I morgen møder medarbejderne på Jyllands-Posten ind med svedige håndflader. 12 redaktionelle medarbejdere vil blive fyret. Det er halvdelen af de varslede 23,5 fyringer, men tillidsmanden kalder det stadig en »ulykkelig situation«.
Jyllands-Posten skal fyre 12 redaktionelle medarbejdere i morgen. Det er halvdelen af det antal, der i første omgang var meldt ud. 

De 12 medarbejdere vil blive ringet op fra morgenstunden af chefredaktionen og tillidsmændene, som sidder et neutralt sted ude i byen. De er flyttet ud af JP/Politikens Hus for at undgå, at de fyrede medarbejdere skal gå lidelsesgang op til chefredaktionen til offentligt skue.

Tillidsmand på Jyllands-Posten Bo Jørgensen kalder morgendagens fyringer for »en ulykkelig situation«.

»Medarbejderne er stadig uforstående over for fyringerne. Man skal ikke være et geni for at regne ud, at medarbejderne er dybt mærket, og stemningen er lidt panisk,« siger han til journalisten.dk.

Bo Jørgensen blev overrasket, da det den 10. april blev offentliggjort, at JP skulle spare 14 millioner kroner, svarende til fyring af 23,5 redaktionelle medarbejdere. Avisens tillidsmænd anerkendte som udgangspunkt ikke behovet for fyringer. Bo Jørgensen begrundede det med, at medarbejderne for anden gang i træk havde accepteret en reallønsnedgang, samtidig med at koncernregnskabet de sidste to år havde givet et overskud på henholdsvis 175 og 183 millioner kroner efter skat.

Administrerende direktør i JP/ Politikens Hus Lars Munch udtalte herefter til journalisten.dk:
»Det er fuldstændig rigtigt, at vi har en god økonomi i JP/Politikens Hus (…) Og den sunde økonomi skyldes, at vi reagerer med den samme, når vi ser indtægter vige, således også nu i den aktuelle situation. Vi gør det for at bevare den sunde økonomi, og det er baggrunden for den nuværende situation.«

Siden fyringsvarslingen har medarbejderne samlet arbejdet for at undgå fyringer. 28 indkomne forslag til alternative besparelser – alt fra lukning af frugtordning til lavere kilometertakst i bil – har skabt besparelser for tre millioner kroner. Og en yderligere rundbarbering af regnskabet skabte besparelser svarende til to fuldtidsstillinger.

Det har været tillidsmændenes ultimative krav, at der har været mulighed for frivillige fratrædelser. Det har fire medarbejdere fået bevilget.

»Alle har kunnet søge om frivillig fratrædelse,« siger Bo Sørensen:
»Jeg havde håbet på, at flere ville søge, men jobmarkedet er i forvejen presset. Det er ganske enkelt svært at få et nyt job.«

Det er altså lykkedes at halvere antallet af nødvendige fyringer på to uger.
»Men vi synes, det er rigtig mange folk, vi mister i en forretning med overskud.«

Som Niels Krause-Kjær skriver i en klumme i dagens udgave af Berlingske Tidende, ville antallet af journalister være nede på omkring det halve af, hvad det var på avisen for 15 år siden, hvis de varslede 23,5 medarbejdere blev fyret. Niels Krause-Kjær henviser i sin avis-bekymrede klumme til, at blot syv procent af danskerne i dag har avisen som deres mest uundværlige nyhedsmedie, ifølge en medieundersøgelse lavet på Roskilde Universitet.

»Det er en halvering på tre år. 32 procent af danskerne har ifølge undersøgelsen læst i et dagblad for at få nyheder. For tre år siden var det 49 procent,« skriver han.

Fyringerne falder sammen med en anden potentiel trussel mod papiravisen. Medieordfører Zenia Stampe (R) luftede i P1-programmet Mennesker og Medier tanken om, at der muligvis kan spares op til 100 millioner på mediestøtten. Det er en fjerdedel af de 400 millioner kroner, der er i spil.

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, ville herefter ikke afvise, at der skal skæres i mediestøtten. Til journalisten.dk udtalte han:
»Det er klart, at regeringen må sørge for, at pengene passer. I vores samfundsbudget skal vi finde to milliarder kroner i erhvervs- og branchestøtten, og så er det naturligt også at se på den støtte, der går til medierne. Det er klart, at mediebranchen også må tage sin del af sparerunden i det offentlige.«