JP holder fast i omnibus-avisen

Mens masser af danske medier har travlt med at segmentere sig eller satse på små nicher, så står Morgenavisen Jyllands-Posten fast. Danmarks største betalingsdagblad tror fortsat på omnibus-modellen.

Mens masser af danske medier har travlt med at segmentere sig eller satse på små nicher, så står Morgenavisen Jyllands-Posten fast. Danmarks største betalingsdagblad tror fortsat på omnibus-modellen.

Ifølge dagens udgave af Børsen har den jyske avis ingen planer om at ændre koncept. Og det til trods for, at avisen – ligesom flere af de andre landsdækkende dagblade – har tabt både læsere og abonnenter i de senere år.

Jyllands-Posten steg ellers konstant over en 15-årig periode til næsten 180.000 aviser på hverdage i 2001. Derfter gik det i stå. Og i dag udgiver man 112.000 aviser på hverdage.

Det får dog ikke chefredaktør Jørn Mikkelsen til at ændre planer:

"Hvis alle andre er så forhippede på at segmentere sig i alle mulige nicher, så lad da JP adskille sig på den måde," siger han.

JP forsøgte i øvrigt en overgang at markedsføre sig som landsdækkende omnibusavis med en stærk redaktion i København. Nu er det særlige københavner-kontor ved at blive nedlagt. Medarbejderne hos JP i København rykker ind på kontorgangene i Politikens Hus.

Det sker samtidig med en erkendelse af, at kerneforretningen for Jyllands-Posten er og bliver Jylland. 85 procent af læserne er igen placeret i det borgerlige segment uden for Hovedstaden, og 55 procent af dem er over 50 år, skriver dagbladet Børsen i dag.

0 Kommentarer