JP/Politikens Hus var cookie-topscorer - nu skruer de ned

JP/Politikens Hus dropper mere end 200 samarbejdspartnere for at beskytte brugerne bedre på nettet. ”Hele diskussionen om GDPR har været et wakeupcall for os alle sammen,” siger direktør. En stikprøve viser, at JP/Politikens Hus efterlod flere cookies end konkurrenterne
  • Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
25.05.2018 · 08:58

Hvis du besøgte Jyllands-Postens hjemmeside i forrige uge og læste en artikel, så ville der i gennemsnit blive gemt 108 cookies på din computer. Hvis du gjorde det samme på Ekstra Bladets hjemmeside, blev der efterladt 78 cookies, og Politikens hjemmeside efterlod 77.

Det viser en stikprøve, som journalistisk lektor på SDU, Filip Wallberg, har lavet.

Dermed lå JP/Politikens Hus' tre medier klart i front i den danske mediebranche, når det kommer til at lægge cookies på brugernes computere. Filip Wallbergs stikprøve omfattede seks medier, og JP/Politikens Hus indtog både første-, anden- og tredjepladsen på antal cookies.

På fjerdepladsen kom BT med 75 cookies, og herefter er et markant spring ned til Berlingske med 34 cookies i gennemsnit per besøg. TV 2 lagde kun 26, og DR 17.

En cookie er en fil, som lagrer oplysninger om brugernes adfærd på nettet. Tredjepartscookies sender disse oplysninger videre fra den hjemmeside, du besøger, til andre.

Dropper mere end 200 samarbejdspartnere

Cookies og persondata på nettet er blevet aktuelt, fordi EU’s nye databeskyttelsesforordning (GDPR) træder i kraft i dag, fredag.

Og JP/Politikens Hus har da også brugt GDPR som anledning til at få ryddet op.

Digital direktør i JP/Politikens Hus Søren Svendsen understreger, at selve antallet af cookies ikke siger så meget i sig selv. Men han kan godt forstå, hvis brugerne synes, at eksempelvis 108 cookies for at læse én artikel ser ud af meget.

”Det er jo derfor, vi bruger denne anledning til at rydde op i vores annoncesystem,” siger Søren Svendsen til Journalisten.

JP/Politikens Hus dropper mere end 200 samarbejdspartnere på det digitale annonceområde. Det betyder, at færre cookies vil blive lagt på brugernes computere, og færre af brugernes oplysninger vil blive sendt videre i det store digitale økosystem.

”Over årene har den digitale annonceøkonomi fostret en jungle af teknologi- og dataaktører, der har placeret sig som et filter mellem annonceindkøberne og medierne i en uigennemsigtig værdikæde. Databeskyttelsesforordningen gør op med det uregulerede økosystem, hvor omfattende profilering af brugerne og målretning af annoncer er sket uden brugernes samtykke,” oplyser koncerndirektør i JP/Politikens Hus Dorthe Bjerregaard-Knudsen i en mail.

Ifølge JP/Politikens Hus vil det ikke kun være en stor fordel for brugerne, at man rydder op. Det vil også være en fordel for annoncørerne, fordi det skaber ”bedre muligheder for de tilbageværende og særligt udvalgte partneres placering af annoncer i koncernens trygge og kvalitetssikrede rammer”, lyder det.

Skuffende, at det først sker nu

Filip Wallberg, journalistisk lektor ved SDU, hilser JP/Politikens Hus’ beslutning velkommen.

”Det er da fantastisk. Den stikprøve, jeg lavede, viste jo med al tydelighed, at især JP/Politikens Hus havde brug for at få ryddet op. Det er godt, men det er selvfølgelig lidt skuffende, at det først er, når de står med en pistol for panden, at det sker. Hvorfor sker det her først nu?” spørger han.

Søren Svendsen, digital direktør i JP/Politikens Hus, svarer:

”Hele diskussionen om GDPR har været et wakeupcall for os alle sammen. Vi har selvfølgelig haft diskussionerne, men vi laver jo vores medier på blandt andet annonceindtjening, og derfor er vi gået forsigtigt frem.”

Lektor kritiserer ”diarrélignende” cookie-lister

GDPR stiller en række krav til virksomheders beskyttelse af persondata, herunder hvordan man bruger cookies og overvåger brugernes adfærd på hjemmesider. Reglerne gælder for alle EU-borgere. Og den ”pistol for panden”, som Filip Wallberg henviser til, er reglernes nye bødestraffe. Her åbnes op for bøder på helt op til fire procent af en virksomheds samlede omsætning i de groveste krænkelsessager.

GDPR kræver også, at hjemmesider skal give brugerne indsigt i, hvilke cookies der bliver sat. Men her har GDPR ikke nødvendigvis ført til en mere brugervenlig oplevelse, selv om det var meningen, vurderer Filip Wallberg.

Mange virksomheder, herunder også medier, bruger værktøjer, som autogenererer lange lister over samtlige cookies, man kan risikere at møde i sin færden på hjemmesiden. Filip Wallberg kalder disse lange lister for ”nærmest diarrélignende og umulige at forholde sig til”.

En simpel liste giver ikke nok information til, at brugerne kan træffe et kvalificeret valg, om de ønsker at besøge hjemmesiden eller ej, mener han.

”Sådan en liste giver intet indtryk af, hvor meget det enkelte medie faktisk bruger cookies, eller hvilke cookies de bruger mest. Det er lister med alle cookies, som potentielt kan ende på din computer ved et besøg,” siger Filip Wallberg.

Flere cookies hos gratisterne

I SDU’s stikprøve på de seks medier har Filip Wallberg i alt gennemgået 150 tilfældigt udvalgte artikler på jp.dk, ekstrabladet.dk, politiken.dk, bt.dk, b.dk, tv2.dk og dr.dk. Artiklerne er publiceret de første tre dage i uge 19, og Filip Wallberg har registreret alle cookies, som blev sat ved læsning af de 150 artikler.

Et andet interessant resultat af stikprøven var, at der efterlades langt flere cookies hos de brugere, som læser gratis artikler, end hos abonnenterne. Det har ifølge Filip Wallberg den naturlige forklaring, at gratisterne ”betaler med deres data” i den forstand, at der foregår mere målrettet annoncering over for dem. Abonnenterne betaler på anden vis og er derfor mindre eksponerede over for annoncer.

Opdateret klokken 9.16: Digital direktør Søren Svendsen tilføjet.

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10