Journalistuddannelserne graver kløft mellem journalister og brugere og bærer derfor lidt af skylden for mediekrisen. De helt store skurke er dog økonomi og ledelse. Det siger professor Anker Brink Lund.
Netop nu tager professor på CBS Anker Brink Lund jubilæumsgæsterne på RUC med på en ironisk tur gennem mediernes udvikling. Det er 100 år siden, den første journalistuddannelse blev stablet på benene i Missouri i USA, og 100 år siden, at danskerne for første gang kunne tage et tre ugers kursus i journalistik. Anker Brink Lund deltager i journalistuddannelsens 10 års jubilæum på RUC og stiller gæsterne spørgsmålet: 'Mediernes krise – uddannelsernes skyld?'
Svaret på spørgsmålet er: Delvist. Dårlig økonomi og dårlig ledelse er hovedårsagerne til mediernes nedtur ifølge Anker Brink Lund. Journalistuddannelserne er dog med til at skabe kløft mellem journalister og brugere.
»Man kan ikke uddanne sig ud af krisen, men uddannelserne er alligevel skyld i, at journalister er ude af trit med, hvad brugerne vil have. Forklaret på en anden måde, så er det ligesom, når Bart og Lisa Simpson forsøger at kommunikere med Homer og Marge. Det fungerer ikke optimalt,« siger professor Anker Brink Lund.
Han har et simpelt råd til de studerende.
»Underviser Lars Bjerg fra DJH har et smukt mantra, som jeg vil give videre til de studerende. Det rammer præcis min pointe: Søg sandheden, hold dig til det væsentlige, fortæl det spændende, troværdigt og forståeligt, og skad mindst muligt,« siger Anker Brink Lund.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Med nyheder som "Danmark som landbrugsland er ved at være saga blot" skal de unge nok begynde at købe aviser igen.
Kære Erik Staffeldt, din ihærdighed ift det danske sprog er ganske enkelt imponerende. Jeg synes dog du er lidt for kritisk, for sproget udvikler sig ganske meget, hvilket Sproghjørnet i DR jo beskæftiger sig med. Dialekterne synes jeg også er både interessante og vigtige. Og kommer det til ordet kommunikation, er det jo vigtigt, at folk forstår hvad der bliver sagt og ment. Når alt det er sagt, så er jeg noget emre fortrøsningsfuld ift journalisters produkter, fordi folks vrøvl og ringe evner til at formulere sig får god assistance, trods slåfejl - og hvad der ellers kan trækkes frem. Jeg er lige blevet opmærksom på, at Danamrk som landbrugsland er ved at være saga blot, for de unge forstår ikke de mange ord og metaforer, der hverken forstås eller staves korrekt. En anden registrering er, at jeg ikke er dues med mange ord og metaforer, der er kommet til i de sidste 10 år. Og på en eller anden måde, er det jo helt urimeligt, at jeg skal belære andre hvordan sproget skal være, hvis de nye generationer ikke vil bruge de gamle sprogdyder.
Der er intet nyt eller banebrydende, endsige nutidigt, som trykte medier kan overleve på, i Bjergs mantra. Det er traditionel, gedigen lærdom, som han næppe selv har opfundet og jo ikke efterleves. Hvad er det f.eks. blevet af det forståelige, når sproget forsømmes. Her er virkelig en kløft. Og skal man studere fire-fem år til journalist for at lære at stille (standard)spørgsmålet: hvordan har du det med... Ja, det må kunne gøres med større fantasi og indsigt.
PRØV dog.
Journalistiske produkter skal ind i nogle medier, hvor der alene er plads til Christiansborg og så nogle rapporter, der siger et eller andet interessant.
Jeg så gerne - ja allerhelst - at de vise ord fra Lars Bjerg og Anker Brink Lund, var møntet på historier fra folks hverdag.