JP/Politikens Hus starter et nyt netmedie om skibsfart. ShippingWatch er fjerde medlem af Watch-familien, men bliver det eneste, der både udkommer på dansk og engelsk.
JP/Politikens Hus starter et nyt netmedie om skibsfart. ShippingWatch er fjerde medlem af Watch-familien, men bliver det eneste, der både udkommer på dansk og engelsk.
JP/Politikens Hus lancerer nu endnu et medlem af Watch-familien. For nylig lancerede koncernen MedWatch, der er målrettet medicinal- og medicoindustrien.
I slutningen af denne måned, eller i starten af næste, føjes ShippingWatch til porteføljen. Det skriver Epn.dk.
ShippingWatch skal levere nyheder om shippingbranchen på både dansk og engelsk, fortæller chefredaktør Anders Heering – der også er chefredaktør på Mediawatch, Finanswatch og MedWatch.
»Danmark er en søfartsnation og en dominerende spiller på det internationale marked. Der er behov for et seriøst og uafhængigt medie,« siger Anders Heering til Epn.dk.
ShippingWatch bliver skabt efter samme model som de tre andre Watch-medier og skal tjene penge på en blanding af abonnementer og annoncer med virksomheder som den primære målgruppe.
Tomas Kristensen er ansat som daglig redaktør af ShippingWatch. Han har 20 års erfaring, både med journalistik og ledelse, fra bl.a. Jyllands-Posten, Berlingske og Reuters.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.