search

Julenissen og nyhedskriterierne

Hvad skal man med nyhedskriterier i december? Bare der er masser af nisser. 

Hvad skal man med nyhedskriterier i december? Bare der er masser af nisser. 

I går aftes gik min Facebook amok med kommentarer under og efter, at TV 2 viste det helt fantastiske dobbeltinterview med præsten fra Løkken, der har hængt en nisse op i en galge, og en mand, der har hevet nissen ned fra galgen for at tage den hjem på sit loft og give den noget risengrød.

Men religionskrigen således bølger i det nordjyske, foreslår Niels Overgaard så på Facebook, at man samler ind til en bårebuket til TV 2. (OBS, du skal som sædvanligt være medlem af Facebook for at komme ind på det link)

Han skriver: " I anledning af, at TV2/Nyhederne har opgivet relevans som nyhedskriterium, synes jeg, at vi skal sende den ordentligt afsted." Pengene er allerede begyndt at tikke ind.

Men jeg må sige, at indslaget om den nisseudklædte djævel har så høj grad af identifikation, at jeg ikke giver et tilskud til en bårebuket til TV 2's nyhedskriterier i denne omgang. Identifikationen gør, at vi får en god snak om nisser, satan og Jesus her op til jul. Og det er i høj grad relevant.

Til gengæld kan jeg så undre mig over – nu vi er ved nyhedskriterier og relevans – at DR ikke viser Tom Heinemann sublime dokumentar om, hvordan mikrolån ruinerer kvinder og deres familier i lande som Bangladesh. Mens debatten om mikrolånene bølger i blandt andet Wall Street Journal  og en masse medier i de berørte lande, ved vi ingenting. Og nu må Tom da have gjort sig fortjent til at blive vist i DR. Også selv om nyhedskriterierne pt. er sat til side for julehygge, blamsefi og gudsbespyttelse. (Beklager, men det hedder det hjemme hos os)

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen