Den 1. maj skærer Jylland-Posten betragteligt ned på antallet af medlemmer af redaktionsledelsen. Ifølge intern oversigt, som Journalisten.dk er i besiddelse af, bliver Pierre Collignon chef for nyhedsdækningen på print og net.
Morgenavisen Jyllands-Posten gennemfører den 1. maj en omfattende ændring af redaktionsledelsen, erfarer Journalisten.dk. Antallet af medlemmer reduceres fra 13 til 5 (foruden de tre chefredaktører). De hidtidige redaktionschefer, som ryger ud af redaktionsledelsen, fortsætter dog som journalistiske chefer eller fagredaktører for deres faste områder. De tillægges samtidig ansvaret for at producere til både net og print.
Organisationsændringen præsenteres på to orienteringsmøder den 7. og 8. april i henholdsvis København og Viby, men af et internt organisationsdiagram fremgår det, at Pierre Collignon bliver chef for den samlede såkaldte "hvide" nyhedsdækning på print og net. Han tillægges personale- og budgetansvar for alle nyhedsredaktioner på "hvid" avis og får under sig blandt andet udlandsredaktør Jette Elbæk Maressa og kulturredaktør Flemming Rose.
Den lyserøde del af avisen fortsætter med at have Steen Rosenbak som erhvervsredaktør. Til gengæld bliver Jonas Kuld Rathje printchef og får ansvaret for redaktionssekretariatet, magasiner, foto og grafik. De to resterende i den ny redaktionsledelse er Jørgen Schultz Nielsen, der fortsætter som netredaktør, og Jens Kaiser, der fortsætter som Århus-redaktør – herunder også Århus/24timer, net og magasin.
Ansvarshavende chefredaktør Carsten Juste nedtoner dog betydningen af den ny organisation.
»Det er ikke nogen stor manøvre. Det her handler jo meget om at lave en redaktionsledelse, som matcher virkeligheden. Og virkeligheden er nettet og nettjenester og aktiviteter på nettet. Det er derfor, vi ændrer redaktionsledelsen,« siger Carsten Juste til Journalisten.dk.
Han understreger, at det desuden handler om at sikre »en mere effektiv ledelse«.
»Vi laver en mere strømlinet – mere moderne – organisation. Og hele sigtet er at indrette os mest hensigtsmæssigt ledelsesmæssigt i forhold til nettet og de stadig flere platforme, vi skal forsyne,« siger Juste, der håber, det kan give mere enkle og gennemsigtige beslutningsgange.
Internt på JP har meldingen været, at chefredaktionen ønsker »at gennembryde murene omkring de traditionelle reservater for at skabe større fleksibilitet – såvel mellem redaktionerne indbyrdes som mellem net og print«.
Carsten Juste gør dog klart, at det ikke indebærer, at alle journalister på Jyllands-Posten skal til at arbejde både på print og net, hvilket i stigende grad er intentionen i Det Berlingske Officin.
»Vi tror på den model, at man har folk ansat særskilt til nettet – for så kan du meget bedre indrette produktionen og netredaktionen efter nettets præmisser,« siger Carsten Juste til Journalisten.dk.
Han fremhæver samtidig, at det hidtil har vist sig at være en ganske god ide.
»Vi har faktisk en vis succes med vores netsatsninger. Det handler om at bevare noget konkurrence mellem papir og print. Og det har vi fået gunstige resultater af.«
Med den ny struktur og organisation for Jyllands-Posten ønsker chefredaktionen desuden at udbygge planerne for projektet "Den planlagte Avis". Det betyder, at indholdet til den trykte avis i endnu højere grad planlægges i god tid.
»Det vil vi nu sætte mere i system.«
Ændringerne på JP indebærer ikke umiddelbart fyringer af journalistiske medarbejdere.
»Vi kan godt se, at der i januar og februar og sandsynligvis også i marts har været en vis afmatning på annoncemarkedet. Og det vil vi naturligvis også reagere på. Men det er nogle løbende justeringer, vi foretager år efter år. Jyllands-Posten har i de senere år sparet ganske betydelige beløb. Det er efterhånden en rutine her i huset. Sidste år sparede vi et to-cifret millionbeløb ved rationaliseringer og omlægninger af produktioner. Det regner vi også med i år. Men den ny redaktionsledelse og projektet med Den planlagte Avis handler om redaktionel udvikling,« siger Carsten Juste, der dog erkender, at den »egentlige motor« bag ændringerne er det oplagsfald, som har ramt dagbladene.
»Det er derfor, vi forsøger at ændre arbejdsgange og gøre det hele bedre. Men JP-medier er altså størst på nettet blandt de betalte morgenaviser – hvis man medregner Jp.dk, Epn.dk og Fpn.dk. Så hovedpointen er, at det går fremragende på nettet. Og derfor ligger vi ikke og raller under skrivebordet af fortvivlelse over vores oplagsfald. Nettet begynder også at give penge,« siger Carsten Juste, der dog erkender, at det langtfra endnu kan opveje de indtægtstab, man i disse år har på de trykte udgivelser. Og det vil heller ikke ske i de nærmeste år.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Søren Rasmussen
Tak for dit svar. Jeg er stort set enige med dine økonomiske anskuelser af sagen. Set fra Jyllands-Postens side burde fusionen ikke være fundet sted. Imidlertid var ønsket på dagværende tidspunkt at skabe et slagkraftig mediekoncern, som ville have økonomiske muskler til at bl.a. at købe TV2. Udviklingen har imidlertid trukket i en anden retning.
Jeg er overordentlig spændt på at se udviklingen i mediedanmark de næste 5-10 år. Jeg tror, at det afgørende er at få succes på net-delen (okay, det sagde jeg også for 15 år siden). Jyllands-Posten og Politiken er næsten lige stærke på nettet, mens Berlingske Tidende halter bagefter. Imidlertid er udviklingen på nettet begyndt at vende og Berlingske Tidende "bider" snart både Jp.dk og Politiken i haserne. Efter min bedste overbevisning må det være forhold, som den nye "reducerede" ledelse må tage yderst alvorligt.
@Søren Kjær Vestergaard
Jyllands-Posten er en af de meget få danske aviser, der ikke er i dyb krise. Deres print-udgave er en glimrende forretning med et tre-cifret millionoverskud. Deres problem er, at de har været dumme nok til at fusionere med to aviser, der er midt i en dødskamp. Nemlig Tøger Seidenfadens menighedsblad for de sidste dages hellige samt BTs nye copycat, Ekstra Bladet, der tror, at de kan vende udviklingen ved at give side 9-pigen tøj på og iøvrigt tie, hvor andre tør.
Derfor ville Jyllands-Postens fond ikke afgive magten (formandsposten) i bestyrelsen for JP/Politikens Hus, og slet ikke til en verdensfjern Goethe-ekspert og professor, men denne situation er i længden uholdbar i en 50/50-fusion. Hvordan jyderne vil komme ud af denne klemme, ved jeg ikke, men jeg forstår godt, at de mener, at når man betaler for musikken, så har man også lov at bestemme, hvad der skal spilles.
@Søren Ramussen
Siden hvornår er Villy Søvndal blevet et "sandhedsvidne" for liberale fritænkere ?
Jeg glæder mig blot over, at Jyllands-Posten har fået en ny ledelse. Jeg håber for dem, at den er stærk og visionær, for de nye medietider levner ikke plads til dem som "nøler". Det må give bekymring hos JP, at jp.dk netop er rykket ned på Page Rank 5/10 fra 6/10 - deres nærmeste konkurrenter har alle 6/10.
Morten Lund fortalte (med en vis frustration) i sin blog forleden, at udfordringerne for fremtidens medier er enorme:
http://mortenlund.wordpress.com/2008/02/03/enough-bullshit/
Som Villy Søvndal senest har sagt det, så var Muhammed-tegningerne nødvendige. De skabte nemlig en nødvendig debat om, hvor vigtig ytringsfriheden er. Den er ikke blot en af de største og vigtigste menneskerettigheder, men også selve fundamentet for demokratiet. Og iøvrigt også for ytringsfriheden. Uden ytringsfrihed ingen religionsfrihed.
Der er grund til at rose Jyllands-Posten og Flemming Rose for at starte denne meget vigtige debat, der jo ikke blot har afsløret islamisterne, som de fascister de er, men også, at de har mange medløbere i deres krav om at religiøse følelser står over både menneskerettighederne og demokratiet, som bl.a. Tøger Seidenfaden og Uffe Ellemann-Jensen er skræmmende eksempler på.
Da Naser Kader sidste år var i USA - hvor et islamist-kritisk interview med ham blev stoppet - udtaltehan, at USA trænger til en Muhammed-krise. Og det har han ganske ret i.
Der kommer ofte noget godt ud af "ulykker", men af den grund skal vi ikke bevidst skyde os selv i foden. Mine studier i New York viste mig et nuanceret billede af "the outcome" af 9/11. Byen fik i en periode et godt sammenhold. Imidlertid slog det mig, at flere amerikanere mener, at det er den amerikanske regering, som selv stod bag terroranslaget i New York. Det lyder absurd i vores danske øre, men det amerikanske samfund er både fantastisk og grænseoverskridende, og 73 % af amerikanerne mener, at de lever i en paranormal verden. Jo, tak for kaffe.
Jeg mener ikke, at Jyllands-Posten burde have publiceret Muhammed tegningerne. Jeg anerkender, at avisen har og har haft deres argumenter for at gøre, som de har gjort. Jyllands-Posten/Politikens Hus er et markant medie, som man næsten skal være tidligere udenrigsminister for at turde lægge sig ud med. Hvad redaktionsledelsen i dette mediehus beslutter, har stor betydning for mange danskere og det danske samfund. "Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget". Dette er denne sætning, som vi mennesker bruger for at komme videre. Både 9/11 og Muhammed tegningerne har skabt polarisering i den vestlige verden med det resultat, at vi bruger en stor del af vores tid på "interne salgsmål" Og i mens vi slos i vores egen "andedem" sørger Kina og Indien for at indtage verdensmarkedet. Det skaber fattigdom for kommende generationer af europæere... med hvilket formål ?
Flere