Jyllands-Postens medarbejdere skal til de digitale stemmeurner. Det har Dansk Journalistforbund besluttet, efter at forbundet er blevet enige med cheferne om en ny overenskomst for avisen.

Den nye aftale vil især betyde ændrede regler for DJ-medlemmernes arbejdstider og overarbejde. Og før DJ tør skrive under, har forbund og tillidsfolk bedt kollegerne på Jyllands-Posten vurdere, om aftalen er god nok.

Det fik medarbejderne at vide på et medarbejdermøde i går mandag.

I dag tirsdag vil alle medlemmer af DJ-medarbejderforeningen på Jyllands-Posten modtage en mail, der gør det muligt for dem at deltage i afstemningen. Resultatet er kun vejledende, men vil formentlig afgøre aftalens fremtid.

Medarbejderne skal senest have afgivet deres stemme mandag den 13. klokken 10.

Hvad handler aftalen om?

Dansk Journalistforbund opfordrer medlemmerne til at stemme ja.

”Den nye aftale skal få det skjulte overarbejde frem i lyset,” lyder en del af forklaringen fra Dansk Journalistforbunds forhandlingschef, Claus Iwersen.

Journalisten forsøger her at forklare, hvad henholdsvis ledelse og medarbejdere får ud af den nye aftale.

Kort fortalt er der to væsentlige gevinster til cheferne:

1. Medarbejderne går fra ugenorm til månedsnorm. Det betyder, at overarbejde sammenregnes per måned og ikke per uge. Det er en fordel for cheferne, fordi overarbejde i én uge kan udlignes med mindre arbejde i en anden uge, så længe det er inden for samme måned. Før skulle den udligning foregå i samme uge for ikke at opspare overarbejde.

2. Hvis man optjener afspadsering, sker det nu med faktor 1,5 i stedet for faktor 2. Hvis en medarbejder før optjente 1 times overarbejde, ville det udløse 2 timers afspadsering. Med den nye aftale udløses kun 1,5 times afspadsering, hvilket gør det mindre ”dyrt” for arbejdspladsen.

Medarbejderne får en række ændringer til gengæld:

1. En arbejdsdag skal fremover vare mindst 7,4 timer. I dag kan en medarbejder kaldes ind til kortere arbejdsdage. Det betyder også, at en medarbejder med 5 timers opsparet afspadsering ikke kan blive bedt om at afvikle det. Der skal afvikles mindst 7,4 timer ad gangen.

2. Medarbejderne får lov at bestemme over 50 procent af al opsparet overarbejde. Disse timer kan medarbejderen vælge at få udbetalt, eller medarbejderen kan bestemme, hvornår de skal afspadseres.

Ledelsen kan nægte dette i tilfælde af force majeure, hvor det varsles under 24 timer før vagten med en særlig årsag. I disse undtagelsestilfælde skal i øvrigt udbetales 1.000 kroner til medarbejderen.

3. Tillægget for natarbejde øges fra 90 kroner i timen til 150 kroner i timen.

4. Det bliver lettere for kolleger over 60 år at tilrettelægge nedsat tid.

[quote:0]

DJ opfordrer til at stemme ja

Ifølge Claus Iwersen vil aftalen føre til, at der kommer bedre styr på arbejdstiderne – fordi det koster for cheferne, hvis der ikke er styr på det.

”Vi forventer, at nye arbejdstidsregler kan føre til en bedre styring af arbejdstiden og dermed et mere afbalanceret arbejdsliv for den enkelte. Det kan virke mærkeligt, når aftalen faktisk giver mulighed for, at arbejdsgiveren kan tilrettelægge arbejdstiden mere fleksibelt, for eksempel med længere arbejdsdage. Men til gengæld vil man opleve, at længere arbejdsdage betyder færre arbejdsdage,” siger han til Journalisten.

Claus Iwersen fortæller, at DJ mener, mediebranchen generelt døjer med ”skjult overarbejde”. Altså at medarbejderne arbejder for meget og ikke registrerer det, så tiden kan afspadseres. Aftalen skal gøre det mere attraktivt at registrere sit overarbejde.

Hvis aftalen er så god for medarbejderne, hvorfor er cheferne så med på den?

”Arbejdsgiverne får til gengæld mulighed for at planlægge arbejdstiden bedre for at undgå afspadsering. Hvis man arbejder for meget i én uge, kan det reguleres med en fridag i samme måned. Men vi tror på, at aftalen samlet set motiverer arbejdsgiverne til at få bedre styr på arbejdstiderne,” siger Claus Iwersen.

Kan forkaste aftalen

Du siger, at aftalen skal afhjælpe ”skjult overarbejde”. Men hvorfor løses det ikke ved at sikre, at medarbejderne faktisk registrerer den tid, de arbejder?

”Mediearbejdere er skruet sådan sammen, at de ikke bare afleverer et dårligt produkt og går hjem. Det kan godt være, chefen siger "det er godt nok", mens medarbejderen vil gøre det lidt bedre eller synes, der lige mangler noget til nettet. På Jyllands-Posten er der godt og vel 140 fuldtidsansatte, for 15 år siden var de 280. Det halve antal medarbejdere laver stadig en printavis og alt muligt elektronisk, så produktiviteten er voldsomt skruet op. Det bliver ofte skjult overarbejde. Det kan virke kontroversielt at sige i en fagforening, men det er realiteten på mediearbejdspladserne. Derfor vil vi skabe incitamenter, så medarbejderne beder om det, de har krav på.”

Hvad sker der, hvis de stemmer nej?

”Hvis de stemmer nej, skal vi selvfølgelig lige se på, hvorfor de stemte nej, og mødes med arbejdsgiverne. Men umiddelbart vil det betyde, at aftalen falder til jorden. Det er en vejledende afstemning, men vi har på forhånd aftalt med arbejdsgiverne, at den kan falde bort. Så fortsætter man, som man plejer.”

Claus Iwersen tilføjer, at det også kan være, man forkaster aftalen, hvis det bliver et snævert ja. Det afgør han sammen med tillidsrepræsentanterne.

Chefredaktør ønsker, forslaget lander

Ledelsen bakker selvsagt også op om aftalen, som de har indgået med Dansk Journalistforbund og tillidsfolkene.

Chefredaktør på Jyllands-Posten, Jacob Nybroe, skriver i en mail til Journalisten:

"Et forslag til ny overenskomst uarbejdet mellem DJ og os er selvsagt det forslag, som vi har kunnet blive enige om at anbefale. Derfor ønsker jeg også, at forslaget lander. Men jeg respekterer medarbejdernes beslutningsproces og har ikke flere kommentarer."

Stor aftale snart på plads

Aftalen på Jyllands-Posten er et led i den store pakke, som DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening har forhandlet om de seneste måneder.

Dels skal Fællesoverenskomsten fornyes, den dækker en lang række dagblade i provinsen samt Politikens Lokalaviser. Dels forhandles overenskomster for Berlingske, Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Ritzaus Bureau, Dagbladenes Bureau samt en ny aftale for praktikanter. Overenskomsten ”24timer” er også til forhandling. Den fik navn fra den hedengangne gratisavis 24timer, men i dag bruges overenskomsten blandt andet på Watch Medier og Polfoto under JP/Politikens Hus.

Ifølge Journalistens oplysninger er aftalen stort set på plads. Jyllands-Postens særlige aftale er en af de sidste knaster, som mangler at falde på plads, den mulige nye aftale for praktikanter er den anden.

Jyllands-Postens aftale kan dog falde bort, uden at det ellers påvirker den store DMA-aftale.

Skal til afstemning igen

Når der ligger en samlet DMA-aftale, sender DJ den traditionen tro ud til urafstemning hos alle berørte medlemmer. Det er usædvanligt, at DJ tester et delresultat ved en vejledende afstemning, som forbundet nu gør på Jyllands-Posten. Det skete dog også sidste gang, da DJ og arbejdsgiverne indgik nye aftaler om orlovsordninger i JP/Politikens Hus.

Her stemte medarbejderne på Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet om aftalen, som de godkendte.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra tillidsrepræsentant Maria Dalhoff på Jyllands-Posten.

Opdateret klokken 11.42: Mailsvar fra chefredaktør Jacob Nybroe tilføjet.