Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt. Sådan lyder nyhedskriterierne bag forkortelsen VISA-K, som mange journalister stifter bekendtskab med i deres studietid.

Men ifølge ophavsmanden til kriterierne, den norske professor Johan Galtung, var de aldrig ment som en guide. De var en advarsel til medierne.

”Vores arbejde fra de tidlige 1960’ere var ment som en advarsel mod konsekvenserne af den måde, nyhedsmedier filtrerede verden på. Men mediebranchen i den vestlige verden troede, jeg beskrev, hvordan man burde gøre, I stedet for, hvad der bliver gjort,” siger professoren i dagens The Guardian.

Og den nyhed bør ifølge Ulrik Haagerup, stifter af Constructive Institute og skribent til interview med Johan Galtung i The Guardian, give anledning til nytænkning på journalistuddannelserne.

”Vi er nødt til at spørge os selv, hvad det er, vi laver, og om vi kunne gøre tingene lidt anderledes,” sagde han tidligere i dag til Journalisten. 

Studieledere: Ikke nogen nyhed

Men for studieledere og undervisere på landets tre journalistuddannelser er det slet ikke en nyhed, at Johan Galtungs nyhedskriterier ikke var ment som en vejledning.

”Det kommer ikke bag på os, at Galtung ikke mente nyhedskriterierne som en anvisning,” skriver Martin Vestergaard, lektor og underviser i nyhedsjournalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i en mail til Journalisten.

Samme melding lyder fra Mark Ørsten, studieleder på Journalistik på RUC. Og heller ikke studieleder Peter Bro fra SDU’s Center for Journalistik er overrasket.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det nok mindre nyhedsværdi for mig. Jeg tror, at jeg som forsker og underviser har læst Galtungs tekst mellem 50 og 60 gange, så jeg ved godt, at det er et eksempel på en deskriptiv analyse, der er blevet en præskriptiv analyse,” siger han.

Peter Bro henviser til, at Galtung i sin tekst var kritisk over for de styrende værdier i nyhedsmedierne. Men han anerkender, at analysen paradoksalt nok har været med til at styrke og udbrede netop de værdier.

”På SDU ofte bruger vi hans pointer til at sige, at noget af det, der skal til for at slå igennem med en nyhedshistorie, er, at der for eksempel er fokus på konflikt. På den måde vil jeg gerne tage et medansvar for, at de her kriterier er blevet udbredt,” siger han.

Bruges til kritik af den journalistiske praksis

Martin Vestergaard forklarer, at de fem nyhedskriterier på DMJX bruges til at fortælle de studerende, hvad det er for mekanismer, de skal forholde sig til, når deres produktion skal nå et publikum.

”Men de fungerer på ingen måde som en tjekliste. Kun væsentlighed skal altid indgå. Og nyhedskriterierne står på ingen måde alene i vurderingen af, hvad der indgår i en nyhed,” skriver han.

På SDU stifter de studerende blandt andet bekendtskab med Galtungs tekst i deres håndværksfag, fortæller Peter Bro. Her lærer de, hvad der skal til for at slå igennem i nyhedsverdenen.

”Der læser de indimellem Galtungs værk om konflikt, elitepersoner osv. Men vi har også et refleksionsfag, hvor vi diskuterer, om det så er den bedste måde at gøre det på. Og der bruger vi også Galtungs tekst til at være kritiske og selvkritiske,” siger han.

Også på RUC er den kritiske tilgang til den journalistiske praksis i centrum, fortæller Mark Ørsten.

”Vi underviser blandt andet efter bogen ’Bag nyhederne’ af Ida Willig, der netop er en kritisk analyse af nyhedskriteriernes opståen og udbredelse som en vejledning for journalister,” forklarer han.

Mere konstruktiv journalistik på SDU

Umiddelbart har Mark Ørsten derfor ingen planer om at ændre undervisningen på RUC efter Johan Galtungs udtalelser om, at hans forskning er blevet misforstået de seneste 50 år.

”Journalistik på RUC har en kritisk og refleksiv tilgang til journalistisk praksis, og det vil vi blive ved med,” skriver han.

Peter Bro fortæller til gengæld, at de sidste år lavede en større reform af journalistuddannelsen på SDU. Her var et af elementerne, at der er kommet større fokus på konstruktiv journalistik. Han understreger, at han selv sidder i advisory board for Ulrik Haagerups Constructive Institute.

”Jeg tror, det er helt afgørende, at vi bliver ved med at lede med lys og lygte efter nye måder at gøre tingene på. Og konstruktiv journalistik er et af alternativerne,” siger han.