Danske journalister er i lommen på store firmaer, der overøser dem med julegaver. Det viser JOURNALISTENs research. Sådan da …

Vinklen var skarp, historien lå til højrebenet. Man tager bare knoglen, ringer lidt rundt – så sidder den sylespids i skabet.
Optimismen var stor hos JOURNALISTENs benhårde researchteam en mandag tæt på julemånedens første dag:
Danske journalister er i storkapitalens lomme – de svælger i gaver, der skal få dem til at omtale firmaerne positivt.
"Den slags gør vi slet ikke. Vi giver en kop kaffe eller en øl, hvis journalisterne kommer på besøg," siger Poul Guldborg, informationschef for Dansk Supermarked.
Manden, der taler, er selv journalist. Guldborg får sin hyre for at tage konflikten ud af hvad som helst, der nævnes i samme sætning som Dansk Supermarked. Han kan snakke kogalskaben ud af et hvilket som helst døende kreatur i en dansk køledisk.
Vi var for alvor på sporet – og det var varmt. Skoldhedt faktisk, som en kop chokolade. Apropos! Toms chokoladefabrikker! Om noget en institution i den danske jul. Toms guldkarameller. Guldbarren. Posen med Twist. Og ja – den holder:
"Vi sender hvert år en gaveæske chokolade til gamle forbindelser i pressen, der står på en liste med navne, vi har samarbejdet med i 100 år".
Sådan! Ordene kommer fra ‘afløseren for den administrerende', der ikke ønsker sit navn nævnt. Det forstår vi godt. Også selv om den næste sætning stritter lidt i forhold til vinklen.
"Men de unge journalister siger nej tak. De siger, de ikke må tage imod noget. Sidste år sagde vi, at så kunne de da dele ud af chokoladen på redaktionen, men det må de heller ikke, siger de."
Den slags citater kan man klippe sig ud af. Det er kun en dårlig journalist, der lader sig slå ud af kurs, bare fordi virkeligheden opfører sig underligt. Den efterfølgende sætning fra ‘afløseren for den administrerende' på Toms, som blev sagt mens røret dykkede mod telefonen, forekommer da heller ikke troværdig.
"Nogen vil slet ikke have gaver. Jeg er faktisk målløs."

Akvavit og julelys
B & O, Arla, Merrild kaffe, Gevalia kaffe, Tipstjenesten, Lego, Danish Crown … alle nægter de at forsøge at købe journalister med gaver. De giver ingenting. Intet! Nærigrøve. Hvad pokker er det for en verden. Det er søreme ikke nemt at være afslørende journalist.
Og så kommer gennembruddet. Morale: Man skal bare blive ved og ved. Vibeke Susanne Christensen, marketingchef hos De Danske Spritfabrikker:
"Vi sidder lige netop og kigger på det nu. Tidligere har vi sendt vores juleakvavit til de 5-10 journalister, der står os nærmest, men …".
Vi afbryder lige marketingchefen. Hvis man klipper hende lige før ‘men', så holder historien.
Stram rubrikken! Skaf et billede af hovedcasen. Nu rykker vi. Det her er bedre end dokumentar på DR og TV 2 tilsammen. Vi smider marketingchefens opfølgning i papirkurven. Den lød sådan her:
"… det er en svær balancegang. Vores kommunikationsbureau, Bergsøe 4, mener, det måske kan virke anmassende. Og så gør vi det ikke."
(Husk: Ovenstående citat skal endelig ikke med i den endelige version.)
Magasinpressen, der må – også – være noget. De svælger i receptioner og tjenester og gentjenester. Og ganske rigtigt. Allerede inden 1. december har redaktionschefen på Bo Bedre fået en gave. Et kalenderlys.
"Et kalenderlys og nogle julekort for at være helt nøjagtig," siger Mette Jakobsen. Hun er ikke imponeret:
"Faktisk får vi alt for få julegaver herinde," siger Mette Jakobsen med en snert af ironi.
En udtalelse, der viser, at hun – og sikkert mange andre – er meget modtagelige. Vi er tæt på.
Men både giver og modtager er klar over, at JOURNALISTEN er ude i et kritisk ærinde. Det er svære odds at afsløre folk, der ikke vil afsløres. Hvordan gør de på tv? Måske man skulle overveje en rekonstruktion. Eller en gammel skoleveninde til en journalist på Ekstra Bladet, der vist har set noget.
Engang.

Gloende spor
Albani taler lige ned i spalten. Det fynske bryggeri sender 24 juleøl af to forskellige slags ud til kunder og "enkelte journalister".
Sporet er igen gloende. Snart har vi guf nok til at ringe til en ekspert, som lige skal fodres med det, vi gerne vil citere ham for.
Nu falder afsløringerne tæt:
Danske Slagterier sender en kalender ud med svinekødsopskrifter på! Tivoli sender julekort ud! Pladeselskabet Universal sendte sidste år en ikke særlig køn cd-holder ud til udvalgte journalister!
Og det store vinfirma Kjær & Sommerfeldt:
"Vi inviterer nok den faste gruppe af vinskribenter på de store dagblade ind til lidt god vin og nogle flasker. Og dem, der ikke kan komme, sender vi flaskerne til."
Sådan! Og Carlsberg. Det hæderkronede danske nationalikon.
"Vi sender en kasse øl ud til journalister, jeg har haft samarbejde med gennem årene. 30-40 kasser i alt," fortæller koncerninformationschef Margrethe Skov.
– Aha, og hvad er så jeres intentioner med at overdænge journalister med gratis øl?
"Altså, helt ærligt. Tror du selv, at journalisterne begynder at skrive positivt om Carlsberg, fordi de får en kasse øl?"
– Mnjøh …
Nu gælder det om at holde hende fast! Hun sidder i skrue-tvingen.
Nu ved jeg ikke, hvor mange I er på JOURNALISTEN, hvis jeg skulle sende jer en kasse & "
– Vi er fem!