Jyllands-Posten satser på den trængte fotojournalistik med sit nyåbnede foto-site. Der vises billeder fra flere prisvindende fotografer.
Foto.jp.dk er adressen på Jyllands-Postens nye fotografiske satsning. Her får alle avisens fotografer mulighed for at fremvise deres billeder. Blandt de mange dygtige fotografer på Jyllands-Posten er blandt andet flere World Press Photo-vindere.
Ud over avisens egne fotografer vil der løbende være gæstefotografer, der udstiller på siden. Lige nu har blandt andre Daniel Mikkelsen og Martin Bech billeder på siden.
Jyllands-Postens nye fotoside viser også den populære serie Vidvinkel fra avisens bagside, hvor de hver dag bringer ét billede i fuld størrelse. De billeder kan altså nu ses på nettet, ligesom der også hver dag vil være nyt i kategorien Verden i Fotos. Her kan du få et visuelt tilskud til dit nyhedsbillede.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.