Danmarks Evalueringsinstitut er i gang med at evaluere journalistuddannelserne. Et udkast af instituttets rapport er nu sendt til høring.

Uddannelse. Om de nyuddannede journalister er blevet klogere og dygtigere, efter at Danmarks Journalisthøjskole har fået konkurrence fra journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter – det skal Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tage stilling til i en rapport, der bliver endeligt færdig i slutningen af denne måned. Rapporten skal også vurdere kvaliteten af de tre uddannelser set i forhold til det journalistiske arbejdsmarked.

Evalueringsrapporten er blevet til på baggrund af en selvevalueringsrapport fra hver af de tre uddannelser, foruden en undersøgelse blandt nyuddannede, en undersøgelse hos mediearbejdsgiverne og et besøg af evalueringsgruppen på uddannelsesinstitutionerne.

EVA er en uafhængig institution under Undervisningsministeriet og gruppens medlemmer er: Journalist Connie Hedegaard, Danmarks Radio (formand), Førsteamanuensis Jo Bech-Karlsen, Handelshøyskolen Bl, Oslo, Kommunikationschef Kirsten Bohl, Sundhedsstyrelsen, Chefredaktør Bo Maltesen, Politiken, Professor Jan Molin, Handelshøjskolen i København

Selvstændig profil søges

Det er en styrke for journalistfaget, at Danmarks Journalisthøjskole har fået konkurrence, men de tre uddannelser ligner hinanden for meget.

Uddannelsesprofil. Der er ikke skabt den bredde og alsidighed i journalistuddannelserne, som det var forventet, efter at Danmarks Journalisthøjskole (DJH) fik konkurrence fra journalistuddannelserne på Syddansk Universitet (SDU) og Roskilde Universitetscenter (RUC). Det konkluderer evalueringsrapporten. Årsagen er blandt andet, at de to nye journalistuddannelser har prioriteret den håndværksmæssige del af journalistikken frem for den mere analytiske og akademiske del.

SDU er enig i kritikken. Der står i uddannelsens selvevalueringsrapport, at journalistuddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har indfriet sine akademiske ambitioner. De studerende mangler viden og større evne til at analysere og reflektere.

»Vi har nok tiltrukket studerende, der har den klassisk arbejdende journalist som rollemodel, og de har for manges vedkommende ikke den store akademiske interesse,« siger studieleder ved journalistuddannelsen på SDU, Jørn Henrik Petersen.

Han siger, at der har været tanker fremme om at ændre på uddannelsen, så de studerende skal have afsluttet en bacheloruddannelse i for eksempel kultur eller samfundsvidenskab, inden de søger ind på journalistlinjen. Det ville sikre det akademiske niveau i uddannelsen.

Evalueringsrapporten anbefaler RUC at lave en tre-årig samlet overbygningsuddannelse med dele fra både journalistik og kommunikation. Det kunne give uddannelsen en anderledes og stærk profil. Idéen er delvis hentet fra RUCs egen selvevalueringsrapport.

»Det ville være fint, hvis de studerende kunne kombinere journalistik og kommunikation, men det skal ikke være en samlet uddannelse« siger Jørgen Poulsen, studieleder ved journalistuddannelsen på RUC.

Han forklarer, at hvis der laves en samlet tre-årig uddannelse, så har de studerende ikke længere mulighed for at kombinere journalistik med andre af RUCs overbygningsfag.

Også arbejdsgiverne mener, at uddannelserne er for ens. Derfor kan de ikke give en samlet vurdering af styrker og svagheder ved de enkelte uddannelser. Dog fik de nyuddannede fra DJH mest kritik for manglen på almen viden. Her klarer de RUC-uddannede sig bedst, mens SDU-uddannede opleves som mere engagerede og skarpere end deres kolleger fra DJH.

Optagelsesprøve dumpet

Uddannelserne kritiseres for at optage studerende, der ikke har de rette journalistiske evner.

Talent. Journalistuddannelserne kritiseres for ikke at finde de rigtige studerende. De studerende mangler engagement, journalistisk drive, sproglige færdigheder og almen viden, mener arbejdsgiverne. Det er bemærkelsesværdigt, fordi både Danmarks Journalisthøjskole (DJH) og journalistuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU) har en meget omfattende optagelsesprocedure, skriver evalueringsrapporten.

Rektor for DJH, Kim Minke, mener, at rapporten hænger sig for meget i de studerendes sproglige færdigheder.

»Optagelsesprøven tester ansøgerne i flere forskellige discipliner, og vi synes generelt, at vi optager gode og stærke studerende, men man kan aldrig lave en fejlfri optagelse« siger han.

DJH begynder dog i 2005 et to-årigt forsøg, hvor en del af ansøgerne indkaldes til en samtale. Samtalen skal ifølge Kim Minke vise nogle personlige kvalifikationer, som den skriftlige optagelsesprøven ikke kan teste. Blandt andet om ansøgeren er studieegnet og har de sociale færdigheder, der er nødvendige for at arbejde i faget.

SDU gennemfører allerede samtaler som en del af optagelsesproceduren og har stor succes med at udvælge meget engagerede studerende, skriver rapporten.

Til gengæld kritiserer rapporten SDUs optagelsesprocedure for at være for ressourcekrævende og for ikke at kunne sortere de sprogligt svage ansøgere fra.

Jørn Henrik Petersen, leder af journalistuddannelsen på SDU, forklarer, at problemet med de sprogligt svage studerende ikke kan løses af en optagelsesprøve. Når selvevalueringsrapporten peger på et for svagt sprogligt fundament, gælder det generelt alle, der søger ind på universitetet.

»Det er et spørgsmål om de fisk, der er i den sø, vi fisker i,« siger han.

Derfor har SDU planer om at lave intensive kurser i sprog og grammatik i begyndelsen af studiet. DJH har allerede indført sådanne kurser.

Til journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter (RUC) er der ingen optagelsesprøve. Alle, der har bestået basisuddannelsen, kan gå videre på journalistuddannelsen. Her gælder først-til-mølle- princippet. Det betyder ifølge RUCs egen vurdering, at en del af de studerende helt åbenlyst mangler evner for faget.

Rapporten anbefaler derfor RUC at indføre en optagelsesprøve. Studielederen ved journalistuddannelsen på RUC, Jørgen Poulsen, synes, at evalueringsinstituttet er lidt skævt ude.

»Samtidig med at de kritiserer de andres optagelsesprøve, anbefaler de os at lave en. Men det har vi ingen mulighed for,« siger han og henviser til, at en optagelsesprøve er imod RUCs overordnede principper.

Uenighed om flermedialitet

Det bliver et større krav at kunne arbejde med flere forskellige medier, understreger rapporten. Uddannelserne er dog uenige om, hvorvidt det skal læres på skolen eller i praktikken.

Anbefaling. Journalistlinjen på Syddansk Universitet (SDU) skal overveje, om der bliver brugt for meget tid på at undervise i flermedialitet, anbefaler evalueringsrapporten. Det sker på trods af, at rapporten selv finder det vigtigt, at de nyuddannede er fortrolige med at arbejde med flere forskellige medier.

Rapporten anbefaler, at uddannelserne finder et passende niveau, fordi den tid, der bruges på at lære det tekniske, tages fra andre dele af uddannelsen.

Jørn Henrik Petersen, studieleder på journalistuddannelsen på SDU, mener, at det er en stor styrke for SDUerne, at de kan arbejde flermedialt, men han er klar til at se på tidsforbruget.

»Vores studerende føler sig voldsomt overkvalificerede, når de kommer ud, så man kan godt diskutere, om vi har brugt lidt for meget tid på håndværket,« siger han.

Journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter (RUC) har derimod bevidst fravalgt at undervise i flermedialitet. Dels for ikke at tage tid fra andre dele af uddannelsen, dels fordi holdningen på RUC er, at det kan læres hurtigere ved konkrete opgaver i praktikken.

»Hvis branchen mener flermedialitet alvorligt, skulle den overveje at dele praktikken i to halvdele. Seks måneder på et trykt medie og seks måneder på et elektronisk medie,« siger Jørgen Poulsen, der er studieleder på journalistuddannelsen på RUC.

Han fortæller dog, at der fra dette forår er indført fire dages obligatorisk tv- eller radiokursus og et internetkursus i løbet af uddannelsen.

Rektor på Danmarks Journalisthøjskole, Kim Minke, er enig i rapportens vurdering af, at der vil være et stadigt stigende krav fra arbejdsmarkedet om at kunne håndtere flere medier. Derfor overvejer skolen i øjeblikket at gøre det obligatorisk for de studerende at vælge undervisning inden for flere medier end ét.