En nystartet journalistuddannelse ved Aarhus Universitet har fået så få ansøgere, at den ikke kunne starte som planlagt 1. september i år. (opdateret)

Journalistuddannelsen tilbyder folk med en bachelorgrad i journalistik at tage en akademisk kandidatgrad, hvilket skulle imødekomme kravet fra flere medier, her i blandt Politiken og Jyllands-Posten, om journalister med større specialviden. Men tendensen er ifølge centerleder ved Center for Journalistiske Universitetsuddannelser Per Mouritsen, at folk vælger overbygningen fra ved udsigten til et godt job med en god løn allerede, efter at bachelorgraden i hus.

»Folk siger: Jeg skal bare ud og tjene 30.000 og nedsætte min studiegæld,« siger Per Mouritsen.

Det, synes Per Mouritsen, er synd, for journalistik er ikke bare et håndværk, men kræver også et alment vidensniveau og en evne til at forholde sig refleksivt til sit eget fag, hvilket uddannelsen kan tilbyde.

Og Per Mouritsen ser intet modsætningsforhold mellem kravet om flermedialitet og mere specialiseret viden. Ifølge ham kan man godt både have fleksibiliteten med hensyn til platforme og den faglige ballast.

»Men nu må vi se, om folk ikke tænker sig om i takt med, at der kommer flere og flere, der også har det akademiske aspekt med i deres uddannelse,« siger Per Mouritsen.

Uddannelser, hvor man kommer fra et andet akademiske fag og supplerer med journalistik, er til gengæld rigtig populære. Det først hold, der netop er startet på Aarhus Universitet 1. september, fik tre gange flere ansøgere, end de kunne optage.

På Syddansk Universitet, hvor de har samme muligheder for at læse videre som på den nystartede uddannelse i Århus, er der dog ingen problemer med at få de journalistiske bachelorer til at læse videre. Her starter cirka lige så mange med journalistisk baggrund som med akademisk.