search

JP frygter journalistbøger

Jyllands-Posten-ledelsen ønsker ikke, at journa-lister skriver bøger om deres stofområde. Medarbejderne er imod et forbud, og tillidsmanden genopstiller ikke efter balladen.

Jyllands-Posten-ledelsen ønsker ikke, at journa-lister skriver bøger om deres stofområde. Medarbejderne er imod et forbud, og tillidsmanden genopstiller ikke efter balladen.

Den rolige rytme fra et oplagstal, der marcherer støt og roligt opad, bliver på Jyllands-Posten nu forstyrret af utakt mellem chefredaktion og medarbejdere. Uroen skyldes, at ledelsen har indskærpet, at visse bøger ikke længere er velkomne.
Chefredaktør Ulrik Haagerup:
»Hvis en medarbejder vil skrive en bog, hvor emnet ligger i forlængelse af vedkommendes stofområde på avisen, så vil vi som udgangspunkt altid sige nej.«
Ulrik Haagerup mener blandt andet, at portrætbøger i stigende grad konkurrerer med avisernes artikler. Desuden ser han et stort moralsk dilemma.
»Hvis journalisten støder på en god historie, skal vedkommende så gemme den gode luns til bogen, så den sælger bedre. Eller har avisens læsere krav på at læse historien i avisen,« opridser han.
Men har Jyllands-Postens ledelse ikke tillid til, at medarbejderne selv kan foretage den sondring?
»Problemet er, at der er en tredje faktor, nemlig forlæggeren. Han betaler også for at få en luns,« siger Ulrik Haagerup, der påpeger, at der er tale om en »præcisering« af de gældende regler.
JP-journalister kan også i fremtiden frit udgive artikelsamlinger, lige som for eksempel den bog, journalist Poul Blak netop har skrevet om journalistik, ikke vil give problemer.

Ingen negative erfaringer
Avisens Washington-korrespondent Michael Ulveman mener, at avisen er bedst tjent med at møde journalisterne med tillid.
»Det styrker avisens image – og giver den gratis prestige – hvis dens medarbejdere gør sig bemærket med bøger. Et forbud kan skade avisens muligheder for at tiltrække og fastholde medarbejdere af en vis kvalitet. Jeg mener ikke, at der findes nogle gode forklaringer til sådan et forbud. Jyllands-Posten har mig bekendt ikke negative erfaringer med journalister, der skriver bøger. Tværtimod,« siger Michael Ulveman, der samtidig anerkender, at ledelsen kan have legitim interesse i at gribe ind over for et konkret bogprojekt – hvis for eksempel hofreporteren laver dyneløfteri og skriver bøger om det i sin fritid, nævner han.
Avisens New York-korrespondent Mikkel Hertz forstår på den ene side godt, hvis chefredaktionen ønsker at gardere sig mod, at medarbejderne skriver en »lortebog«. Men netop derfor finder han et generelt nej til bøger om journalistens fagspeciale forkert.
»Det er rigtig, at jeg har karakteriseret de nye regler som skadelige for både avisen og avisens medarbejdere,« siger Mikkel Hertz – og uddyber:
»Jyllands-Posten afskærer sig fra at rekruttere og holde på medarbejdere, der måtte have ambitioner om virkelig at gå i dybden med deres stofområde og udgive en bog – eller udgive flere.«

Vis tillid
Mikkel Hertz ser ingen stor fare for, at gode nyheder reserveres til bøgerne.
»Selvfølgelig kan du som medarbejder med ansvar for at dække et stofområde, ikke holde oplysninger tilbage fra avisen for at mele din egen kage med en fed bogkontrakt. Sker sådan noget, må det være ud af vagten. Men det er så oplagt, at det behøver man ikke lave regler om,« siger Mikkel Hertz.
Michael Ulveman supplerer:
»Det, at journalister skulle gemme godbidder til andre konkurrerende medier, for eksempel forlag, er et meget lille problem. Det kan klares med konkrete aftaler mellem journalisten og chefredaktionen,« siger Michael Ulveman. »Desuden mener jeg ikke, der er et reelt konkurrenceforhold mellem et bogforlag og en avis.«
Chefredaktør Ulrik Haagerup påpeger videre, at avisen ikke ønsker at havne i en situation, hvor kilder ikke ved, om de udtaler sig til Jyllands-Posten eller for eksempel Gyldendal. Men Michael Ulveman mener heller ikke, at den risiko er stor.

»Jeg var i 1992 med til at skrive en bog om Poul Schlüter, som skabte en vis debat. Men efterfølgende var der ikke én eneste kilde, der følte sig misbrugt. Og ikke én har sagt til mig, at han ikke vidste, om han talte til mig som journalist på Jyllands-Posten eller som forfatter. Vi behøver ikke strammere regler. Det må være journalistens opgave at sørge for, at etikken er i orden, så problemet ikke opstår,« siger Michael Ulveman.

Grønt lys på berlingeren
Som leder af den politiske redaktion på Berlingske Tidende var Henrik Qvortrup i efteråret 1997 medforfatter til en stærkt debatteret bog om statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
»Jeg har ikke oplevet det som et problem, men som noget man skal være bevidst om. Jyllands-Postens ledelse har fat i en pointe, men de drager den forkerte konklusion,« siger Henrik Qvortrup, der i dag er politisk redaktør på Ekstra Bladet.
»Vi skrev bogen på den betingelse, at hvis vi faldt over åbenlyse nyheder, skulle de i Berlingske Tidende først. Vi opererede ud fra et tillidsforhold mellem ansatte og ledelse,« siger han – og fortsætter:
»Det er dumt, det Jyllands-Postens gør. Det at skrive bøger får journalister til at vokse både som journalister og som mennesker. Ved at skrive bøger udvider man sit journalistiske potentiale,« siger Henrik Qvortrup.
Chefredaktør på Berlingske Tidende Anne E. Jensen:
»Da bogen om Nyrup blev skrevet, havde jeg da lange diskussioner med forfatterne. De handlede blandt andet om, at der ikke skulle være tvivl om, at bogen ikke påvirkede de daglige nyheder.«
Anne E. Jensen understreger, at det i sig selv kan være problematisk, hvis der blot opstår mistanke om, at journalisterne gemmer nyheder til bogen. Og hun påpeger, at Berlingske Tidende efter bogen havde problemer med at få interview med statsministeren.
»Men det kan selvfølgelig også skyldes, at han er en travl mand,« siger Anne E. Jensen, der påpeger, at bøger har
den fordel, at journalisten får »skrevet sig ud«:
»Dygtige journalister bliver kun bedre af at samle sig om en større ting,« fastslår hun.

Tillidsmanden stopper
Flere JP-journalister peger på, at det blandt andet er avisens musikskribenters bidrag til Politikens leksikon »Dansk Rock«, der har fået ledelsen op af stolene. Ulrik Haagerup ønsker ikke at kommentere, om »Dansk Rock« i fremtiden er lukket land.
»Det ser vi på, når problemet opstår,« siger han.
De præciserede regler på Jyllands-Posten er udformet i samarbejde med journalisternes tillidsrepræsentanter. På et møde har et flertal af avisens øvrige medarbejdere efterfølgende afvist reglerne, men ledelsen fastholder dem.
Flere journalister har i hårde vendinger kritiseret, at tillidsmændene er gået med til de nye retningslinjer. Tillidsmand Birgitte Wilhelmsen er godt og grundig træt af uroen og har besluttet, at hun ikke genopstiller som tillidsmand til generalforsamlingen den 20. april. Og bog-balladen er »medvirkende årsag« til den beslutning, siger Birgitte Wilhelmsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen