Danmarks største avissucces bader sig ikke i succes for tiden. Oplagstallene har det ganske vist fortsat godt, men Jyllands-Posten er blevet ramt hårdt af det faldende annoncemarked.
I perioden april til og med august er avisens annoncesalg faldet med 50 mio. kr., sammenlignet med samme periode sidste år. De svigtende annonceindtægter er hovedårsagen til, at Jyllands-Posten kan notere sig et underskud på 31 mio. kr. i de fem første måneder af avisens regnskabsår. De røde tal fremgår af interne regnskabspapirer, som Børsen er kommet i besiddelse af.
Jyllands-Posten er derfor gået i gang med en spareplan, som skal få omkostningerne ned. På redaktionen skal der findes besparelser på omkring 15 mio. kr. Og det skal primært ske ved fratrædelser.
I sidste uge meldte 40 journalister sig som interesserede i at få en fratrædelsesordning. Det er overraskende mange og langt flere, end der er brug for. Omvendt peger flere på, at det ikke er overraskende, fordi en trivselsundersøgelse på JP for nogle år siden viste, at halvdelen af medarbejderne ville sige op, hvis de fik tilbudt et andet attraktivt job, eller hvis de havde ubegrænsede økonomiske muligheder. Forhandlingerne om fratrædelserne var i gang ved JOURNALISTENs deadline, og det vides ikke, hvor mange journalister der forlader avisen. Ledelsen har vetoret i forhandlingerne.

150 færre ansatte
Fratrædelsesordningerne er på niveau med dem, der netop er forhandlet igennem på B.T. Størrelsen på fratrædelsesgodtgørelsen er afhængig af alder og anciennitet: Det maksimale en journalist kan opnå er ni måneders opsigelse med løn plus en godtgørelse på 18 måneders løn. Det kan altså let koste avisen en million at komme af med en journalist.
Jyllands-Posten har netop brugt 40 mio. kr. til fratrædelsesordninger til 36 typografer.
Jørgen Ejbøl skønner ifølge Børsen, at der vil være 150 færre stillinger på avisen, når året er omme. Alene antallet af grafikere vil være faldet fra 110 til 27. Mandskabsreduktionen skyldes overvejende indførelsen af ny teknik og i mindre grad de faldende annonceindtægter.
Den ny teknik giver også en rationaliseringsgevinst i redaktionssekretariatet. Flere redaktionssekretærer er for nylig blevet skrivende, og redaktionssekretærerne laver nu flere sider pr. mand.
Det er ikke kun lønudgifter, avisen er i gang med at få ned, der er også fokus på redaktionens øvrige omkostninger. Rejsebudgettet er kraftigt beskåret, flere planlagte reportageture er blevet aflyst og journalisterne skal nu tage tog i stedet for flyver til København.
Spareplanen på Jyllands-Posten gennemføres på et tidspunkt, hvor også de to andre store bladhuse, Politikens Hus og Det Berlingske Hus, er i gang med at få deres omkostninger ned. Hele avisbranchen er ramt af annoncenedgang. På B.T. har man netop været igennem en alvorlig sparerunde på grund af et underskud på 40 mio. kr. – her fik 14 journalister fratrædelsesordninger. I Politikens Hus er der indført ansættelsesstop og samtidig skal Politiken og Ekstra Bladet til sammen finde 40 mio. kr. i besparelser på næste års budget.