Freelancere på Jylllands-Posten skal tjene 302 kroner i timen – 48.000 om måneden – ellers går det ud over de fastansatte. JP-journalisterne kritiserer ledelsen for at bruge flere og flere freelancere.

"Vi mener, der går 15 freelance-journalister rundt på avisen, som i stedet burde være ansat på overenskomsten."

Ordene kommer fra tillidsmand Erik Vohnsen.

Hvis du synes, at du har læst sætningen før, så er det ikke helt forkert. For en måned siden udtalte Erik Vohnsen næsten identiske ord – lige bortset fra antallet. Dengang var der tale om ti freelancere, som ikke blev budt velkommen på avisen af de fastansatte.

Problemet er, ifølge Journalistforbundet og journalisterne på avisen, at nogle freelancere laver det samme som de fastansatte med fast gang på avisen, men de gør det til en langt ringere løn. I faglig logik betyder det, at freelancerne undergraver overenskomsten for fastansatte. Hvad nogen vil kalde løntrykkeri.

Derfor anlagde JPs medarbejdere en faglig voldgift i april (se JOURNALISTEN nr. 8 og 9).

Siden er antallet af freelancere bare vokset, og det har gjort stemningen på det århusianske bladhus endnu mere anspændt.

På et fællesmøde mandag den 17. juni formulerede bladets journalister følgende udtalelse stilet til ledelsen:

Siden sagens start er omfanget af disse (freelancere, der arbejder som fastansatte, red.) øget væsentligt. Gruppen understreger, at samarbejdet sker under protest og er ødelæggende for arbejdsklimaet.

Samtidig beklager medarbejderne dybt årsberetningen for 2001/02.

Ifølge beretningen får virksomheden en bedre og mere varieret avis, fordi nye penne hele tiden kommer til, så andelen af freelance arbejdskraft vil stige i fremtiden. For bladets annonceafdeling fastslås i beretningen, at det største aktiv er personalet. Det gælder åbenbart ikke længere for redaktionen, hvor det nu på Jyllands-Posten åbenlyst er vigtigere at have skiftende penne frem for dygtige og loyale medarbejdere, der sikrer et højt fagligt niveau.

48.000 om måneden
På det faglige møde gennemgik journalisterne desuden et regnestykke, der skal lette forståelsen af, hvorfor freelancere skal have en ordentlig løn.

Samme regnestykke har Journalistforbundet forklaret flere af freelancerne.

Det er en udregning, der viser, hvor meget en fastansat koster i timen. Inklusive absolut alt. Både feriefridage, efteruddannelse, orlov, fravær med løn, licens, fri telefon, arbejdsgiverbidrag til pension, ATP o.s.v.

For en nyuddannet journalist, der har været et halvt år på Jyllands-Posten giver det i sidste ende en udgift for ledelsen på 302 kroner.

"Når freelancere arbejder 37 timer om ugen og laver det samme som fastansatte, bliver vi selvfølgelig nødt til at sammenligne lønnen. Og udregningen viser altså, at freelancere skal tjene 48.000 kroner om måneden for at komme op på siden af en nyuddannet fastansat journalist," siger Erik Vohnsen.

Den faglige voldgift om de "faste freelancere" bliver afgjort i september.

PRISEN FOR EN FASTANSAT JP-ER

Regnestykket for en nyuddannet efter et halvt års ansættelse på JP. Skemaet findes på Freelance-gruppens hjemmeside: http://www.dj-freelance.dk/ under værktøjer.

– Årsnorm: 1924 timer

Her skal fratrækkes søgnehelligdage, fravær m. løn (sygdom, barsel m.v.), ferieret/feriefridage, andre fridage (orlov m. løn) og efteruddannelsesret. Tilbage er den reelle årsnorm: 1407 timer

– JPs årlige omkostning for en nyuddannet fastansat:

Minimumsløn plus mindste personlige tillæg: 29.052 kr.

Hertil kommer arbejdsgiverbidrag til ATP og pension, ferietillæg, efteruddannelsesudgift og øvrige goder (videresalg, licens og telefon)

Reel omkostning pr. måned: 35.475 kr. (425.700 kr. om året)

Reel timeomkostning for fastansat: 425.700 kr./1407 timer: 302 kr.