forklarer jurist og forskningschef ved DMJX Vibeke Borberg.

Sagen med kvinden E.S. startede helt tilbage i 2009, hvor hun holdt to seminarer under titlen ’Grundlæggende information om Islam’.

Her havde hun behandlet ægteskabet mellem profeten Muhammed og hans seksårige hustru Aisha – et ægteskab, der ifølge beretningerne blev fuldbyrdet, da pigen var ni. Om det sagde E.S. blandt andet, at Muhammed ”kunne lide at gøre det med børn”, og ”… en 56-årig og en seksårig – hvad kan vi kalde det andet end pædofili?”

E.S. hævdede, at hun netop henviste til fakta om Muhammeds ægteskab, og at det desuden skete i en ”livlig diskussion”, der bidrog til den offentlige debat. Men menneskerettighedsdomstolen vurderede, at hun ikke havde belæg for at konkludere, at Muhammed havde pædofile tendenser, og at hun undlod at oplyse om den historiske kontekst, der er om børneægteskaber.

”De indikerer, at hun har hugget en hæl og klippet en tå, for eksempel ved ikke at få den historiske kontekst med, og derfor kan hun ikke hævde, at hun bidrager til en seriøs offentlig debat,” siger Vibeke Borberg.

Kan påvirke international debat

I 2011 blev E.S. idømt en bøde på 480 euro ved den regionale ret i Wien. Hun bragte sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og fredag faldt dommen, som altså bakkede op om den oprindelige dom og sagde, at E.S. med sine udtalelser havde overtrådt ”de lovgivningsmæssige grænser for ytringsfrihed”.

Selv om dommen ikke får nogen umiddelbar betydning for Danmark, er Jacob Mchangama dog bekymret for påvirkningen af den internationale debat.

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04