”Den gakkede russiske vodka-klovn har til alle tider været særdeles frembrusende på de sociale medier, og suspenderingen af sin danske chef har bestemt ikke fået ham til at holde sig fra tasterne.”

Sådan hedder det i en af søndagens artikler om Oleg Tinkov på eb.dk, efter at han suspenderede Bjarne Riis som manager på cykelholdet TinkoffSaxo.

”Vodka-klovnen” er blevet en standard-henvisning til Tinkov i Ekstra Bladet, både i ledere og nyhedsartikler. Men det er langtfra den eneste hån, den russiske rigmand må lægge ryg til i danske medier i disse dage. Andre citerer kilder, der blandt andet kalder Tinkov vanvittig, og en enkelt beskylder ham sågar for at have truet sine ansatte.

Ingen steder fremgår det, at man har forsøgt at forelægge Tinkov de kritiske udtalelser. I de presseetiske regler lyder det, at man skal konfrontere den kritiserede part, når der er tale om oplysninger, der kan ”være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende”.

Har opført sig vanvittigt

Men mediejurist Vibeke Borberg, der er forskningschef ved DMJX, frikender medierne. Oleg Tinkov ligger simpelthen, som han har redt, vurderer hun.

»Når vi som jurister vurderer, om sådan nogle udtalelser ligger på den forkerte side af grænsen, så anlægger vi en helhedsvurdering og inddrager alle relevante omstændigheder. Når det handler om Tinkov, kommer det ind, at han jo har opført sig vanvittigt – sendt tweets, stået og råbt og skreget – det er det, vi kender ham for,« siger Vibeke Borberg.

Tinkovs offentlige opførsel smitter således af på grænserne for, hvornår han skal forelægges kritikken.

»Oleg Tinkov har selv åbnet alle flanker for, at man kan kalde ham vanvittig, kritisere hans ledelse og så videre. Så lige præcis når det gælder ham, er det ret begrænset, hvad der skal forelægges, medmindre det drejer sig om nye oplysninger. Havde det været en anden person – lad os sige en mindre kendt superligatræner – som blev beskyldt for en kolerisk og vanvittig ledelse bag de lukkede døre, så skulle kritikken helt klart forelægges,« siger Vibeke Borberg.

Beskyldninger ok hvis kilden er troværdig

Den mest konkrete beskyldning, der i denne forbindelse har været fremme mod Oleg Tinkov, er på dr.dk. Her beskyldes han af Dansk Cykel Unions sportschef, Lars Bonde, for at have truet sine ryttere:

"Jeg er vidende om, at der allerede sidste forår blev sendt mails rundt med trusler fra Tinkov til både medarbejdere og ryttere, hvor de blev truet med sanktioner eller konsekvenser, hvis ikke de lavede resultater, og alene den stil ligger meget langt fra, hvad vi tror på i vores del af verden," siger Lars Bonde til DR.

Men hvis Lars Bonde anses som en troværdig kilde, er det i orden at lade ham fremføre beskyldningerne – også uimodsagt.

»Her er det citat fra en kilde, så man har det privilegium som medie, at man kan referere kilder uden at komme til at hænge på det, hvis man ellers har udvist god, kildekritisk tilgang. At Tinkov skulle have truet sine medarbejdere, ligger jo sådan set bare i forlængelse af det indtryk, vi har af ham i forvejen. Og så er der så meget elastik – både i juraen og i de presseetiske regler – at det tager helheden i betragtning,« siger Vibeke Borberg.

Det, at Oleg Tinkov er udlænding, giver dog ikke frit spillerum for, hvad man kan skrive om ham. I princippet gælder de samme regler, selv om folk bor langt fra Danmark.

»Hvis I eksempelvis på Journalisten tager en sag op om Rupert Murdoch, hvor I skriver noget meget ufordelagtigt, så vil det være relevant, at I forelægger det. For det er en person, der forsøger at værne om sit omdømme og bevare en professionel facade,« vurderer Vibeke Borberg.

Hun oplever dog, at danske journalister generelt har en god fornemmelse for, hvornår de skal forelægge kritik, og Pressenævnet har også kun få kendelser på området.

Forsøgte at få kommentar

DR, som viderebragte beskyldningerne om, at Tinkov har truet sine ryttere og medarbejdere, har imidlertid forsøgt at forelægge dem for den russiske holdejer, fortæller Søren Vestergaard, journalistisk chef på DR Sporten. Det fremgår bare ikke.

»Vi forsøgte at få fat i Tinkov hele dagen for at få en kommentar til sagen generelt, og så ville vi også forelægge de her udsagn. Det tror jeg såmænd, alle sportsredaktioner har forsøgt. Det lykkedes BT om aftenen, kunne jeg se, og der smækkede han røret på, så det var nok også sket for os,« siger Vestergaard.

Han mener selv, det er en fejl, at det ikke fremgik af artiklen.

»Vi burde helt sikkert have skrevet, at vi har forsøgt at få fat på ham, for selvfølgelig skal vi forelægge direkte beskyldninger. Når det ikke blev skrevet, tror jeg, det handler om, at det fremstår som en reference til, at han højrøstet har været ud og kritisere sine ryttere.«

Det afgørende for Vestergaard omkring konfrontation er, når der refereres til konkrete handlinger, og der ikke bare er tale om meninger.

»Her er en anklage fra en person mod en anden navngiven person. Men hvis eksempelvis Troels Bech siger, at Morten Olsen har haft nogle forkerte dispositioner som landstræner, så er det ikke noget, man behøver forelægge, så er det bare hans holdning,« siger han.

Mere frimodig ved udlændinge

»Vi har jo et farverigt sprog på Ekstra Bladet, og man kan sige, at vi dagligt tester, hvor grænserne går. Jeg synes ikke, vi er gået over stregen her, men jeg kan godt forstå, man diskuterer det, for det er voldsomt,« siger sportsredaktør Allan Olsen om Tinkov-dækningen.

Han henviser ligesom Vibeke Borberg til, at Oleg Tinkov nærmest selv har inviteret til en ordkrig gennem sine tweets.

»Jeg er ret sikker på, at hvis ikke han havde været så voldsom i sit sprogbrug, så havde vores omtale også været anderledes. Vi er jo bare gået ind og har spillet på hans bane,« mener Allan Olsen.

Er man mere frimodig omkring udlændinge?

»Ja, det tror jeg. Dermed siger jeg ikke, at det er ok. Men den manglende nærhed gør, at man kan være tilbøjelig til at fyre op under gloserne,« siger Allan Olsen, der ligesom DR også har forsøgt at få Tinkovs kommentarer til sagen og kritikken generelt.

Balancerer på kanten

Allan Olsen har selv kaldt Tinkov for vodkaklovn i en klumme, men betegnelsen er også blevet brugt i egentlige nyhedsartikler omkring sagen. Og her erkender Allan Olsen, at de stærke, meningsladede beskrivelser kan være problematiske.

»Det skal man i hvert fald passe på med i regulære nyheds- og baggrundshistorier. Det vinkler jo næsten historien på forhånd. Normalt er vi er meget påpasselige med at holde øgenavne og kaldenavne ude af vores journalistiske artikler, men her har det så været brugt med den begrundelse, at han selv er heftigt ude. Men det er noget, vi skal tænke over i fremtiden – også i forhold til Tinkov.«

Gik I over kanten der?

Nej, men jeg vil sige, at vi var oppe og balancere på den,« siger Allan Olsen.

Tinkov har tweetet

Oleg Tinkov har selv – i et kort tweet i går onsdag – forholdt sig til de danske mediers dækning af forløbet. Her skriver han:

"Danish media is more than Denmark itself 🙂 Why are you so tabloid bondage? there is an official statement on @tinkoff_saxo"

Journalisten har tweetet til ham og spurgt, om han ønsker at udtale sig.