Den 1. maj skærer Jylland-Posten betragteligt ned på antallet af medlemmer af redaktionsledelsen. Ifølge intern oversigt, som Journalisten.dk er i besiddelse af, bliver Pierre Collignon chef for nyhedsdækningen på print og net.

Morgenavisen Jyllands-Posten gennemfører den 1. maj en omfattende ændring af redaktionsledelsen, erfarer Journalisten.dk. Antallet af medlemmer reduceres fra 13 til 5 (foruden de tre chefredaktører). De hidtidige redaktionschefer, som ryger ud af redaktionsledelsen, fortsætter dog som journalistiske chefer eller fagredaktører for deres faste områder. De tillægges samtidig ansvaret for at producere til både net og print.

Organisationsændringen præsenteres på to orienteringsmøder den 7. og 8. april i henholdsvis København og Viby, men af et internt organisationsdiagram fremgår det, at Pierre Collignon bliver chef for den samlede såkaldte "hvide" nyhedsdækning på print og net. Han tillægges personale- og budgetansvar for alle nyhedsredaktioner på "hvid" avis og får under sig blandt andet udlandsredaktør Jette Elbæk Maressa og kulturredaktør Flemming Rose.

Den lyserøde del af avisen fortsætter med at have Steen Rosenbak som erhvervsredaktør. Til gengæld bliver Jonas Kuld Rathje printchef og får ansvaret for redaktionssekretariatet, magasiner, foto og grafik. De to resterende i den ny redaktionsledelse er Jørgen Schultz Nielsen, der fortsætter som netredaktør, og Jens Kaiser, der fortsætter som Århus-redaktør – herunder også Århus/24timer, net og magasin.

Ansvarshavende chefredaktør Carsten Juste nedtoner dog betydningen af den ny organisation.
»Det er ikke nogen stor manøvre. Det her handler jo meget om at lave en redaktionsledelse, som matcher virkeligheden. Og virkeligheden er nettet og nettjenester og aktiviteter på nettet. Det er derfor, vi ændrer redaktionsledelsen,« siger Carsten Juste til Journalisten.dk.
Han understreger, at det desuden handler om at sikre »en mere effektiv ledelse«.
»Vi laver en mere strømlinet – mere moderne – organisation. Og hele sigtet er at indrette os mest hensigtsmæssigt ledelsesmæssigt i forhold til nettet og de stadig flere platforme, vi skal forsyne,« siger Juste, der håber, det kan give mere enkle og gennemsigtige beslutningsgange.

Internt på JP har meldingen været, at chefredaktionen ønsker »at gennembryde murene omkring de traditionelle reservater for at skabe større fleksibilitet – såvel mellem redaktionerne indbyrdes som mellem net og print«.
Carsten Juste gør dog klart, at det ikke indebærer, at alle journalister på Jyllands-Posten skal til at arbejde både på print og net, hvilket i stigende grad er intentionen i Det Berlingske Officin.
»Vi tror på den model, at man har folk ansat særskilt til nettet – for så kan du meget bedre indrette produktionen og netredaktionen efter nettets præmisser,« siger Carsten Juste til Journalisten.dk.
Han fremhæver samtidig, at det hidtil har vist sig at være en ganske god ide.
»Vi har faktisk en vis succes med vores netsatsninger. Det handler om at bevare noget konkurrence mellem papir og print. Og det har vi fået gunstige resultater af.«

Med den ny struktur og organisation for Jyllands-Posten ønsker chefredaktionen desuden at udbygge planerne for projektet "Den planlagte Avis". Det betyder, at indholdet til den trykte avis i endnu højere grad planlægges i god tid.
»Det vil vi nu sætte mere i system.«

Ændringerne på JP indebærer ikke umiddelbart fyringer af journalistiske medarbejdere.
»Vi kan godt se, at der i januar og februar og sandsynligvis også i marts har været en vis afmatning på annoncemarkedet. Og det vil vi naturligvis også reagere på. Men det er nogle løbende justeringer, vi foretager år efter år. Jyllands-Posten har i de senere år sparet ganske betydelige beløb. Det er efterhånden en rutine her i huset. Sidste år sparede vi et to-cifret millionbeløb ved rationaliseringer og omlægninger af produktioner. Det regner vi også med i år. Men den ny redaktionsledelse og projektet med Den planlagte Avis handler om redaktionel udvikling,« siger Carsten Juste, der dog erkender, at den »egentlige motor« bag ændringerne er det oplagsfald, som har ramt dagbladene.

»Det er derfor, vi forsøger at ændre arbejdsgange og gøre det hele bedre. Men JP-medier er altså størst på nettet blandt de betalte morgenaviser – hvis man medregner Jp.dk, Epn.dk og Fpn.dk. Så hovedpointen er, at det går fremragende på nettet. Og derfor ligger vi ikke og raller under skrivebordet af fortvivlelse over vores oplagsfald. Nettet begynder også at give penge,« siger Carsten Juste, der dog erkender, at det langtfra endnu kan opveje de indtægtstab, man i disse år har på de trykte udgivelser. Og det vil heller ikke ske i de nærmeste år.