Hvis ét medie laver en brøler, skal de kunne slå alarm til de andre medier – så de kan fjerne citathistorier. Det foreslår Jyllands-Postens chefredaktør, efter at avisen måtte rette en historie om skat på Nordsø-olie.

Hvad gør man, hvis ét medie har begået en fejl, men kollegerne på de andre medier allerede har lavet citathistorien?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at Jyllands-Posten på forsiden bragte historien "Flertal er imod øget Nordsø-beskatning" den 20. august. To dage efter måtte avisen beklage historien og bringe en rettelse. Men historien ligger stadig på andre netmediers hjemmesider som citathistorie.

Det fortæller P1-programmet Detektor senere i dag i det første program i en ny sæson.

Forkert spørgsmål i meningsmåling

Problemet med historien var, at den byggede på en meningsmåling med et forkert spørgsmål. Rambøll/Analyse Danmark havde gennemført meningsmålingen og spurgt danskerne, om der skal betales mere skat på Nordsø-olien.

Men det fremgik af spørgsmålet, at Dansk Undergrunds Consortium i dag betaler 60 til 62 procent i skat af de olie- og gasværdier, de udvinder fra Nordsøen. Det er forkert, for de betaler 60 til 62 procent af overskuddet.

Det er Jyllands-Posten og ikke Rambøll, der har formuleret spørgsmålet.

"Vi har simpelthen ikke formuleret spørgsmålet korrekt. Og derfor kan vi ikke konkludere, som vi gør i den her artikel," siger chefredaktør Steen Rosenbak til Detektor.

Fælles alarm for medierne er værd at overveje

Rosenbak mener, at det er værd at overveje en fælles alarmtjeneste for de danske medier – så den fejlagtige citathistorie om Nordsø-olien let kunne fjernes fra andre nyhedssites.

"Indtil videre er der ikke nogen klar løsning på det, andet end at hver redaktør er ansvarlig for, hvad hans/hendes medie publicerer. Det kunne da bestemt være værd at overveje, om man skulle indføre en branchepraksis, hvor man for eksempel har en alarmtjeneste, hvor man kan give hinanden besked om, at der er noget klart forkert i en historie," siger Steen Rosenbak.