Hvis ikke Berlingske og JP/Politiken bliver lagt sammen til et nationalt publicistisk flagskib, så er det slut med "det frie ord" i Danmark inden 10 år. Sådan lyder vurderingen fra Lars Munch, adm. direktør for JP/Politikens Hus, i et interview med Journalisten.dk.
Hans melding kommer efter en større artikel i Børsen i dag, der sætter fokus på JP/Politikens historisk flotte regnskabsresultat for 2010 og mulighederne for ny vækst.
Med over en milliard likvide kroner i baghånden har den fondsejet mediekoncern på Rådhuspladsen således tilstrækkeligt med klejner til den helt store indkøbstur i det danske medielandskab. Hvis ellers man vil og kan.
Og ifølge Lars Munch skorter det hverken på vilje eller økonomisk formåen. Tværtimod. Men han mener samtidig, at perspektivet er langt større end blot det rent forretningsmæssige. At det overordnet handler om noget så fundamentalt som "det frie ord" og "det danske demokratis fremtid".
Store ord fra en mand, der normalt ikke gør sig i bombastiske overskrifter, men snarere gør en dyd ud af afbalancerede meldinger.
»Men hvis jeg skal svinge mig op på den høje hest, så mener jeg, at vi i Danmark har brug for en stærk publicistisk dansk-ejet udgiver, som har tilstrækkelig størrelse til at sikre det frie ord. Sverige har Bonnier, Norge har Schibsted, i Finland er det Sanomat og i Tyskland Springer. Men i Danmark mangler vi et publicistisk flagskib,« siger Lars Munch til Journalisten.dk.
Og skal det lykkes i Danmark, så er en sammenlægning af JP/Politikens Hus og Berlingske Media alt afgørende, mener han.
»Vi forhandler ikke med Mecom nu. Og derfor er det en general betragtning fra min side. Men det er et problem for Danmark, hvis vi ikke i løbet af overskuelig tid sikrer en meningspluralisme.«
Lars Munch peger på, at tidligere var der helt anderledes plads og råd til forskellige meninger. Der kæmpede man "lystigt" mellem aviserne, endvidere havde hver by flere aviser og der var både en socialdemokratisk presse og en venstre-presse. Med andre ord var der råd til at udgive langt flere dagblade end i dag.
»Der var det sådan, at jo flere ejere – jo flere meninger. Men hvis vi skal have mange meninger i fremtiden i Danmark, så skal man være økonomisk stærk. Og derfor er ejerkoncentration en forudsætning i fremtiden for at udvikle medierne.«
Lars Munch signalerer, at hans udtalelser ikke skal tages som udtryk for, at nu kommer klassens stærke dreng, der vil tromle Berlingske Media. Og det er heller ikke for at male fanden unødvendigt på væggen.
»Jeg er ikke sortseer. Og det er ikke en opportunistisk bagvej til at gøre noget, som nogen finder grundlæggende nødvendigt. Jeg mener rent faktisk det her alvorligt. Størrelse er helt afgørende.«
Han peger i den sammenhæng på, at selv de tilbageværende avislæsere er holdt op med at shoppe rundt mellem dagbladene. Rabatrytterne er stort set væk. Så på den front er der ikke mere at kæmpe om.
»I gamle dage konkurrerede vi lystigt mellem aviserne. Hvoriomod vores konkurrenter i dag er Apple, Google og Facebook, som har rubrikannoncer og trafik. Og den udvikling vil uvilkårligt fortsætte. Derfor skal vi styrke os og blive stærkere på den nationale publicistiske scene.«
Hvor lang tid har vi?
»Udviklingen går hurtigt, og jeg tror ikke, vi har ti år. Det er mindre,« siger Lars Munch, der dermed er på linje med professor Anker Brink Lund fra CBS, der i en helt ny bog "Tilbageblik fra 2020" advarer om præcis samme tendenser.
I bogen, som udkom i går, er fremtidsscenariet endda endnu mere dystert, for ikke nok vil Berlingske blive solgt, men også DR ventes privatiseret og Jyllands-Posten lukket.
Så slemt – om man vil – tvivler Lars Munch dog på, det går.
»Jeg ser ikke dommedag komme. Men det er helt afgørende, at vi forstår perspektivet,« siger han og uddyber:
»Lad os antage, at vi ikke bliver større – (at en sammenlægning med eller overtagelse af Berlingske ikke lykkes, red.) – så tror jeg stadig JP/Politikens Hus findes, og at vi vil være en kernesund virksomhed om 10 år. Men vi vil være relativt svagere i forhold til den relative konkurrence, der kommer udefra. Allerede nu sidder Google på en relativ stor del af rubrikannoncemarkedet. Og den type indtægter er forsvundet i meget stort omfang blandt danske dagblade. Det kan vi ikke ændre på. Det er en massiv bevægelse, der foregår. Indtægtsstrømningerne i mediemarkedet ændres radikalt i disse år. Og derfor kræver det mulighed for at vokse, hvis Danmark fortsat skal have stærke uafhængige mediehuse.«
Er der brug for politisk ageren?
»Jeg mener jo, det ikke nytter noget, at vi er er alene om at debattere det her. Jeg mener grundlæggende, at det er en samfundsdebat. Og hvis jeg skal tillade mig for anden gang at svinge mig op på den høje hest, så vil jeg sige, at det er afgørende for demokratiet. Og derfor er det så vigtigt, at der er meningspluralisme. Men det er også vigtigt, at man er konkurrencedygtig, kreativ, har motiverede medarbejdere og intelligent indhold.«
Er det overhovedet realistisk, at I og Berlingske Media konkret fusionerer?
»Det bliver i givet fald ikke en vej uden sten. Men det vil tiden vise. Som sagt, så forhandler vi ikke med Mecom. Men det er vigtigt, at nogen tager problemstillingen alvorligt – inden det er for sent. Og der er det ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, vi har et godt udgangspunkt. Vi er fondsejede og udgiver allerede nu så forskellige aviser som Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, der repræsenterer de mest forskellige meninger, man kan tænke sig. Og der skal vi nu – før det er for sent – gøde den form for meningspluralisme frem for at den tørrer ud.«
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden. også, og måske især, i mediebranchen. Men jeg tror ikke, at det faktum, at et enkelt mediehus står bag alle udgivelser vil indsnævre mangfoldigheden. Ærligt talt, lyder det lidt som en gammeldags tankegang.
Der er jeg mere på linje med Henrik Lind Jørgensen. Vi slår jo ikke ligefrem alle dagbladsredaktionerne sammen til en fælles redaktion. Der vil med andre ord stadig være basis for diskussioner og skænderier dagbladene imellem.
Faktum er jo bare, at det ikker er relaistisk, at have et mediebillede dannet af myriader af mindre aviser, som ingen længere læser.
Glimrende nekrolog. Men den stritter i lidt for mange retninger, synes jeg. Ligesom de største medier også gør.
De to store aviskoncerner har i de seneste ti år brugt snesevis af millioner på at spænde ben for nye dagbladsinitiativer - for eksempel Kristian Lunds Aftenposten og Nyhedsavisen - frem for at sætte pengene i produktudvikling og bedre kundeservice. Så det er da sjovt, at chefen for det største af duopolets deltagere nu vil bruge mangfoldigheden som argument for yderligere indskrænkning af konkurrencen.
Venlig hilsen Morten Sørensen
Hvordan i alverden skulle et avismonopol føre til større diversitet? Nej, den må du længere ud på landet med. Men det er rigtigt at Berlingske ellers sikkert snart går bag om dansen - se på deres nye internet-design, sort-hvidt som i internettets barndom i midt-havfemserne, hvor vi var glade for bare at være på - om det så var i sort/hvid, det var underordnet. Men i dag skal der selvklart være lidt farve til at peppe det op. Den eneste farve som der er idag på Berlingske.dk er det m-e-g-e-t mørkeblå logo/bomærke, som bogstavelig talt er meget firkantet at se på, og som har fået det hæderkronede våbenskjold smidt halvt ind over .Det er sikkert nogle in-house grafikere, som har stået for det,- og det er jo morsomt at se hvorledes alle bakker op om det, hvad kan de gøre andet? Nu gælder det bare om at signalere, at designet er det bedste i verden, og udtryk for en rigtig vinder-indstilling: Her kommer vi.
Men at det skulle være lykken at blive sluttet sammen med JP/Politiken, det skal man vist være direktør i....JP/Politiken for at mene. Nej, jeg vil opfordre intelligente skribenter, som f.eks Poul Høi at gå solo, og lave en internetavis, hvor der skrives i et let forståeligt sprog med dagligdags ord, sådan som Poul mestrer. Hvis han laver det medens han er i USA, kan der spares noget på web-design kontoen, og den store grad af kundskaber dér, vil automatisk gøre designet flottere end enhver Pilestræde-grafiker med AOF-aftenkursus i HTML kan komme op med.
Hvis du så, hvordan Ulrik Høy fra Weekendavisen (en del af Berlingske Media) svinede Peter Brüchmann fra BT (en del af Berlingske Media) til i sidste uge, ville du opleve i hvert fald et bevis på, at meninger kan brydes i forskellige aviser selv om de har samme ejer.
Men det afhænger naturligvis af kulturen.
Efter jeg læste ovenstående artikel, begyndte jeg at klappe i en grad, så mine hænder gør ondt nu jeg sidder og skriver dette.
Hilsen
Henrik J., Dagbladet Holstebro (også en del af Berlingske Media)
Flere