JP-terror forbindes til al-Qaeda

De tre anholdte, der mistænkes for at planlægge et terrorangreb på JP/Politikens Hus, sættes nu i forbindelse med en britisk gren af Al Qaeda-netværket.

De tre anholdte, der mistænkes for at planlægge et terrorangreb på JP/Politikens Hus, sættes nu i forbindelse med en britisk gren af Al Qaeda-netværket.

Det er avisen The Daily Telegraph, der bringer de nye oplysninger med henvisning til en britisk efterretnings-kilde. Ifølge denne sættes de tre anholdte i forbindelse med to mænd i Derby, der er del af et britisk al-Qaeda-netværk ledet af Ilyas Kashmiri – ifølge avisen en af verdens mest eftersøgte mænd.

Det menes dog ikke, at de tre anholdte har fået egentlig operationel hjælp fra England til planlægningen af angrebet.

Ifølge avisen stod de to mænd i Derby i forbindelse med en nordafrikansk forretningsmand – kaldet 'Farid' – bosiddende i Sverige, der angiveligt skulle færdes i samme cirkler som de tre terror-anholdte. Derby-gruppen spillede en rolle, da amerikaneren David Coleman Headley i 2009 planlagde et terror-angreb mod JP, hvilket han erkendte efter at være blevet anholdt i USA i oktober 2009.
Farid har angiveligt været overvåget i længere tid af den svenske sikkerhedstjeneste, og herigennem har man fået færten af planlægningen af det angreb, som altså blev forpurret med anholdelserne i december.

0 Kommentarer