Der er sket en del på Jyllands-Posten i denne uge. Hverken avisens værdier, print- eller netudgaver ser ud, som de plejer. Eksempelvis har man delt netavisen op i to tydelige afdelinger, der hedder henholdsvis Live og Premium. Konceptet er det samme som på Jyllands-Postens digitale erhvervsavis Finans. På Live kan man få de hurtige nyheder gratis, men så snart du vil have noget mere, skal du betale penge i Premium-afdelingen.
Det er en udbygning af den såkaldte freemium-model, som Jyllands-Posten har kørt med et par år, og som adskiller sig fra konkurrenterne på Berlingske og Politiken:
»Lige fra start har vi haft den overbevisning, at det er meget svært at tage penge for nyheder, da de hurtigt bliver fælleseje og meget let kan kopieres ved at blive citeret. Så den merværdi, som folk skal give penge for, skal ligge i noget andet,« fortæller chefredaktør Pierre Collignon.
Nærmer sig rundt hjørne
Hos konkurrenterne er både nyheder og den mere dybdegående journalistik samlet og tilgængeligt. Til gengæld kan man kun læse et vist antal artikler om måneden, før man skal betale. Den model kaldes metering eller 'New York Times-modellen', men Jyllands-Posten tror ikke på, at den giver lige så mange digitale abonnenter:
»Der er fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Den oplagte fordel ved metering er, at det giver mulighed for at få en bredere base af brugere, for du kan dele dit højkvalitetsstof gratis ud, så længe folk ikke bruger det for meget. Den udfordring skal vi finde vores løsninger på. Jeg vil ikke lægge vores Premium-historier gratis ud til deling på sociale medier på samme måde, som Politiken og Berlingske gør det. Det betyder, at vi ikke rammer lige så mange, men til gengæld er jeg overbevist om, at vores måde er en bedre og sundere og mere logisk måde at opbygge en abonnementsforretning på. Vores salgsresultater har overbevist os om, at det er det rigtige, og derfor holder vi fast i den model,« siger Pierre Collignon.
For et lille års tid siden meldte Jyllands-Posten ud, at de havde 13.000 digitale abonnenter. Pierre Collignon vil ikke fortælle præcis, hvor mange de har i dag, men »det ligger nu et pænt stykke over det, og det nærmer sig det næste runde hjørne«. Målet er at fordoble antallet af digitale abonnenter i løbet af 2015.
Bare én historie om dagen
Papiravisen er lavet om, så der hele tiden skiftes mellem nyhedsstof og feature-stof.
Feature-stoffet og den fortællende journalistik fylder også meget i det nye søndagstillæg, som avisen lancerer med navnet JP Weekend:
»De mennesker, der vil give penge for vores avis i dag, er også mennesker, der køber mange bøger, som elsker at læse, og som leder efter den slags kvaliteter. De vil rives med og få lov at læse noget, som ikke er pligtstof, men som du ikke kan lade være med at læse. Jeg er dybt overbevist om, at hvis man kan give den slags læsere en historie om dagen, som virkelig griber dem, så er avisen alle pengene værd. Den følelse er meget værd,« forklarer Pierre Collignon.
Nyt værdisæt
En anden ændring i avisen bliver større satsning på videnskabsjournalistik og en indførelse af nye analytiske formater. Eksempelvis bliver side 2 hver dag en introduktion til et nyt emne. De ændringer kommer blandt andet fra en længere proces, hvor redaktionen har redefineret deres værdier. Nummer et er: ”Vi vil gøre vores læsere klogere”.
»Vores primære målsætning er meget entydig, og der har vi ladet os inspirere til nogle af de ændringer, vi gennemfører nu,« siger Pierre Collignon, der tilføjer, at det ikke er meningen, at det nye sæt redaktionelle værdier skal revolutionere Jyllands-Posten. Tværtimod.
»Det er ikke meningen, at de skal forandre avisen. De er vores rødder. De er blivende værdier. Hvis de allerede afspejler, hvad vi gør, så er det kun godt. Det er meningen. Men det er værdifuldt for os at gøre det,« siger Pierre Collignon.
»Hvis man nærlæser de værdier, så kan man se, at der er mange medier, som ikke kunne have skrevet samme værdisæt. Der er ting, som vi satser på, og ting, som vi tror på, som andre medier ikke gør.«
Kan du nævne et eksempel i jeres værdisæt, som man ikke ville kunne finde hos mange andre medier?
»Jeg skal ikke pege fingre ad andre. Det må være andre, der laver de sammenligninger. For mig er det meget indlysende, at vi definerer os på en måde, som andre ikke gør,« siger Pierre Collignon.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.