search

JP er Danmarks Sundhedsavis

B.T. kalder sig for "Danmarks Sundhedsavis". Men Jyllands-Posten bringer faktisk langt flere artikler om sygdom og sundhed. Se listen her.

B.T. kalder sig for "Danmarks Sundhedsavis". Men Jyllands-Posten bringer faktisk langt flere artikler om sygdom og sundhed. Se listen her.

Jyllands-Posten er den danske avis, som det seneste år har skrevet mest om sygdom og sundhed – helt eksakt 1.179 artikler. Faktisk har Jyllands-Posten skrevet næsten dobbelt så mange artikler som B.T., der ellers betegner for sig for Danmarks Sundhedsavis. Det viser en Infomediasøgning lavet af Lægemiddelindustriforeningen. Optællingen omfatter i alt 5.514 artikler bragt fra 1. juli 2008 og et år frem. Tallene er offentliggjort i nyhedsbrevet Medicin og Mening.
På andenpladsen kommer Berlingske Tidende med 1.020 artikler, mens Politiken indtager tredjepladsen med 877 artikler.
Midt i feltet ligger B.T. foran Ekstra Bladet og gratismedierne MetroXpress og Urban.

Lægemiddelindustriforeningen har også talt, hvilke sygdomme der får mest omtale. Her ligger depression på en førsteplads foran diabetes og influenza. Blandt de mindst omtalte sygdomme i undersøgelsen finder man meningitis og rygerlunger (KOL).

B.T. chefredaktør Suzanne Moll skriver i en mail til Journalisten.dk., at det er dejligt, at andre aviser også skriver meget om sundhedsstoffet.
»Nu er statistik jo ikke en eksakt størrelse. Hvis sundhedsartikler defineres smalt i forhold til lægemiddelindustriens produktion, er tallene sikkert korrekte. Men vi angriber sundhedsstoffet meget bredt og skriver gerne om naturkost og andre utraditionelle behandlinger. Og vi er meget glade for den store respons, vi får for vores konstruktive, handlingsanvisende sundhedshistorier.«

Antal artikler om sundhed

  • Jyllands-Posten: 1.179
  • Berlingske Tidende 1.020
  • Politiken 877
  • 24timer 705
  • B.T. 671
  • Ekstra Bladet 514
  • MetroXpress 283
  • Urban 263

Læs nyhedsbrevet her
(Åbner e-paper. Undersøgelsen er på side 5)

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen