Jyllands-Postens medarbejdere får mulighed for frivillige fratrædelser i den store fyringsrunde, der lige nu rammer JP/Politikens Hus.

I går vedtog medarbejderne en aftale, som tillidsfolkene har forhandlet med ledelsen. Det fortæller tillidsrepræsentant Maria Dalhoff til Journalisten.

»Det var et væsentligt krav fra medarbejderne, at vi fik mulighed for frivillige fratrædelser. Derfor er det selvfølgelig meget tilfredsstillende, at vi får det honoreret,« siger hun.

En frivillig fratrædelse betyder, at en medarbejder tilbyder at forlade arbejdspladsen frivilligt for at spare en kollega for en fyring.

Ledelsen har skiftet mening

Ledelsen har meldt ud, at Jyllands-Posten forventer at nedlægge cirka 30 stillinger. Chefredaktør Jørn Mikkelsen afviste ellers frivillige fratrædelser over for Journalisten i sidste uge:

»Det har vi tidligere praktiseret, men denne gang vil vi ikke gøre det. Erfaringerne har simpelthen ikke været gode nok. Frivillige fratrædelser er jo bundet op på, at ledelsen skal kunne sige nej til folk, der ønsker en frivillig fratrædelse. Og det skaber meget dårligt stemning. Både for dem, der får et nej, og dem, der ikke får nej. Vores erfaring var også sidst, at der ikke var ret mange, der meldte sig,« sagde han.

Men på medarbejdermødet samme dag blev tillidsfolkene sendt tilbage til ledelsen med et klart krav om, at der skulle forhandles om frivillige fratrædelser. Det er nu lykkedes.

Jyllands-Postens aftale minder om Politikens. Der er fuld løn under opsigelsesperioden, men denne løn stopper, hvis medarbejderen i løbet af perioden får job på et konkurrerende landsdækkende medie. På Politiken er medarbejderne fritstillet straks, men på Jyllands-Posten skal de stå til rådighed i op til syv arbejdsdage, før de er fritstillet.

Her adskiller Jyllands-Postens aftale sig fra den på Ekstra Bladet, hvor medarbejderne skal arbejde i to til fem måneder af deres opsigelsesperiode, afhængigt af anciennitet.

Kortere varsel, hvis arbejdstider laves om

Maria Dalhoff understreger, at det ikke er sikkert, at alle medarbejdere, som får en frivillig fratrædelse, faktisk vil blive bedt om at arbejde alle syv dage.

»Ledelsen har pointeret, at det ikke nødvendigvis er alle, der skal. Det kommer an på, hvordan den kommende rokade falder ud.«

Prisen for at få de frivillige fratrædelser er, at medarbejderne har accepteret midlertidigt at miste den såkaldte ”varslingspakke”.

Varslingspakken betyder, at medarbejdere, hvis de får omlagt deres arbejdstid markant, har krav på et varsel, der er lige så langt, som hvis de blev opsagt.

Ledelsen har givet garantier

Frem til 1. oktober er varslingspakken sat ud af kraft. Det betyder, at ledelsen med kort varsel kan ændre medarbejdernes arbejdstider. Dette var vigtigt for ledelsen, så den lettere kan gennemføre den rokade, der er nødvendig efter fyringsrunden.

»Når man siger farvel til 20 mennesker, så skal noget laves om. Ledelsen har ønsket det her for at få mulighed for at finde nogle andre arbejdsprocesser,« forklarer Maria Dalhoff.

Hun understreger, at medarbejderne er blevet garanteret, at ledelsen vil vise hensyn, når de lægger arbejdstiderne om.

»Det værste, vi har hørt, er at nogen går fra 12 til 9 timers vagter, og altså fra tre til fire arbejdsdage om ugen.«

Efter 1. oktober gælder varslingspakken igen normalt.

Vi ved stadig ikke, hvad ledelsen vil

Maria Dalhoff understreger dog, at medarbejderne stadig savner svar fra ledelsen.

»Stemningen er frustreret blandt medarbejderne. Vi ved stadig ikke, hvad ledelsen vil med avisen. Vi har haft rigtig mange omlægninger de seneste år, og de har ikke givet os vind i sejlene. Der er et enormt behov for, at ledelsen kommer med en plan, der virker.«

Forhandlingerne fortsætter på Jyllands-Posten. Nu handler det for tillidsfolkene om at finde alternative besparelser, så man kan nedbringe antallet af stillinger, der skal nedlægges.

Jyllands-Postens medarbejdere skal senest søge om en frivillig fratrædelse 22. august. På Politiken og Ekstra Bladet er fristen 23. august.