De studerende på Journalistuddannelsen i Aarhus skal være online fra dag et og så skal de være klogere for at følge med i samfundsudviklingen, fortæller rektor Anne-Marie Dohm til Journalisten.dk
1. september møder et nyt hold journaliststuderende ind til helt nye forhold på skolen i Århus. Journalisthøjskolen med rektor Anne-Marie Dohm i spidsen er lige nu i gang med at omforme første semester på uddannelsen. Den største forandring bliver, at online nu skal være indgangen til uddannelsen.
»Det er et ønske, vi har haft siden 2008. Vores studerende bliver nødt til at håndtere online fra dag et. Vores drømmescenarie er, at man har let adgang til at tilegne sig de tekniske færdigheder, både når det kommer til online og til video- og lydoptagelser. Hvis man ikke mestrer de kompetencer, kommer det til at stå i vejen for kreativiteten« siger Anne-Marie Dohm til Journalisten.dk.
Som det er lige nu, bliver de studerende først introduceret til lyd- og billedproduktion på andet semester, men med den nye struktur er det meningen, at eleverne skal arbejde med video og lyd på hele første og andet semester. Derudover skal eleverne også meget tidligere i gang med at arbejde med nyheder. Journalisthøjskolen prøver dermed at imødekomme et af de største kritikpunkter, der har været af uddannelsen i Aarhus, nemlig at eleverne først blev introduceret til nyheder langt henne på tredje semester, umiddelbart inden praktikken.
Den nye struktur skal forberede de studerende på en ny medievirkelighed.
»Journalister skal kunne lave og udgive journalistik selvstændigt. Så en af udfordringerne er, at vores studerende skal have lyst til at lave deres egne medier og selv blive publicister. Man skal være i stand til at kombinere kompetencer – man kan ikke bare skrive en artikel og regne med at andre tager sig af resten, så vores studerende skal opfordres til at tilegne sig andre kompetencer,« fortæller Anne-Marie Dohm.
Journalisthøjskolens nuværende studerende oplever en hverdag, hvor næsten alting er opdelt i moduler. Et journalistisk projekt kan vare i tre uger, hvorefter man bruger tre uger på at gå til forelæsninger i samfundsfag, inden man bliver smidt i armene på Kurt Strand og interviewteknik.
Men den form skal ændres, lyder det fra Anne-Marie Dohm. Efter råd fra blandt andet skolens forskere vil Journalisthøjskolen vil forskningsbaserede fag og de journalistiske fag i stedet for løbe i bånd henover større dele af semesteret, så de studerende kan få en bedre vekselvirkning mellem teori og praksis. En måde kunne være, at de studerende havde en forelæsning i økonomi om mandagen, arbejdede på et journalistisk projekt midt på ugen og brugte fredagen tilbage i auditoriet for at høre om samfundsfag.
De såkaldte "vidensfag" som økonomi og samfundsfag skal opprioriteres en smule og vil nu fylde næsten en fjerdedel af uddannelsen. Det kommer som en reaktion på den generelle udvikling i samfundet, fortæller Anne-Marie Dohm.
»Kilderne og befolkningen bliver mere vidende og bedre uddannede. Det skal vi matche. Journalister skal vide meget. Men journalister kan ikke vide alt det og det grundlæggende beredskab skal virke rigtig godt. Det bliver enormt vigtigt at kunne gennemskue diskurser, motiver, kunne analyser et argument og lave en gangbar plan for et interview. Signaturen vil stadig blive, at vi er en journalistisk uddannelse med stærkt praktisk islæt«.
Den nye udformning af første semester har været igennem en lang proces. Sidste sommer begyndte ledelsen at tænke i de store linjer for, hvordan uddannelsen skulle se ud. Her i foråret har man Journalisthøjskolen med blandet succes holdt nogle workshops, hvor de studerende kunne komme med deres input til, hvordan uddannelsen skal formes. Udvalget der skal komme med den endelige løsning har deadline 1. juni, og den nye udgave af første semester har premiere 1. september i år. Arbejdet med det nye andet og tredje semester vil fortsætte i efteråret.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
At ville noget med sit fag, er også i den grad vigtigt. Alting svømmer i dag. De journalistiske kernekompetencer er i de store hele væk. Kvalitet er i dag et spørgsmål om overhovedet at blive læst, og hvis folk læser det man kreerer, skal opmærksomheden gerne kunne leve i minimum 1 1/2 minut.
Jeg kan godt frygte , at viden bliver til en forståelse for det akademikerne mener journalister skal dosere til befolkningen - så nice-to-know / need-to-know management tanken bliver den journaliske platform og selvforståelse.
Vi er i den grad ved at udvikle et samfund, hvor demokrati og fællesskabet er blevet en del af det, der burde høre til underholdningsindustrien.
Jeg så gerne at skolen udviklede nogle spændende fortælleformer med tilhørende tekniske platforme.
Der er i den grad brug for nytænkning - stadigvæk!